Ledigheden eksploderer - hvad skal vi gøre?

LEDIGHED: Arbejdsløsheden buldrer derudaf, og på Christiansborg har politikerne masser af bud på, hvad der skal gøres. Altinget.dk har bedt samtlige arbejdsmarkedspolitikere byde ind for at danne et overblik.
Især byggebranchen har været hårdt ramt af stigende ledighed. Se her, hvad de politiske partier vil gøre ved ledígheden.
Især byggebranchen har været hårdt ramt af stigende ledighed. Se her, hvad de politiske partier vil gøre ved ledígheden.Foto: colourbox.com
Anders HeisselTorbjørn Næs Bertelsen

For nylig udkom Danmarks Statistik med nye tal for ledigheden. Alene i marts måned blev 10.600 stillinger tabt landet over. På en måned mistede lige så mange danskere jobbet som i årets første to måneder tilsammen.

Tallene viser med al ønskelig tydelighed, at den økonomiske krise er ganske alvorlig.

Altinget.dk har spurgt Folketingets arbejdsmarkedsordførere plus beskæftigelsesministeren om, hvad der skal gøres for at afhjælpe den stigende ledighed og på den måde forsøgt at skabe et øjeblikkeligt overblik.

Inger Støjberg (V), beskæftigelsesminister:

Vores fokus har været at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. At handle i panik vil gøre ondt værre, fordi vi så til sidst vil stå uden handlemuligheder og uden penge på kistebunden, mens ledigheden fortsat vil stige.

Inger Støjberg (V)
Beskæftigelsesminister
Foto:

"Regeringen har allerede sat gang i en lang række initiativer for at begrænse den stigende ledighed. Skattelettelser, renoveringspulje og frigivelse af SP-midlerne er tre eksempler. Vores fokus har været at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. At handle i panik vil gøre ondt værre, fordi vi så til sidst vil stå uden handlemuligheder og uden penge på kistebunden, mens ledigheden fortsat vil stige. Og det vil også være vores politik fremadrettet. Regeringen overvejer løbende nye initiativer. Nye tiltag skal målrettes, hvor de gør mest gavn."

Torben Hansen (S), arbejdsmarkedsordfører:

Foto:

"Først og fremmest er det afgørende, at vi får en vækstpakke, hvor vi investerer i skoler, institutioner og ældreboliger. Det mener vi vil være et væsentligt skridt fremad for at bekæmpe ledigheden. Når det kommer til den mellemlange bane gælder det om, at det bliver muligt at uddanne sig mens man er på dagpenge. Vi ved, at cirka 120.000 af de jobs, der forsvinder nu, helt vil forsvinde. Derfor er det vigtigt, at vi indstiller os på, at arbejdsmarkedet om bare ganske få år vil se markant anderledes ud."

"Jeg synes, at regeringen skal tage sit forslag om kommunalisering af jobcentrene af bordet. Dansk Arbejdsgiverforening har beregnet, at det vil give en merledighed på 5600 personer om året at gennemføre kommunaliseringen af jobcentrene. Den ideologiske ide om en kommunaliseret jobindsats skal tages af bordet. Ingen af arbejdsmarkedets parter kan se nogen ide i det. Selv Dansk Industri siger, at de ikke kan se nogen ide i kommunaliseringen af jobcentrene."

"Der er brug for er en partsstyret, ubureaukratisk og statsligt finansieret beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedspolitik er i mit socialdemokratiske perspektiv en statslig opgave og skal ikke give sig udslag i lige så mange afskygninger som der er kommuner."

<img align="left" src="@nyimg=4937@" />
Kilde: Danmarks Statistik

Knud Kristensen (K), arbejdsmarkedsordfører:

"Vi har allerede gjort meget, men vi er villige til at gøre mere. Vi konservative har fokus på hele indsatsen hele tiden. Bliver det aktuelt, er vi klar til at forlænge eller udvide renoveringspuljen, men vi skal også forsøge at tilpasse vores eksportstøtte så meget som muligt. Det skal vi diskutere, men der er bare den forudsætning, at der skal være nogen i den anden ende til at købe vores varer."

