LA-spidskandidat gik fra euroentusiast til EU-skeptiker

En stor del af en ti år lang rejse væk fra hjemegnen i Nordjylland blev brugt i Paris, hvor hun læste litteratur og lingvistik på Sorbonne Universitetet. Pengene blev tjent i det franske cafeliv og gennem arbejde på et vekselkontor. Det var før euroen blev indført.

På hendes rejse blev Christina Egelund bevidst om, hvad hun kalder sin "europæiske identitet".

"Jeg rejste en del rundt og kom til at holde af de mange forskellige kulturer og historier, der er på vores ret lille kontinentet," fortæller hun.

Hendes holdning til EU-samarbejdet har også været på noget af en rejse. I 2000 stemte hun som overbevist EU-tilhænger ja til euroen. I dag vil hun i Europa-Parlamentet for at sætte en kæp i "lovmøllen" i Bruxelles.

EU er blevet socialdemokratisk
Tanken om euroen vinkede hun farvel til, da finanskrisen fik den europæiske mønt til at slå revner. Samtidig har EU-samarbejdets karakter udviklet sig til et projekt, som Christina Egelund i vid udstrækning ikke længere kan bakke op om.

"Fra at være et projekt, der skulle sikre fred, frihandel og frihed i Europa, som er gode liberale værdier, har EU taget en mere bureaukratisk og centralistisk retning, som i mine øjne i virkeligheden er mere og mere socialdemokratisk. EU blander sig i flere og flere ting, og i takt med at det har ændret sig, er jeg også stået af på den del af det," siger hun.

For høje klimamål
Christina Egelund har været politisk engageret, siden hun var ung. Det begyndte i Konservativ Ungdom i Hjørring, hvor hun sad som formand, men efter udlandsturen vendte hun sig bort fra de klassiske borgerlige partier og søgte til Liberal Alliance i 2010.

Hun begrunder sit ønske om en plads i Europa-Parlamentet med, at hun altid har haft et ønske om at gøre sig gældende politisk. Samtidig betyder EU's indflydelse på dansk lovgivning, at Bruxelles er en god kampplads for liberale værdier og mindre regulering, også i Danmark.

For eksempel er hun kritisk over for EU's klimamål, der i hendes optik sætter "meget høje krav" til reduktionen af CO2-udledning.

"Det har en afsmittende effekt på dansk lovgivning, der udmønter sig i høje danske energiafgifter. Det er vi også ramt af i min virksomhed, lige som mange andre," siger hun med henvisning til familievirksomheden Jambo Feriepark, som hun er medejer af.

Frihandel med hele verden
Overskriften for Christina Egelunds valgkamp er ønsket om et EU, der går tilbage til kerneværdierne "fred, frihed og frihandel". Den sidste af disse tre er også det område, hun peger på, når hun skal svare konkret på, hvad hun vil lave som parlamentariker, hvis hun bliver valgt.

"Jeg synes EU skal have lavet en frihandelsaftale med USA. Det er et ubetinget positivt projekt. Det vil jeg gerne arbejde for, og når den er på plads, giver det mening, at EU også nedbryder toldmure og handelsbarrierer over for andre vækstlande og også over for de fattigere lande," siger hun.

EU burde i den forbindelse omlægge støtten til verdens fattigste lande, så det i stedet bliver givet i form af bedre adgang til at sælge varer på det europæiske marked, mener Christina Egelund.

Det indre marked som undskyldning
Men den helt store drivkraft for den håbefulde spidskandidat er modstanden mod det, som hun kalder EU's stigende overformynderi. Unionen skal ikke blande sig i skolefrugtordninger eller regulere advarselsmærker på cigaretpakker, lyder hendes kritik.

Mange af EU's regler handler jo om at sikre det indre marked. Kan man have frihandel uden at have fælles standarder og regler?

"Jeg er fuldstændig med på, at medlemskab af et velintegreret indre marked kommer med en pris. Men man skal bare passe på med at putte alle mulige ting ind under den hat, som hedder det indre marked eller frihandel, som ikke er nødvendige for, at man har et velfungerende indre marked," siger hun.

Som eksempel nævner hun det tobaksdirektiv, der er faldet på plads for nylig. Det blev reguleret med henvisning til det indre marked, men det fremmeste mål med direktivet var at forhindre unge i at begynde at ryge. For eksempel gennem obligatoriske advarsler på pakkerne.

"Man kan sagtens handle frit med cigaretter på tværs af grænser, uden at de er mærket med de samme slags advarselsbilleder. Det er et rigtig godt eksempel på, at formynderiske politikere bruger frihandel som argument for at bestemme over, hvordan vi hver især skal leve vores liv," siger hun.

For meget EU giver bagslag
Går EU for vidt i sin regulering af europæernes hverdag, risikerer man, at befolkningen siger fra, og det kan true hele grundpillen i EU-samarbejdet, det indre marked, advarer Christina Egelund.

"Udover jeg er dybt uenig i et direktiv som tobaksdirektivet, kan jeg også være bekymret for, at jo flere regulerende tåbeligheder, der kommer fra Bruxelles, jo mere vender befolkningen sig mod EU-projektet som sådan. Det er jo rigtig ærgerligt, for eksempelvis frihandel er et ubetinget gode for Danmark og danske virksomheder," siger hun.

