Læge: Lungesatsning er spild af 250 millioner

Af Thomas Birk Kristiansen
Praktiserende læge og medlem af PLO’s Dataudvalg

Regeringen, Danske Regioner og KL har vedtaget en national lungesatsning til 250 millioner kroner. Man ønsker ved hjælp af screening og tidlig opsporing at bedre prognosen for lungesygdommen KOL, også kaldet rygerlunger. 

Desværre vil en stor del af satsningen være spild af penge og ressourcer.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtalte for nyligt i en pressemeddelelse, at ”det er et problem, at mange KOL-patienter for sent finder ud af, at de er syge. Ofte har de allerede mistet op til halvdelen af deres lungefunktion, inden de får diagnosen – og de får altså ikke det tabte igen. Derfor er det vigtigt, at vi få sat skub i en bedre og tidligere opsporing af de mennesker, der er i risiko for at udvikle KOL. For med den rette indsats kan sygdommen bremses, og det kan betyde, at mennesker med en lungesygdom får mange flere gode leveår.”

Lungesatsningen har allerede været i høring, og de sidste justeringer er netop nu ved at finde sted. 

Skruer op for omfanget
I forbindelse med høringen kan man læse, at alle rygere over 35 år og personer fra visse risikoerhverv skal tilbydes lungefunktionsundersøgelse, uanset om de frembyder symptomer. 

Når politikere vælger at bruge beløb i størrelsesordenen på en kvart milliard, må vi som borgere som minimum kunne forlange, at pengene bruges der, hvor man har en solidt underbygget idé, om at pengene vil gøre gavn. 

Thomas Birk Kristiansen
Praktiserende læge og medlem af PLO’s Dataudvalg

Man regner med, at cirka 85 procent af dem, der rammes af KOL, er rygere. 

Man kan yderlige læse, at rygere og personer fra risikoerhverv uden diagnosticeret KOL skal tilbydes at få gentaget lungefunktionsundersøgelsen inden for to år med henblik på at få stillet en diagnose så tidligt som muligt. Der er altså tale om screening af personer uden symptomer. 

Hidtil har retningslinjen været, at kun patienter med lungesymptomer som for eksempel hoste, åndenød, pibende vejrtrækning, langvarige forkølelser og gentagne luftvejsinfektioner fik tilbudt diagnostisk lungefunktionsundersøgelse. 

Alt i alt regner man med, at programmet vil involvere cirka én million danskere over 35 år, hvoraf mange slet ikke føler sig syge.

Lungesatsningen virker umiddelbart både fornuftig og magtpåliggende: Ideen om at kunne sætte ind tidligt og gøre noget ved en sygdom, inden den giver symptomer, lyder intuitivt helt rigtig. 

Men her skal man passe på. Ønsker man at opspore personer, der føler sig raske, bør man sikre sig, at man har noget godt at tilbyde disse mennesker. 

Går imod anbefalingerne
I 2008 lavede United States Preventive Services Taskforce (USPSTF) en såkaldt systematisk gennemgang af den videnskabelige forskning vedrørende screening af voksne uden symptomer for KOL ved hjælp af lungefunktionsundersøgelse. 

USPSTF er et uafhængigt og frivilligt panel af eksperter i forebyggelse. En systematisk gennemgang er en videnskabelig metode, der sikrer, at alle relevante studier, både dem, der taler for og imod et bestemt tiltag, tages med i en vurdering. I en systematisk gennemgang kan man altså ikke bare håndplukke den del af videnskaben, der kun støtter den ene side af en sag. 

I 2015 har USPSTF opdateret deres systematiske gennemgang. Den nye gennemgang har netop været i høring, og de sidste justeringer er nu ved at blive foretaget.

Konklusionen efter den systematiske gennemgang i både 2008 og 2015 er klar: USPSTF anbefaler imod screening for KOL ved hjælp af lungefunktionsundersøgelse. Organisationen af amerikanske praktiserende læger har konkluderet det samme. 

Det skyldes, at brugen af lungefunktionsundersøgelse ikke får flere til at stoppe med at ryge, og at behandling af patienter uden symptomer med inhalationsmedicin hverken forsinker sygdommens forløb eller forbedrer overlevelsesmulighederne.

