Køb abonnement
Annonce
Om  
Fabrice Leggeri

Leder for EU’s grænseagentur går af

Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
29. april 2022 kl. 13.20

Fredag meddelte Fabrice Leggeri, at han går af som leder for EU's grænseagentur Frontex.

Det fortæller en kilde til Reuters.

Talspersonen for Frontex, Pior Switalski, afviser på nuværende tidspunkt at kommentere på sagen. 

Fratrædelsen kommer ovenpå længere tids kritik af grænseagenturets håndtering af migranter, der forsøger at krydse unionens ydre grænser. 

Sidste år kom det frem, at Frontex bevidst har overset beviser for, at migranter blev ulovligt afvist ved EU's grænser. En rapport fra Europaparlamentet konkluderede, at det kan have udsat migranterne for krænkelser af deres grundlæggende rettigheder. 

EU's antisvindelenhed, Olaf, har iværksat en undersøgelse af sidste års anklager om menneskerettighedskrænkelser. Olafs rapport er endnu ikke blevet offentliggjort. 

Nyheden om Leggeris afgang vækker glæde blandt den socialdemokratiske gruppe i Europaparlamentet: 

"Efter flere års konstante beskyldninger om afvisninger af migranter og krænkelser af menneskerettighederne er det på på tide, men det er glædelige nyheder, at Leggeri endelig går af. I årevis har Leggeri fejlhåndteret EU's grænseagentur, hvilket har skadet dets ry betydeligt og misledt Parlamentet," siger S&Ds talsperson for indre anliggender, Birgit Sippel.

Fabrice Leggeri har været leder for Frontex siden 2015. 

 

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026