Løsningen er ifølge Liberal Alliance at finde uden for EU's fastland i Storbritannien.

Her abonnerer Christina Egelund på premierminister David Camerons tanker om et mere fleksibelt EU-samarbejde, hvor medlemslandene i højere grad kan vælge deres eget niveau af EU-deltagelse.

Indre marked i fare?
Argumentet mod Liberal Alliances korstog mod reguleringen fra Bruxelles er, at det indre marked faktisk mangler mere standardisering og flere regler for handel, før man kan tale om et egenligt indre marked med lige vilkår for erhvervslivet på tværs af grænserne. Ikke færre.

Følger man den logik, er det også begrænset, hvilke regler man kan fjerne, før man er inde at pille ved de fordele ved det indre marked, som Christina Egelund skatter så højt, lyder argumentet.

Eksempelvis har Storbritannien sat en undersøgelse af EU-regler med virkning i Storbritannien i gang for at identificere unødvendig lovgivning, der burde fjernes fra Bruxelles.

De foreløbige konklusioner inden for en række politikområder som indre marked, transport, og miljø viser dog, at der overordnet set ikke er meget at komme efter, når David Cameron kræver kompetencer tilbage fra Bruxelles. Reglerne fungerer bredt set til fordel for Storbritannien, dets borgere og erhvervsliv, lyder konklusionerne.

Christina Egelund mener dog, at der er noget at komme efter, og hun afviser, at hendes ønske om opgør med EU's "lovmølle" skulle true den fri handel i Unionen.

"Det gør det ikke. For alle lande har en interesse i at beholde det indre marked, og så længe de nationale interesser er på plads, så er det indre marked ikke truet. Det, der er truet, er alle tåbelighederne, og det har jeg det fint med," siger Christina Egelund.

Fem års optjeningsprincip
Hun mener, at tendensen med at snige ekstra EU-lovgivning ind i samarbejdet også gælder i diskussionen om vandrende arbejdstageres ret til sociale ydelser.

Her er arbejdskraftens frie bevægelighed, der bruges som løftestang for, at EU blander sig i Danmarks regulering af velfærdsydelser, mener hun.

Derfor ønsker spidskandidaten, at Danmark indfører fem års optjeningsprincip for EU-borgere, der vil have adgang til danske velfærdsydelser. Tanker som denne er blevet hårdt kritiseret af blandt andet Radikales spidskandidat Morten Helveg.

Hvis Danmark først begynder at lave særregler for andre EU-borgere, kan det samme ramme danskere i andre lande, mener han.

Desuden kritiserer Radikale hårdt, at flere partier ønsker, at lave regler, der er på kant af EU-retten.

Den køber Christina Egelund dog ikke. Politikerne må være mere aktive i Bruxelles for at ændre de regler, der eksisterer.

"Jura har fyldt rigtig meget i den her debat, og holdninger har fyldt meget lidt. Og det er underligt, hvordan især de regeringsbærende politikeres partier ser EU-retten som noget, der nærmest er faldet ned fra himlen, som vi ikke kan ændre på. Men det er jo politisk vedtaget, og derfor kan politikere lave det om," siger hun.

Ny i klassen
Det er anden gang Liberal Alliance stiller op til europaparlamentsvalget. I 2009 var forsøget forgæves. Partiet fik blot 0,6 procent af stemmerne. De seneste målinger ligger højere end det, men partiet får sjældent over tre procent af stemmerne. Dermed er der langt igen for valgets nyeste ansigt.

Christina Egelund er dog optimistisk. Hun henviser til, at partiet har foretaget interne målinger, der giver 5,9 procent til Liberal Alliance. Samtidig har valg-matematik en del af sige i forhold til, hvad det yderste mandat ender med at koste.

I partiets egen måling krævede det trettende mandat kun 5,9 procent af stemmerne.

"Det siger lidt om, at det matematisk set sagtens kan lade sig gøre," siger spidskandidaten.

Afviser fødevare liberalister
Skulle det lykkes Liberal Alliance at blive valgt ind i Europa-Parlamentet, er det usikkert, hvilken gruppe Christina Egelund vil sidde i.

"Det eneste jeg helt kan afvise er, at jeg ikke vil være løsgænger, sidde i en socialistisk gruppe eller sidde i ALDE," siger hun.

Den sidstnævnte liberale gruppe ALDE tæller i dag Venstre og kan også komme til at have Radikale medlemmer efter valget. Men det skal Christina Egelund ikke nyde noget af.

"Det er jo stærkt føderalistisk gruppe, hvilket er helt forkert i forhold til Liberal Alliance," siger hun.

Bestemte Christina Egelund selv, dannede hun en ny gruppe med ligesindede liberale med en kritisk tilgang til EU.

Det kan dog blive svært, da mange af de nye EU-skeptiske partier, der står til at få pladser i Europa-Parlamentet, placerer sig i den mere nationalkonservative kategori.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted den 25. maj.

Altinget.dk stiller i en række interview frem mod valget til Europa-Parlamentet skarpt på partiernes spidskandidater. Dette er det andet interview i rækken.