"Vi kan opfordre de ledige til at gennemgår de kurser, som de kan gennemføre i forbindelse med deres arbejdsplads. Vi kan ikke parkere en kæmpe gruppe af ledige i uddannelse. Det er fint nok, at folk uddanner og efteruddanner sig, men det vigtige er, at de er til rådighed. Derudover tror jeg ikke, at det første mange har lyst til er at skifte over til en anden branche. Vi skal passe på ikke at presse folk over i at de skal uddanne sig til en anden sektor, hvis de gerne vil blive i den sektor de kom fra."

Eigil Andersen (SF), arbejdsmarkedsordfører:

"Man skal sætte meget mere ind for at sætte mere gang i arbejdet. Det regeringen foretager sig er alt for langsommeligt. Med hensyn til renoveringspuljen, så bliver den behandlet for langsomt. Fra at folk har søgt og til at man står med en godkendelse i hånden går der alt for lang tid. Puljen er endda for lille. Jeg synes, regeringen har en meget tilbagelænet holdning, hvilket må komme meget bag på de folk der bliver ledige."

"Man forventer, at 120.000 job vil forsvinde, fordi danske virksomheder bliver udkonkurreret af virksomheder i Kina og andre steder. Det råber, på at man skal sørge for, at man kan blive opkvalificeret eller omskolet. Ingen skal tvinges til uddannelse, men der skal dog satses meget på det. Der har været meget kritik af, at det koster meget at uddanne folk, men det afgørende for mig er, at vi skal have en uddannet og kompetencerig arbejdsstyrke, der er kreativ og konkurrerencedygtig. Desuden skal det være muligt at kunne få uddannelse og efteruddannelse, mens man er på dagpenge. En person, der har en familie og bolig, kan ikke leve af at skulle ned på SU. Det giver jo ingen mening. Det skal være muligt at kunne uddanne sig og prøve at leve op til arbejdsmarkedets krav uden at være nødsaget til at skulle ned på en absolut minimumsforsøgelse, som SU jo er."

Jens Vibjerg (V), arbejdsmarkedsordfører:

"Regeringen har allerede stimuleret den hjemlige efterspørgsel med skattelettelser, renoveringspuljen og bank- og kredit-pakke. Når det kommer til eksporterhvervene, har vi også gjort mange ting. Vi har lempet kreditterne, blandt andet ved at give virksomhederne længere kredittid på moms og skat, og vi har øget eksportkreditterne."

"Den største udfordring er ved eksporterhvervene. Desværre er det også et område vi fra Danmark ikke kan gøre så meget ved. Vi kan jo ikke ændre de økonomiske forhold i Tyskland, USA eller andre steder i verden. Det er Danmark trods alt for lille til. Men heldigvis synes der at være tegn på, at udviklingen i USA er på vej til at ændre sig til det bedre. Desværre er dynamikken i økonomien ofte sådan, at det altid er på ledighedsstatistikken, at en optur mærkes sidst."

"Vi kan samarbejde gennem EU og andre internationale økonomiske organer, vi kan komme med gode ideer og prøve at yde indflydelse. Men det er nu engang de store lande, der er toneangivende i EU. Selvfølgelig har vi medindflydelse på tingenes gang, men hvis vi skal være realistiske er vores rolle nok mindre. Det er de store lande der spiller for. Sådan er det."

Morten Østergaard (R), arbejdsmarkedsordfører:

"Vi har fremlagt en vækstpakke for det grønne videnssamfund, og vi vil fremrykke investeringer i grønne virksomheder, teknologi og meget andet. Den pakke vil være et godt middel til at imødegå den økonomiske krise."

"Vi mener, at vi skal have en krisepakke til de ledige. Vi skal kigge i den arbejdsmarkedspolitikske værktøjskasse og tage redskaberne op til revision. At man ikke kan efteruddanne sig, før man har været ledig i ni måneder. Hvis man allerede ved, at man gerne vil uddanne sig til eksempelvis sygeplejerske, så er det bare med at komme i gang. Man skal ikke sidde i ni måneder og kukkelure, hvis man allerede ved, at man gerne vil uddanne sig til sygeplejerske. Når de ni måneder er gået og man så går i gang, så har de ni måneder jo været spildt."

