Lars Gregersen
Rasmus PrehnLandbrugsstyrelsen ansætter ny direktør

Landbrugsstyrelsen får fra 1. oktober ny direktør.
Her tiltræder Lars Gregersen, der kommer fra en stilling som økonomidirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Blå bog - Lars Gregersen
- 53 år gammel
- Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1995.
Erhvervserfaring
- 2018-2021: Økonomidirektør, Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
- 2013-2018: Fagdirektør, Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
- 2009-2013: Økonomidirektør, Fødevarestyrelsen
- 2007-2009: Kontorchef, Københavns Kommune, Socialforvaltningen
- 2002-2007: Ressourcechef, Region Hovedstaden
- 1999-2002: Direktionssekretær, Landbrugsraadet
- 1996- 1999: Fuldmægtig, Finansministeriet
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
”Jeg er glad for at blive valgt til at stå i spidsen for styrelsen, og jeg glæder mig til at møde de engagerede ledere og medarbejdere i styrelsen, som løser de mange og forskellige opgaver – i hele landet. Vi skal sammen og i tæt samarbejde med resten af Fødevareministeriets koncern og i dialog med øvrige interessenter indfri de politiske ambitioner for landbrugserhvervet,” siger Lars Gregersen, der tidligere har været økonomidirektør i Fødevarestyrelsen.
Lars Gregersen erstatter Jette Pedersen, der fratrådte stillingen tilbage i maj. Vicedirektør Louse Piester har i mellemtiden været konstitueret direktør i styrelsen.
Ansættelsen kommer i kølvandet på de syv konkrete initiativer, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudede tidligere på året for at styrke driften og skabe en stærkere forvaltningskultur i ministeriet.
”Det er en svær opgave. Men Lars er den helt rigtige til jobbet. Han kommer med meget stor erfaring fra store organisationer, og samtidig forstår han, hvad det vil sige at være en moderne leder. Jeg er meget tryg ved, at de mange dygtige medarbejdere i Landbrugsstyrelsen får Lars som leder. Med Lars ved roret er jeg sikker på, at Landbrugsstyrelsen vil levere gode resultater til glæde for samfundet,” siger fødevareministeren om ansættelsen.
De syv initiativer blev offentliggjort umiddelbart efter, at Rigsrevisionen udtalte kritik af Landbrugsstyrelsen for ikke at have nok kontrol med landbrugsstøtten fra EU.
Lars Gregersen er uddannet cand.scient.pol. og har også erfaring som fuldmægtig i både Finansministeriet og Indenrigsministeriet.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen



































