Lad fondene bestemme over egne penge

ANDRE FOLKS PENGE: En RUC-professor vil putte fondsmilliarderne i en central pulje. Men lad være: "Fonde kan rejse, hvor det offentlige lader ligge," betoner Altingets udgiver Rasmus Nielsen i sin klumme.

Foto: Colourbox
Rasmus Nielsen

"ANDRE FOLKS PENGE" hedder en glimrende bog efter finanskrisen, om hvordan det lykkedes nogle charmerende, men ofte anløbne mennesker at låne netop andre folks penge til køb af bl.a. ejendomme, som de efter overbelåning og finanskrise gik konkurs med.

Jeg kommer til at tænke på udtrykket, der er gået ind i det danske sprog, i forbindelse med Altinget: magasins tema om magten over civilsamfundet – fondene og foreningerne – mellem stat og marked.

En RUC-professor Thomas P. Boje giver udtryk for klare politiske synspunkter i kølvandet på, at fondene har fået ikke bare mere skarpt fokus på deres uddelingspolitik, men også større økonomisk formåen. Han finder uddelingerne uigennemsigtige og uden demokratisk forankring, da de foretages af en lille personkreds.

"Når fondene har særlige skattemæssige begunstigelser og på en måde forvalter samfundsskabte værdier, mener jeg, det er rimeligt at sige, at de er forpligtede til at stille deres midler til rådighed på en måde, som samfundet har indflydelse på," siger professoren. Han foreslår, at fondenes uddelinger samles i en central pulje. Uddelinger skal så foretages af repræsentanter for fondene samt fra private og offentlige organisationer.

Det lugter lidt af 70'ernes skibbbrudne forsøg på Økonomisk Demokrati, hvor produktionsapparatet reelt skulle eksproprieres af statsmagten. Der er vist også en del fondsbestyrelser, der i disse år er noget trætte af Civilstyrelsens stadigt mere finmaskede tilsyn med fondenes uddelinger, honorarer og hele administration.

REALDANIAS DIREKTØR KAN ikke være så socialdemokratisk, at det gør noget, for i samme aktuelle magasin sætter Jesper Nygård sagen lige i skabet:

"Fondene er jo skabt af et menneske eller en familie, der har tjent nogle penge og så har dannet en fond af allerede beskattede penge, som man stiller til rådighed for samfundet via filantropiske  aktiviteter. Jeg synes ikke, det vil være rimeligt at lave en ny governance på dem."

Det er simpelthen en god nyhed, at de store fondes uddelinger til almennyttige formål er steget betragteligt. Lad endelig disse årlige milliarder blive forvaltet af fondene selv.

Vi har brug for et civilsamfund mellem stat og marked. Hvor går de 49 % af befolkningen, som sådan mere eller mindre konstant er i mindretal (pt. de røde) hen med deres ansøgninger? Vel, man kan nogle gange alligevel få andel i regeringens offentlige kasser, men ellers er fondene et kærkomment alternativ. Fonde kan rejse, hvor det offentlige lader ligge. Eller det private går egne veje.

MAGASINETS TEMA HANDLER om magten i civilsamfundet. Det fremgår, at Kræftens Bekæmpelse med hele 664 ansatte regnes om landets mest magtfulde forening, efterfulgt af Ældre Sagen med 125 ansatte.

Og hvad fondene angår, er det – ikke overraskende – fortsat A. P. Møller Fonden, der regnes som den mest indflydelsesrige foran Realdania, Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og Novo Nordisk Fonden, selv om sidstnævnte faktisk i 2015 med 914 mio. kr. uddelte mere end APM's 781 mio. og Realdanias 761.

Mens politikerne og forskerne skal lade fonde bestemme selv over egne penge, er det fortsat på sin plads med sober, kritisk journalistik om civilsamfundet. Bryder man eksempelvis Altingets magasintabel op, fremgår det, at fondene bekoster meget forskellige i lønbudgetter pr. uddelt million. Mens Augustinus kan udlodde 53 mio. kr. i 2015 pr. medarbejder og APM 49, udlodder Bikubenfonden kun 4 mio. kr. Det kan der sagtens være nogle gode forklaringer på, men alligevel?

Fonde er bedst, når de er åbne og deltager i samfundsdebatten, sådan som man – fra et lavt udgangspunkt – i stigende grad oplever. Og de skal ikke være nervøse for at blive journalistisk behandlet – det er trods alt meget bedre end forsøg på at putte deres penge ind i en central fond a la RUC-professorens forslag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Nygård

Adm. direktør, Realdania, formand, Realdania By & Byg og The Honorary Committee of the World Congress of Architects CPH 2023, medlem, 2030-panelet, bestyrelsen for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og The C40 Cities
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1989)

Thomas P. Boje

Professor i sociologi og arbejdsmarkedsforhold ved RUC
mag.scient.soc (Københavns Uni. 1972), ph.d. i Business Administra­tion (Handelshøjskolen i København 1987)

0:000:00