Debat

LAU og Radikal Ungdom: Har vi glemt, at udlændinge også kan være en gevinst?

KRONIK: Vi skal have meget mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men den evige strammerkurs gør det svært for virksomheder at tiltrække kvalificerede udlændinge, mener Carl Andersen og Sigrid Friis Proschowsky.

Frem for at fejre udlændingestramninger med kage, bør vi fokusere på, hvordan vi tiltrækker kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mener Sigrid Friis Proschowsky og Carl Andersen.
Frem for at fejre udlændingestramninger med kage, bør vi fokusere på, hvordan vi tiltrækker kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mener Sigrid Friis Proschowsky og Carl Andersen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carl Andersen og Sigrid Friis Proschowsky 
Landsformand for Liberal Alliances Ungdom og landsformand for Radikal Ungdom

I den evige konkurrence om at stramme alle tænkelige skruer på den udlændingepolitiske maskine har man tilsyneladende glemt, at udlændinge også kan være en gevinst.

Danmark har i øjeblikket rekordhøj beskæftigelse og rekordlav arbejdsløshed. Erhvervslivet har et stort og stadigt stigende behov for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. EU og arbejdskraftens frie bevægelighed leverer en del af løsningen, men det europæiske arbejdsmarked er dog ikke altid tilstrækkeligt til at dække behovet.

I dag angiver over halvdelen af virksomheder - 57 procent - at mangel på kvalificeret arbejdskraft er blandt de største trusler mod deres udvikling. Derfor er det essentielt at gøre det lettere og mere attraktivt for selvforsørgende og arbejdsomme udlændinge uden for EU-lande at arbejde og bosætte sig i Danmark. Vi vinder alle sammen, når virksomhederne vækster. Det er sådan, vi bevæger samfundet fremad og finansierer fremtidens velfærd.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Så frem for at fejre udlændingestramninger med kage vil vi fokusere på, hvordan landets lovgivning kan forbedres til glæde og gavn for både borgere og virksomheder. Vi vil nemlig gerne have meget mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Vi kommer derfor her med 10 konkrete forslag, som i større og mindre grad gør det lettere for danske virksomheder at rekruttere medarbejdere, og lettere for produktive udlændinge at søge lykken i Danmark.

Det er essentielt at gøre det lettere og mere attraktivt for selvforsørgende og arbejdsomme udlændinge uden for EU-lande at arbejde og bosætte sig i Danmark.

Carl Andersen og Sigrid Friis Proschowsky 

1. Reducer beløbsgrænsen
I dag er det ikke muligt at komme til Danmark og arbejde, med mindre man tjener mindst 418.000 kroner årligt. Det er markant mere, end hvad den gennemsnitlige danske borger tjener.

Vi har tidligere set eksempler på udenlandske slagterimedarbejdere, der hjemsendes grundet for få nattevagter. Det er helt urimeligt og grotesk - derfor bør vi straks sænke kravene til, hvilken årlig minimumsindkomst, man som udenlandsk medarbejder skal have.

2. Genindfør Greencard-ordningen
Greencard-ordningen har til formål at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og gør det muligt at opnå opholdstilladelse i Danmark uden en særskilt arbejdstilladelse. Man skal dog opfylde en række nærmere fastsatte krav om for eksempel uddannelse, selvforsørgelse etc.

Inden ordningen blev afskaffet i 2016, blev den benyttet af omkring 1250 personer, som alle sammen bidrog til det danske arbejdsmarked. Det bør de - og ligesindede - have mulighed for at gøre igen.

Læs også

3. Løn til udenlandske konti
Det nuværende krav om, at løn kun må udbetales til danske konti er både bøvlet og bureaukratisk for den internationale arbejdskraft, som måske kun opholder sig i Danmark i få måneder grundet korttidsansættelser.

I praksis medfører det nuværende benspænd, at mange danske virksomheder oplever ikke at kunne udbetale løn til deres medarbejdere i de første måneder som ansatte. Det skyldes, at det er en tidskrævende proces for udlændinge uden dansk CPR-nummer at få oprettet en konto i danske banker.

På den måde bliver udenlandsk arbejdskraft fra første dag mødt med en mur af bureaukrati. Sådan bør det ikke være!

