Læger uden Grænser: 23 nødhjælpsmillioner indefrosset hos Civilstyrelsen

PÅ GRÆNSEN: Hos Læger uden Grænser er 23 nødhjælpsmillioner lige nu indefrosset. Det skyldes advokatfejl i de testamenter, som donationerne stammer fra. Organisationen afventer tilladelse fra Civilstyrelsen til at bruge pengene.

Læger uden Grænser kunne i 2016 præsentere en egenkapital på 18,5 millioner kroner mod blot 200.000 kroner i 2014. Den store stigning skyldes store private donationer, hvor folk testamenterer deres arv til Læger uden Grænsers arbejde i konfliktfyldte områder.

Umiddelbart en glædelig nyhed, hvis det ikke lige var fordi, at det beløb plus hensatte midler fra 2015 ikke kan bruges til det nødhjælpsarbejde, de er tiltænkt. I alt står 23 millioner kroner på en konto, mens Læger uden Grænser afventer Civilstyrelsens godkendelse til at bruge dem.

”Alle 23 millioner er låst, indtil Civilstyrelsen frigiver dem,” fortæller Jesper Brix, direktør i Læger uden Grænser.

At de 23 millioner kroner lige nu er indefrosset, skyldes en simpel formuleringsfejl i de testamenter, som advokaterne udformer. For hvis det ikke specifikt står i testamentet, at pengene skal gå direkte ”til uddeling” til Læger uden Grænsers arbejde rundt omkring i verden, så skal donationen tilgå organisationens egenkapital.

”Det er der desværre tydeligvis rigtig mange arveretsadvokater, der ikke er opmærksomme på, når de laver testamenter,” siger Jesper Brix.

Og her opstår problemet. For det betyder, at pengene er hensat på en konto, indtil Civilstyrelsen giver Læger uden Grænser tilladelse til at bruge pengene. Sådan er reglerne, når man som Læger uden Grænser er en fond og skal rette sig efter fondsloven.

”Vi arbejder ret hårdt på at få advokaterne til at skrive det rigtigt i testamenterne, men indtil da vil der løbende være år, hvor det ikke har stået korrekt i testamenterne, og hvor vi derfor bliver nødt til at sætte pengene til side, indtil vi har fået Civilstyrelsens godkendelse til uddeling,” siger direktør i Læger uden Grænser, Jesper Brix.

Lang behandlingstid
De ufrivilligt indefrosne midler kan tøs op og gøres klar til brug lige så snart Civilstyrelsen har behandlet sagen. ”Men det går lidt langsomt lige nu,” siger Jesper Brix fra Læger uden Grænser.

I oktober 2016 blev Læger uden Grænser opmærksom på et krav i fondsloven om, at der skal stå eksplicit i testamentet, at pengene er til direkte uddeling. Ellers kan de ikke bruges til organisationens arbejde med det samme. I stedet skal organisationen søge om tilladelse til at bruge pengene hos Civilstyrelsen ved hver ny donation fra et testamente, hvor formuleringen ikke er korrekt.

”Det er enormt bøvlet og enormt ærgerligt, men vi skal overholde fondsloven, så der er ikke så meget, vi kan gøre,” siger Jesper Brix.

Pt. afventer Læger uden Grænser Civilstyrelsens behandling af sagen.

”Behandlingstiden ligger på mellem seks og ni måneder for øjeblikket. Det er lang tid for os. Alt for lang tid,” siger Jesper Brix.

I Civilstyrelsen forklarer man dog, at de seks til ni måneder svarer til den sædvanlige sagsbehandlingstid, men at de prioriterer de forskellige ansøgninger, de får. En af de ansøgninger, der prioriteres, er Læger uden Grænsers, og nødhjælpsorganisationen skal derfor ikke vente ni måneder, lyder det. Sagen ligger nemlig allerede til behandling på skrivebordet hos Niels Klitgaard, kontorchef på Fondskontoret i Civilstyrelsen.

”Jeg regner med, at de får et svar inden for et par uger,” siger han.

Danske Advokater: Læger uden Grænser er lige smarte nok
Det løser dog ikke helt problematikken, da eventuelt kommende formuleringsfejl i testamenterne også skal behandles hos Civilstyrelsen.

Derfor er man hos Læger uden Grænser i gang med at indlede en proces med Civilstyrelsen om, hvor ofte man skal sende ansøgninger af sted samt at kommunikere problematikken bredt ud til de advokater, der arbejder med at skrive testamenterne.

”Vi skal have en proces på plads med Civilstyrelsen i forhold til i hvilket tempo, vi skal ansøge om det her, så det bliver nemmere at håndtere for både dem og os. Så det håber vi ikke bliver noget problem. Ellers må vi kigge på, om vi skal til at tale om en lovændring,” siger Jesper Brix.

Hos brancheforeningen Danske Advokater synes man, at udsagnet fra Læger uden Grænser om, at problematikken skyldes advokatfejl er ”ærgerlig” og ”lige smart nok”:

”Jeg synes, at Læger uden Grænser kører på lidt skarpe skøjter, når de siger, at det her skyldes, at advokaterne ikke er tilstrækkelig opmærksomme,” siger Paul Mollerup, administrerende direktør i brancheorganisationen Danske Advokater.

Han peger på, at det ikke er et generelt problem, men en helt særlig problemstilling, der knytter sig til de organisationer, der er ikke-erhvervsdrivende fonde som for eksempel Læger uden Grænser.

Samtidig henviser han til, at specialforeningerne Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater allerede er opmærksomme på problematikken, at der er udfærdiget en guide til, hvordan advokaterne skal håndtere de her sager, samt at Danske Advokater gerne går i dialog med ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation) om problematikken og eventuelle regelændringer.

Og hvis det kræver, at advokaterne medvirker til en kontakt til Justitsministeriet, gør Danske Advokater også gerne det, fortæller Paul Mollerup.

”Vi vil gerne være med til at sikre, at alle testators ønsker kan føres ud i livet på den mest smidige måde. Derfor indgår vi også gerne i dialog med ISOBRO for at se, hvad vi kan gøre bedre. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis der er nogle, der peger fingre ad hinanden i den her problemstilling, for det er der ikke nogen, der har glæde af,” siger Paul Mollerup.

I Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, betegner man udfordringen med formuleringsfejl i testamenteret arv som en ”kommunikativ udfordring”.

”Det, jeg savner lige nu, er en undersøgelse af, hvor stort problemet egentlig er. Det er ikke så tit, jeg hører om problemet,” siger generalsekretær i ISOBRO Robert Hinnerskov.

Forrige artikel Valgdrama: I tre kommuner slås de stadig om borgmesterposten Valgdrama: I tre kommuner slås de stadig om borgmesterposten Næste artikel Stemmesluger nummer ét vil også have topposten i KL Stemmesluger nummer ét vil også have topposten i KL
Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

TOPJOB: Efter sidste uges møder i Europa-Parlamentet er utilfredsheden med Ursula von der Leyen så udbredt, at tyskeren ikke kan være sikker på at blive godkendt som EU-Kommissionens nye formand. Hun kan blive stemt snævert igennem eller vraget ved en afstemning tirsdag – eller det hele kan blive udskudt.