Debat

Gymnasielærer: Drømmen om én fælles ungdomsuddannelse lyder som et mareridt

Formanden for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier vil viske alle forskelle ud mellem ungdomsuddannelserne og skabe en enhedsuddannelse. Men det er en gennemført dårlig idé, skriver gymnasielærer Mikael Busch.

Det er en virkelig dårlig idé at udbygge det i forvejen overflødige gymnasiale grundforløb, skriver Mikael Busch.
Det er en virkelig dårlig idé at udbygge det i forvejen overflødige gymnasiale grundforløb, skriver Mikael Busch.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mikael Busch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ole Heinager, formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier samt administrerende direktør for et uddannelseskonglomerat i hovedstadsområdet med det forjættende, men lidt gådefulde navn Next, har en drøm: Et ungdomsuddannelsessystem, hvor "alle går ind ad den samme dør".

Et system, hvor det er "lige så vigtigt at kunne skifte en pakning i en håndvask som at kunne tolke Benny Andersens digte".

I Heinagers vision skal alle skel mellem de forskellige ungdomsuddannelser viskes bort. En vaskeægte kulturrevolution.

Visionen, som allerede vil være realiseret i 2030, kan umiddelbart lyde smuk, men – med al respekt for både håndens og åndens arbejde – lyder den ved nærmere eftertanke som lidt af et mareridt.

Infantilisering af ungdommen

Heinager vil skabe en enhedsungdomsuddannelse, hvor kommende smede, vvs-arbejdere, elektrikere, skolelærere, sygeplejersker, landmænd, tandlæger, konsulenter af alle slags samt professorer i lyrik alle skal gå i samme stamklasse.

Hvis Heinagers kulturrevolution gennemføres, vil det betyde en (yderligere) infantilisering af ungdommen.

Mikael Busch
Gymnasielærer, Kolding Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Gymnasieskolernes Lærerforening

Heinager forestiller sig tilsyneladende i ramme alvor, at "differentierede læringsstile" og "individuelt tilpassede læringsformer" kan levere redskaberne til at gabe over så inkongruente grupper.

Hvorfor må unge mennesker ikke vælge mellem forskellige typer ungdomsuddannelser i overensstemmelse med deres evner og interesser? Og blive undervist at lærere med en dertil svarende dyb faglighed – hvad enten det er teknik eller lyrik?

Hvis Heinagers kulturrevolution gennemføres, vil det betyde en (yderligere) infantilisering af ungdommen.

Det er en virkelig dårlig idé at udbygge det i forvejen overflødige gymnasiale grundforløb, som i øvrigt kommer i forlængelse af et andet grundforløb af ni-ti års varighed, også kendt under navnet folkeskolen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Heinager

Adm. direktør, Next Uddannelse København, afgående formand, DEG-L (Lederne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier) (24/4-24)
cand.scient.pol.









0:000:00