"Vi mener desuden, at unge skal have mulighed for at melde sig ind i en a-kasse på særlige vilkår. Radikale foreslår at sidestille unge under 25 år med studerende, så de allerede efter en måned kan være dækket af en a-kasse, så de vil få en dimmitendsats ved ledighed. Det foreslår vi fordi, vi for alt i verden skal undgå at ryge ind i en ungdomsarbejdsløshed"

<img align="left" src="@nyimg=4936@" />
Kilde: Danmarks Statistik

Bent Bøgsted (DF), arbejdsmarkedsordfører:

"Det første man skal sikre sig er, at få matchet de ledige med de ledige stillinger. Til august kommer en ordning i gang om, at man kan få opkvalificering ude i virksomhederne. Den er så klar til at blive taget i brug, og det håber jeg mange vil gøre."

"Så skal man selvfølgelig sikre sig, at vi gør, hvad vi kan for, at virksomhederne kan være villige til at ansætte folk. Mange virksomheder kan være usikre, fordi de ikke ved, om de kan afsætte deres varer. Vi har udsat betalingsfrister for moms, så de kan have nogen midler på den korte bane, men vi må også have fat i erhvervsministeren, så virksomhederne kan få forlænget deres kassekredit. Bankerne skal ikke være så tilbageholdende med at give lån og kreditter. Det må ministeren se på, hvordan man kan løse det problem, at der ikke gives lån."

"Vi vil holde øje med udviklingen og være klar med en hjælpepakke, hvis der er behov for det. Vi har lavet en renovationspulje, men vi skal være klar med flere små pakker, hvis det viser sig at være nødvendigt."

Line Barfod (EL), arbejdsmarkedsordfører:

"For det første skal vi have gang i offentlige renoveringer og få igangsat byggeri af alle de områder, hvor det mangler. Det gælder sygehuse, skoler og institutioner. Vi kan gå ind og ansætte en masse netop uddannede håndværkere, som kan gå ind og få arbejde og bygge en masse nye produktioner op, som kan være til gavn for beskæftigelsen, blandt andet inden for den nødlidende byggesektor."

"Vi vil have sat gang i en grøn produktion, hvor vi har øget fokus på klimavenlige byggematerialer og klimavenlig produktion. Vi skal fremme den produktion, der vil være efterspørgsel efter i fremtiden og det er i høj grad den grønne produktion. Ved at landbruget kan lægge om til grøn produktion og økologi, så vil der være masser af arbejdspladser at hente."

"For at vi kan få mere vælfærd, er det ikke nok bare at have nogle gode ydre rammer. Der skal også være nogle kærlige hænder inde i bygningerne. Vi mener der skal ansættes 10 pct. flere til den offentlige sektor og der skal ansættes 50 pct. flere til rengøring, hvis folk ikke skal sliddes ned af deres arbejde."

"Det er meget begrænset, hvad du kan få lov til at uddanne dig til, når du bliver arbejdsløs i dag. Vi skal bruge systemet med revalidering og voksenløn meget mere end vi gør i dag. Man skal have mulighed for at komme i gang med uddannelse så snart man bliver arbejdsløs. Dagpengesatsen er for lav og skal hæves. For ellers er der mange, der kommer ind i en social nedtur, som er svær at vende igen. Vores forslag er, at den øverste dagpengesats skal op til 30.000 kr. som oprindeligt var satsen. Nu får man cirka det halve, når man bliver arbejdsløs, og det er for lidt."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Torben Hansen

Borgmester (S), Randers Kommune, fhv. MF
lærer (Skive Seminarium 1989), MPA (2017)

Jens Vibjerg

Fhv. MF (V), medlem af Miljø- og Fødevareklagenævnet, fhv. gårdejer
Landbruger (Bygholm Landbrugsskole 1972)









0:000:00