Langt om længe er den store udligningsreform på vej: Særligt fire ting er værd at holde øje med

KOMMUNER: Regeringen forventes meget snart at præsentere en aftale med Venstre og muligvis flere partier om en grundlæggende ændring af den måde, man fordeler penge mellem rige og fattige kommuner på. Så hvad bliver det mest interessante at kigge efter? Redaktør på Altinget Kommunal Kim Rosenkilde giver sine bud.

Den tidligere regering måtte opgive at få den gennemført, men nu ser det ud til, at S-regeringen er ved at lykkes med at lande en reform af det såkaldte udligningssystem.

Måden, man fordeler penge mellem fattige og rige kommuner på, har en række indbyggede fejl og skævheder. Derfor har regeringen set det som en bunden opgave at få systemet ændret.

Ifølge Altingets oplysninger er det lykkedes S og V at blive enige om en reform, som vil blive præsenteret meget snart, måske allerede i dag tirsdag. 

Som det langstrakte forhandlingsforløb også afspejler, er det en kompliceret øvelse at ændre udligningssystemet – både teknisk og politisk, for der er mange interesser i spil. Så hvad bliver det mest interessante at lægge mærke til, når aftalen bliver lagt frem?

Vi har spurgt Altingets kommunalredaktør Kim Rosenkilde.

Hvad er du mest spændt på at få svar på, når den endelige reform bliver præsenteret?
 
"Allerførst hvor bred aftalen bliver. Pilen peger på, at V og S står sammen for første gang i nyere tid. Radikale og SF tegner også til at bakke op. DF forlod forhandlingerne mandag aften. Enhedslisten var også inviteret til at byde ind på aftalen mandag, men uden reel mulighed for at kunne rykke noget, så de har også takket nej," siger Kim Rosenkilde.

Hvor meget har V fået ændret
Derudover holder han øje med to ting – og en joker.

"For det andet bliver det interessant at se, hvad forhandlingerne konkret har ændret i forhold til den model, regeringen foreslog i januar. Spørgsmålet er, hvor dybt de andre partier har haft fingrene nede i det tekniske maskineri, der omfordeler pengene mellem kommunerne. Er der ændret grundlæggende på det, regeringen lagde frem?" spørger Kim Rosenkilde.

"Det er interessant, fordi regeringens udspil lagde sig relativt tæt op ad, hvad Venstre tidligere har arbejdet for at få ændret. Ikke mindst afskaffelsen af den såkaldte hovedstadsudligning, som omfordeler relativt mange penge til København og omegnskommunerne, er noget, der er et bredt ønske om i store dele af Venstres bagland. Så måske er S og V mere enige, end man kunne fristes til at tro," forklarer han.

Hvor mange penge skal staten give
Hvis ikke der er rokket så meget ved selve udligningssystemet, bliver det i stedet interessant at se, om opmærksomheden under forhandlingerne primært har drejet sig om ting, der ligger rundt om selve udligningssystemet, siger Kim Rosenkilde.

Det kan for eksempel være, hvor mange ekstra penge staten skal skyde ind i den kommunale økonomi for at kompensere for, at en del kommuner vil miste penge ved reformen. Det kan også være, hvordan forskellige særpuljer skal fordeles, og i hvilket omfang kommunerne får lov til at bruge de ekstra penge på at løfte velfærden lokalt. Det er den tredje interessante del at holde øje med.

"Det er ret tydeligt, at flere penge til kommunerne er noget af det, der skal til, for at få bred politisk opbakning til aftalen. Men hvis kommunerne ikke får lov til at bruge de ekstra penge på velfærd, kan det være svært at forklare borgerne, hvorfor man ikke kan hæve velfærden, når man nu har fået ekstra penge," siger Kim Rosenkilde.

"Her er der også et sammenspil med de økonomiforhandlinger, regeringen inden længe skal have med KL, hvor det forventes, at kommunernes ramme til velfærd under alle omstændigheder bliver hævet," forklarer han.

Og så er der det, man kunne kalde coronajokeren.

"Jeg er spændt på at se, om og hvordan covid-19-krisen kommer til at afspejle sig i en aftale. Ikke mindst set i lyset af den stigende ledighed," siger kommunalredaktøren.

Det skal der til for en Venstre-sejr
Hvad skal der være med i den endelige reform, før Venstre kan tale om en sejr?

"Flere penge og færre kommuner, som får et skattesmæk, end i regeringens udspil. Og de to ting hænger samme. For hvis staten poster flere penge ind i kommunernes økonomi, så vil kommuner, der ellers stod til at skulle afgive mange penge, kunne slippe billigere. Og dermed kan de undgå at skulle hæve skatten helt så meget, hvis de vil fastholde deres nuværende velfærdsniveau," siger Kim Rosenkilde.

Hvad er det første, man som borgmester i en af landets kommuner vil kigge efter, når reformen bliver præsenteret?

"Bundlinjen som det allerførste. Står min kommune til at vinde eller tabe, og hvor meget? Som det næste vil man begynde at interessere sig for at få en forståelse af det samlede nye system, og hvordan de enkeltstående elementer påvirker netop ens egen kommune. Og om det nu også ser rimeligt ud," siger kommunalredaktøren.

Forrige artikel Snit af målinger: En kvart million nye S-vælgere er kommet til under coronakrisen Snit af målinger: En kvart million nye S-vælgere er kommet til under coronakrisen Næste artikel Partier vil have centrale beregninger for genåbning lagt frem Partier vil have centrale beregninger for genåbning lagt frem