4. Sæt de jobsøgende fri og lad markedet råde
Som jobsøgende bør du ikke begrænses af en positivliste. Den danske styrelse for International Rekruttering og Integration udarbejder to gange årligt en positivliste over brancher, hvor man mener, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

Det er helt unødvendigt at administrere et sådant system, som alene begrænser udbuddet af mulig arbejdskraft for danske virksomheder. Derfor vil vi afskaffe positivlisten.

5. Ligestil borgerne på boligmarkedet
Som borger i Danmark, bør det ikke være en stor hovedpine at finde tag over hovedet - det gælder uanset, om man er dansker eller udlænding. Men som udlænding må man rive sig i håret over forskelsbehandlingen på boligmarkedet:

Bopælskravet indebærer, at man som udgangspunkt skal have enten fast bopæl i Danmark på købstidspunktet eller tidligere have haft fast bopæl i Danmark i sammenlagt fem år for at kunne købe fast ejendom i Danmark.

Reglerne om bopælskrav gælder alle typer af ejendomme her i landet – også sommerhuse - og gør det vanskeligt for udlændinge at komme ind på boligmarkedet.

6. Sæt ægteskabet fri
I dag er det ikke muligt at tage sin udenlandske ægtefælle med til Danmark, hvis en af parterne i ægteskabet er under 24 år. Lovgivning bør ikke begrænse, at myndige og selvforsørgende mennesker kan leve og bo sammen i Danmark.

Vi vil afskaffe 24-års-reglen, fordi vi mener denne detailstyring resulterer i, at det er mindre attraktivt at bosætte sig i Danmark som ung og ambitiøs borger. Det er ulogisk, for ofte er unge, nyuddannede mennesker mere mobile og villige til at flytte til et nyt land for at søge arbejde, fordi man som ung er mindre fast etableret end senere i livet.

7. Familiesammenføring uanset formuens størrelse
For at få sin udenlandske ægtefælle til Danmark skal man stille en økonomisk garanti på 100.000 kroner. Denne grænse er i år blevet fordoblet, hvilket er en forkert vej at gå.

Som familiesammenført ægtefælle er man uanset hvad underlagt gensidig forsørgerpligt og har ikke adgang til sociale ydelser. Derfor er det unødvendigt at bede borgere stille en økonomisk garanti up-front for at være sammen med sin kone eller mand, efter man er rejst verden rundt efter arbejde.

8. En statsborgerskabstest med mere substans
Den danske statsborgerskabstest er en blanding af gode intentioner og underholdning på internettet. Vi mener ikke, at det er afgørende for aktivt medborgerskab, at man har indgående kendskab til Olsen Banden, kan nævne specifikke årstal på, hvornår Grønland blev underlagt selvstyre, eller lignende spørgsmål.

Det, som er afgørende, er en basal forståelse af Danmarks opbygning, det politiske system og kulturelle normer som eksempelvis ligestilling mellem kønnene.

9. Afskaf tilknytningskravet
Tilknytningskravet er yderst subjektivt, administrativt krævende og en unødvendig forhindring for, at familier kan flytte samlet til Danmark grundet beskæftigelse.

Tilknytningskravet foreskriver, at der som udgangspunkt kun gives ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land. Hvis man passer sit arbejde, overholder loven og ellers ikke ligger folk til last, burde man være mere end velkommen.

10. Flere statsborgerskaber
Siden 1. september 2015 har man kunnet opnå dobbelt statsborgerskab. Det var et stort skridt i den rigtige retning i en fortsat mere globaliseret verden. Vi ser gerne, at man åbner videre op og gør det muligt at have et ubegrænset antal af statsborgerskaber.

Det er krævende at opnå statsborgerskab – og det har en stor personlig samt juridisk betydning for den enkelte. Statsborgerskab er med til at sikre medborgerskab gennem for eksempel stemmeret.

Det nytter ikke noget at stramme for at stramme. Det hjælper ikke nogen at lovgive for at lovgive.

Vi skal have en immigrationspolitik, som har den rette balance mellem at forhindre udnyttelse af den danske statskasse, og mulighederne for at komme til Danmark, arbejde og søge sin lykke. Den balance skal tilbage i dansk politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Friis Frederiksen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (R), politisk konsulent, Dansk Fjernvarme, forretningsudvalgsmedlem, Radikale
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Carl Andersen

Skattepolitisk konsulent, Dansk Erhverv, Hovedbestyrelsesmedlem, Liberal Alliance.
kandidat i jordbrugsøkonomi (Københavns Uni. 2021)









0:000:00