Landbruget er klar til ”århundredets retssag” mod staten

INTERVIEW: ”For mig at se er det den vigtigste retssag i dette århundrede for landbruget,” siger Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup. Tirsdag begyndte sagen mod vandplanerne.

Hjalte T. H. Kragesteen

Tirsdag slog Vestre Landsret i Viborg dørene op for en spektakulær sag.

Bæredygtigt Landbrug har nemlig stævnet staten på grund af vandplanerne, der skal forbedre tilstanden i danske søer, kystvand og vandløb.

Spørger man foreningens direktør – Hans Aarestrup – så er det bestemt ikke småting, man har kastet sig ind i.

”Det er en vigtig sag. For mig at se er det den vigtigste retssag i dette århundrede for landbruget,” siger han.

Når vi gør det her, så er det, fordi vi mener, at vandplanerne er helt i hegnet.

Hans Aarestrup
Direktør, Bæredygtigt Landbrug

Sagen begyndte i denne uge og er på programmet i Vestre Landsret tirsdag og onsdag. I første omgang handler det for landbruget om at få sendt sagen videre til EU-Domstolen, fortæller Hans Aarestrup.

Det er snart noget tid siden, at Bæredygtigt Landbrug varslede opgøret med vandplanerne. Det skete allerede, da de blev vedtaget i december 2016. Den juridiske anke mod planerne – det, som Hans Aarestrup kalder ”første angrebspunkt” – er, at der med BL-briller ikke er foretaget de nødvendige konsekvensanalyser af vandplanerne, som EU-reglerne foreskriver.

”Man har ikke taget stilling til de økonomiske konsekvenser ved at sætte de miljømål, man har sat. Det betyder, at landmanden ikke er blevet præsenteret for, hvad de økonomiske omkostninger vil være ved vandplanerne. Man har ikke kunne få at vide, hvad det betyder i praksis,” siger Hans Aarestrup og fortsætter:

”Det kan godt være, at der eksempelvis er miljømål for Lillebælt. Men når den enkelte landmand ikke vidste, at det betyder, at en tredjedel af ens jord skal braklægges, så havde han jo ikke mulighed for at forholde sig til det.”

Støtte fra L&F
Bæredygtigt Landbrug står ikke alene med sagen. I foråret besluttede Landbrug & Fødevarer at sige ja til opfordringen fra Bæredygtigt Landbrug til at støtte sagen. Som såkaldt bi-intervenient.

”Når nogen kæmper for danske landmænd og kommer til os og beder om hjælp, så tager vi det alvorligt. Og når vurderingen fra Bæredygtigt Landbrug er, at Bæredygtigt Landbrug har en bedre chance med deres retssag, hvis landbruget samlet bakker op, så lytter L&F. Derfor lytter vi også til BL's opfattelse af, at det har en betydning, at vi er med i retslokalet,” lyder det fra L&F-formand Martin Merrild i en mail til Altinget.

Foruden Landbrug & Fødevarer bakker Danske Svineproducenter og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter også op om sagen. Ifølge Hans Aarestrup er det meget vigtigt, at landbruget her står sammen.

”En del af diskussionen handler jo også om, vi overhovedet har en retslig interesse i det her område,” siger han og fortsætter:

”Det vil jo være mærkeligt, hvis vi stiller os frem og siger, at det her er den vigtigste sag for landbruget i mange år, uden at Landbrug & Fødevarer gider være med. Det er vigtigt, at dommeren ikke kan sige, at der findes landmænd, som synes, det her er fuldstændigt ligegyldigt.”

Ændringer på den lange bane
Men hvad er det egentlig, Bæredygtigt Landbrug håber, der kommer ud af miseren. Er det en egentlig aflysning af de vedtagne vandplaner, som allerede er ved at blive implementeret, og som jo gerne skulle hjælpe vandmiljøet på bedre kurs?

”Vi vil da gerne have sløjfet det, der er i gang,” siger Hans Aarestrup og fortsætter:

”Men ting tager tid, og jeg kan ikke gennemskue konsekvenserne, hvis en dom lyder, at der er massivt mange tilblivelsesmangler ved vandplanerne. Man kan forestille sig, at det er nogle ting, der skal laves om. Men jeg tror ikke, det ændrer meget på den korte bane.”

Han ser det derfor også som en sejr for landbruget, hvis retssagen kan føre til væsentlige ændringer af den næste generation af vandplanerne, der skal virke fra 2021, og som derfor først skal vedtages om et par år:

”Vi regner med, at dansk landbrug skal bestå i mange år endnu. Og hvis vi får lavet en positiv ændring om et-to år, så er det også godt for os,” siger Hans Aarestrup.

Vandplaner gavner ikke miljøet
Vandplanerne er det helt centrale værktøj for danske politikere og myndigheder til at nå de forbedringer af vandmiljøet, som Danmark har forpligtet sig til i EU-samarbejdet. Der stilles i den forbindelse skrappe krav til landbrugets udledning af kvælstof. Men Bæredygtigt Landbrug afviser, at retssagen er et udtryk for at være ligeglad med vandmiljøet.

”Der kan godt være enkelte steder, at de nuværende vandplaner gør gavn. Men der er rigtigt, rigtigt mange steder, hvor de ikke nytter noget som helst,” siger Hans Aarestrup.

Handler det helt ærligt ikke mest om kroner og øre: At hvis det lykkes at få udskudt en miljøindsats, så er det en fordel for landbrugets bundlinje?

”Når vi gør det her, så er det, fordi vi mener, at vandplanerne er helt i hegnet. Og at det ødelægger dansk landbrug til ingen verdens nytte,” siger Hans Aarestrup og fortsætter:

”Jeg kan godt forstå, hvis man ser på det ude fra, så bliver det lidt sådan, at det bare er noget landbruget gør, så de kan få sparket det til hjørne i et stykke tid. Men problemet er, at det først er nu, at vi har mulighed for at tage debatten. Det er nu, vi er nødt til at trække håndbremsen for at få diskuteret konsekvenserne.”

Altinget har spurgt til en kommentar fra Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke har ønsket at kommentere sagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Aarestrup

Adm. direktør, Dansk Svineavl
agronom (Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1993)

0:000:00