Karen Clement
Lars Løkke RasmussenLars Løkke ansætter ny særlig rådgiver

Udenrigsministeriet ansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det er ikke usædvanligt, at de nye ministre, og specielt dem der repræsenterer et andet parti end den foregående, vælger en ny særlig rådgiver, når de overtager et ministerie.
Det samme gælder naturligvis for Lars Løkke.
Valget er faldet på Karen Clement, som tidligere blandt andet har erfaring som pressechef i Forsvarsministeriet og ledende pressechef i Statsministeriet. Erfaring som den politiske leder i Moderaterne også påpeger.
”Karen har stor analytisk kapacitet, et godt politisk boldøje og erfaring med udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor er jeg meget glad for, at hun har takket ja til at blive særlig rådgiver for mig. Jeg er sikker på, at Karen bliver en dygtig rådgiver, og jeg ser frem til samarbejdet med Karen og andre gode kræfter i Udenrigsministeriet,” udtaler Lars Løkke om ansættelsen ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Karen Clement skal bistå udenrigsministeren i det regeringspolitiske arbejde.
Hun kommer fra en stilling som chef for PR og kommunikation i Netcompany. Hun har, udover sine poster i Forsvars- og Statsministeriet, tidligere været reporter på TV 2.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump













































