Landbruget: Landmænd kan blive verdens bedste naturforvaltere

KOMMENTAR: Hos mange landmænd mangler der viden om, hvordan naturen kan gives en hjælpende hånd i bedrifterne. Med den rette rådgivning kan vi sikre, at landmændene ikke bare er blandt verdens bedste i udbytte og dyrevelfærd, men også i naturforvaltning, skriver Lone Andersen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

For nogle uger siden blev der afholdt en konference om agerlandets natur på Christiansborg. Jeg var desværre ikke selv til stede, men har fået gengivet, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) åbnede dagen med blandt andet at sige tak til landmænd og jægere for deres indsats for at passe på naturen og understregede, at det er svært at finde nogen med større interesse for naturen end landmænd og jægere.

Det glæder mig selvfølgelig rigtig meget at høre om den anerkendelse fra ministeren – og jeg kan kun give ham ret. Jeg oplever en stadig stigende interesse for naturen blandt mine landmandskolleger, og jeg kan se, hvordan natur og biodiversitet fylder stadig mere på den politiske dagsorden.

Interesse er selvklart et meget vigtigt element, når man som landmand vil gøre en indsats for naturen. Men en anden helt afgørende forudsætning er viden.

Viden om, hvilken natur man har på sin bedrift, viden om, hvordan det står til med naturen og biodiversiteten, og ikke mindst viden om, hvad man kan gøre – og hvad man måske skal lade være med at gøre for at give den natur, man forvalter, en hjælpende hånd.

Som landmænd er vi blevet uddannet til at vide, hvordan vi bedst dyrker vores jord for at få et optimalt udbytte under de naturgivne forudsætninger. Vi ved, hvad der skal til for at optimere mælkeydelsen hos vores køer eller antallet af smågrise hos vores søer, og vi har lært, hvordan vi bedst får styr på økonomien på vores bedrifter.

Men hvad der skal til for at sikre de bedste vilkår for bier og sommerfugle, og hvordan man indretter sin markdrift til gavn for agerhønen eller plejer engen til gavn for viben eller de nøjsomme orkideer – det har indtil for nyligt ikke fyldt noget særligt på skemaet på landbrugsskolen.

Heldigvis er der de seneste år også kommet mere natur på dagsordenen hos de landbrugsstuderende. Men for alle os, der for længst har sluppet skolebænken, ja, så udestår der fortsat en opgave med at sikre, at vi får den viden, der skal til, for at kunne gøre en indsats for naturen, samtidig med at vi driver et moderne og konkurrencedygtigt landbrug.

Selv havde jeg tidligere på året fornøjelsen at få lavet et såkaldt ”Naturtjek” hjemme på vores gård som led i et projekt, som SEGES har fået midler til fra 15. juni Fonden. Et naturtjek går ud på, at man sammen med en naturspecialist gennemgår sin bedrift og får udarbejdet en let tilgængelig beskrivelse af, hvor man har naturværdier, og hvordan man bedst kan fremme disse. Naturelementer scores med stjerner alt efter deres værdi og potentiale, og på en måde er det meget let for mig som landmand at sætte ind der, hvor jeg kan gøre en forskel.

For mig var der flere aha-oplevelser ved at få lavet naturtjekket. Både at vi faktisk har arealer på bedriften med et potentiale for rigtig god natur, som jeg slet ikke var opmærksom på, og ikke mindst at den bedste indsats nogle gange kan være ikke at gøre noget og bare lade naturen passe sig selv. Det lyder måske banalt – men for mig var det endnu et incitament til at fokusere på naturen der, hvor jeg bor.

En anden og meget vigtig motivationsfaktor er visheden om, at man gør det rigtige. At den indsats, man bruger tid og måske penge på, nu også er den rigtige. Med et naturtjek – eller anden form for rådgivning – får man som landmand en vished for, at man ikke efter nogle år blive mødt med en holdning om, at ”det er da meget godt, at du har gjort noget – men det virker bare ikke”. For det er nemlig noget af det allermest demotiverende.

Naturtjekket handler om den ”lille” natur på bedriften, men SEGES har også med andre projekter – for eksempel projektet ”Viden til virkning” – vist, at viden og information til landmanden er helt afgørende, når man skal sikre den bedste naturforvaltning på landbrugsbedrifter. ”Viden til virkning” er målrettet landmænd, der ejer og plejer nogle af vores mest dyrebare naturperler, og her er det helt afgørende, at de får den rigtige viden om hvad og hvordan. Og erfaringerne er, at de fleste landmænd også selv efterspørger mere viden om den natur, de forvalter.

Jeg håber, at disse og andre lignende projekter kan være med til at understrege vigtigheden af, at vi løbende bliver ved med at skabe bedre rammer for viden og rådgivning om naturen. Det er snart mange år siden, at vi havde en tilskudsordning til naturplaner, men jeg er sikker på, at hvis den politiske vilje var til stede, så kunne vi med de erfaringer, der er samlet i rådgivningssystemet og hos andre videnspersoner, få en ny og bedre naturrådgivningsordning op at køre.

Danske landmænd er blevet nogle af verdens bedste landmænd på baggrund af vores ganske unikke rådgivnings- og udviklingssystem. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik mulighed for at trække på de samme mekanismer og på den måde være med til at sikre, at danske landmænd fremover ikke blot er i top med hensyn til udbytte, dyrevelfærd og sporbarhed – men at vi også er i top som verdens bedste naturforvaltere.

.....

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Forrige artikel Engelbreth Larsen: Ja, Engelbreth Larsen: Ja, "naturlig dyrevelfærd" indebærer lidelser Næste artikel Engelbreth Larsen: Motorsavsmassakren i Treldeskoven Engelbreth Larsen: Motorsavsmassakren i Treldeskoven