Forskningen giver ingen opbakning 
USPSTF fandt fem videnskabelige studier, der undersøger, om lungefunktionsundersøgelser kan få rygere til at holde op med at ryge. 

I studierne har man trukket lod, således at en del af de rygende forsøgsdeltagere modtager rygestop-behandling, og den anden del modtager rygestop-behandling plus lungefunktionsundersøgelse. 

Herefter sammenligner man, hvor mange der lykkes med rygestop i de to grupper. Når man skal undersøge effekter af behandlinger og tiltag inden for lægevidenskaben, er den slags lodtrækningsforsøg den stærkeste form for videnskab.

Ud af de fem lodtrækningsforsøg er der ét studie, der tyder på, at lidt flere lykkes med rygestop, hvis der tilbydes lungefunktionsundersøgelse. Problemet er, at ingen af de fire øvrige undersøgelser finder samme effekt. 

Sammenlagt tyder forskningen altså ikke på, at lungefunktionsundersøgelser har nogen gavnlig effekt i forbindelse med rygestop-behandling.

Symptombehandling med lille effekt
Hvad så med effekten af inhalationsmedicin? Det er blevet anført, blandt andet af Lungeforeningen, at tidlig medicinsk behandling af KOL vil reducere de daglige symptomer og nedsætte risikoen for fremtidige hospitalsindlæggelser. 

Der er dog ingen robust evidens for dette. Der er ikke gennemført lodtrækningsforsøg, hvor man tilbyder medicin til patienter med mild eller symptomfri KOL fundet ved screening. Det er problematisk, for når en ny behandling skal godkendes, kræver myndighederne normalt, at der er lavet sådanne forsøg. 

USPSTF fandt til gengæld 15 forsøg, der undersøger behandlingseffekten af forskellige former for inhalationsmedicin til patienter med middelsvær KOL. 

Når der bliver kigget på såkaldte hårde endemål, herunder levetid, ses der ikke effekt af behandlingen. Ser man bredt på alle forsøgene og alle behandlingsformer, er det overordnede fund, at inhalationsmedicin mindsker hyppigheden af perioder, hvor der optræder pludselig forværring af luftvejssymptomer.

Overordnet har inhalationsmedicin hverken gavnlig indvirkning på livslængde, åndenød eller livskvalitet. Der er heller ikke gunstig effekt på patienternes evne til motion. Ved middelsvær KOL har medicinen altså nogen effekt på visse symptomer uden dog at ændre selve forløbet af sygdommen. 

Der er altså tale om symptombehandling med begrænset effekt. 

Løser ikke opgaven
Der foreligger således ikke videnskabelige forsøg, der understøtter ideen om, at symptombehandling af KOL-patienter uden symptomer vil have gavnlig effekt. 

Selv om den nye lungesatsning umiddelbart lyder som et godt og fint tiltag, er man altså ud fra videnskaben nødt til at konkludere, at tiltaget med tidlig opsporing af KOL ikke vil have den tilsigtede positive effekt. 

Der er i dag omkring 280.000 danskere, som har uerkendt KOL, og mange af dem har tidlig KOL uden symptomer. Effekten af at finde disse personer vil hovedsageligt forårsage, at personer, der hidtil har følt sig raske, får en sygdomsdiagnose til ingen nytte. 

Man vil altså uforvarende komme til at sygeliggøre danskerne og øge forbruget af inhalationsmedicin uden gavnlig effekt på selve sygdommens forløb.

Pengene kunne bruges bedre
Når politikere vælger at bruge beløb i størrelsesordenen på en kvart milliard, må vi som borgere som minimum kunne forlange, at pengene bruges der, hvor man har en solidt underbygget idé, om at pengene vil gøre gavn. 

En kvart milliard ville kunne gøre stor gavn mange steder i det offentlige. 

Vil man gøre noget for KOL-patienter i Danmark, er det med nutidens viden og behandling mest nærliggende, at læger fortsætter efter gældende guidelines, fokuserer på diagnosticering hos personer med relevante symptomer og opfordrer til rygestop, når det er relevant. 

De penge, der spares på screening af personer uden symptomer, kan passende bruges på strukturelle tiltag, som man ved, vil mindske rygning.