Landbruget er frustreret over skærpede miljøkrav

Selvom det er godt, at regeringen og EU-Kommissionen har fundet en løsning, så landbrugspakken ikke kommer i konflikt med EU's miljøregler, er prisen høj for dansk landbrug.

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, efter miljøkravene i landbrugspakken nu bliver strammet.

”Vi er udfordrede af, at det er komplicerede regler, og der er alt for lidt tid til at få det gennemført,” siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til Altinget.

Efter dialog med EU-Kommissionen har regeringen ændret landbrugspakken, så landbruget nu skal så ekstra efterafgrøder for at beskytte vandmiljøet.

Urimelige og unødvendige krav
Konkret betyder ændringerne, at landbruget fra næste år skal plante 265.000 hektar efterafgrøder. Det skal mindske kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. I første omgang er ordningen frivillig, men hvis målet ikke bliver nået, så vil ordningen blive suppleret med obligatoriske krav.

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få det til at virke, men det ændrer ikke ved, at vi stadig synes, at det er nogle urimelige og unødvendige krav, man stiller,” siger Martin Merrild og fortsætter:

”Vi er helt fast overbeviste om, at når vi får målt ordenligt på det her, så vil man finde ud af, at der slet ikke er det kvælstofproblem, som man tager udgangspunkt i.”

Martin Merrild bebrejder ikke regeringen, at miljøkravene i landbrugspakken nu skærpes, da han føler sig overbevist om, at regeringen har argumenteret både godt og ihærdigt over for Kommissionen.

”Situationen er bare den, at det er EU, der har det sidste ord, og vi må konstatere, at ministeriet ikke har kunnet komme længere. Så bliver vi nødt til at spille efter det,” siger Martin Merrild.

DN: En lussing til Danmark
I Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder man ændringerne i landbrugspakken en sejr for miljøet.

”Det er en lussing til Danmark, men det er en sejr for miljøet, at Kommissionen nu beder om omfattende ændringer i landbrugspakken,” siger DN-præsident Ella Maria Bisschop-Larsen til Altinget og fortsætter:

”Jeg ser det også som et klart opgør med tanken om, at vi klarer miljøproblemerne i Danmark med frivillige aftaler.”

Hun mener, at regeringen med landbrugspakken har svigtet både landbruget og miljøet.

”Regeringen har stillet os alle i udsigt, at man nu bare kan gøde løs og have alle de husdyr, man vil, uden at det går ud over miljøet. Men det er ikke rigtigt, og det er også det, som Kommissionen siger,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Forventer flere ændringer
Ella Maria Bisschop-Larsen forventer, at der kommer flere ændringer i landbrugspakken.

”Det er ikke gjort med det her. Det kan man se i udtalelsen fra både ministeren og Kommissionen,” siger DN-præsidenten.

Hun peger på, at Danmark har stadig flere udeståender med EU, hvor Danmark for eksempel endnu ikke har fået godkendt sit nitrathandlingsprogram eller fået grønt lys for at opretholde sin store produktion af kvæg.

”Nitrathandlingsplanen skal på plads først, og det siger de jo også i ministeriet. Esben Lunde Larsen nedtoner det som småjusteringer, men det er det ikke. Det er omfattende ændringer, der stilles krav om,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

BL: Dybt skuffende
Hos interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL) er man dybt skuffet over ændringerne i landbrugspakken.

”Det er en helt unødvendig tilretning. Men vi er endt, hvor vi er endt, fordi EU ligger inde med forkerte oplysninger om blandt andet dansk grundvand,” siger BL’s formand, Flemming Fuglede Jørgensen, i en pressemeddelelse.

”Regeringen er åbenbart ikke lykkedes med at rette oplysningerne over for EU-kommissionen. Derfor er ændringerne af landbrugspakken desværre blevet så drastiske, at vi tvivler på, at planen overhovedet kan gennemføres,” tilføjer han.