Landbruget: Forskere skal ikke rådgive ministeriet

Forskerne fra Aarhus Universitets Nationale Center for Miljø og Energi (DCE)er ikke nuancerede nok og udtaler sig uden for deres fagområde.

Sådan lyder det fra Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug og Fødevarer, der derfor ikke mener, at forskerne skal rådgive Miljø- og Fødevareministeriet længere.

Udmeldingen kommer i kølvandet på den såkaldte gyllegate-sag, hvor en stribe forskere fra DCE forholdt sig kritisk overfor regeringens landbrugspakke.

”DCE løfter ikke sin myndighedsopgave godt nok. Vi har for mange eksempler på, at deres forskere bevæger sig uden for deres fagområder,” siger Flemming Nør-Pedersen, der peger på, at man bør konkurrenceudsætte dele af det forskningsbaserede myndighedsberedskab.

DCE har siden 2007, dengang under navnet DMU, stået for hovedparten af Miljøministeriets ekspertrådgivning – den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening. I 2016 koster kontrakten 121 millioner kroner, og aftalen er rullende og løber lige nu til 2019.

”Jeg savner pluralisme i forskningsverdenen. Der er for meget lemmingeffekt på en lang række forskningsområder. Det ender med at politikerne får en rådgivning, som de i virkeligheden ikke burde have,” siger han.

Ophæv kontrakt med AU
Bæredygtigt Landbrug (BL) forholder sig også kritisk til den forskningsbaserede myndighedsbetjening af Miljøministeriet. BL foreslår at ophæve hele kontrakten med Aarhus Universitet.

”Første skridt bør være ophævelse af den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriets og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner,” skrev faglig rådgiver Poul Vejby-Sørensen i et debatindlæg i sidste uge.

På Aarhus Universitet insisterer man på, at der hos DCE udelukkende leveres rådgivning baseret på forskning efter internationale standarder. Kurt Nielsen, prodekan på Aarhus Universitet, kan slet ikke genkende det billede, som landbruget tegner.

”Vores forskning er baseret på resultater, så det vil ikke ændre noget, om det er franskmænd eller hollændere, der lavede forskningen,” siger han og fortsætter:

”Den rådgivning, Aarhus Universitet leverer, er kun de rapporter og notater, som miljøministeriet får. Derudover har forskere ret til at udtale sig ligesom alle andre i dette her land,” siger han.

Man ønsker at lukke munden på forskerne
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) er landbruget ude i et ærinde, hvor de forsøger at binde de forskere på munden, der taler dem imod. Det vigtigste er, at ministeren får en betjening, der er uafhængig og internationalt anerkendt, mener Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

”DCE klarer sig forskningsmæssigt glimrende. Der er ikke en finger at sætte på deres arbejde. Forskningsresultaterne er nok ubelejlige for landbruget, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er god forskning,” siger hun.

Hun mener, at landbruget med dette forslag ønsker at forurene mere, og taberne igen vil blive naturen, vandmiljøet og skatteborgeren. Udbuddet kan nemlig ende hos et konsulentfirma, der ikke er en forskningsinstitution, men udelukkende laver bestillingsarbejde.

”De vil have lukket munden på alle, der er kritiske overfor landbruget. Forskerne skal jo ikke please landbruget, men fortælle det, som forskningen viser. Det gør de på DCE allerede godt,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Ok ikke at sende i udbud
Der er tidligere blevet stillet spørgsmålstegn ved rammeaftalen mellem Aarhus Universitet og Miljøministeriet. I 2012 kom en afgørelse fra Klagenævnet for Udbud, der slog fast, at det var i orden, at Miljøministeriet havde købt en række opgaver hos DMU uden først at sende opgaverne i udbud.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mente, at opgaverne burde have været sendt i udbud, og at kontrakterne derfor burde ophæves.

Senere er flere af DCE's områder dog blevet sendt i udbud. Tilstandsrapporten, vildtforskning og den miljømæssige samfundsøkonomi er forskningsområder, der ikke længere kun ligger hos DCE.

Lunde: Servicetjek i gang
I Miljø- og Fødevareministeriet er man allerede i gang med at se nærmere på forskernes rådgivning. Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) forholder sig afventende.

”Ministeriet er i gang med et servicecheck af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og overvejer løbende, hvor opgaverne bedst løses i respekt for, at forskningsmiljøer ikke blot er noget, man kan flytte og opbygge fra år til år,” siger ministeren og fortsætter:

”Målet er at sikre, at ministeriet altid får den bedst mulige rådgivning leveret af de stærkeste faglige miljøer,” siger han.

Servicetjekket blev sat i gang i efteråret under den tidligere minister. Det udspringer af, at man vil se på de samlede myndighedsaftaler i ministeriet. Det er forventet færdigt efter sommer.

Læs hele artiklen Altinget: miljø (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.