Lektor: Embedsmænds kritik af danske journalister er for unuanceret

Det er en naturlig del af arbejdet som embedsmand i Danmark, og det er op til myndigheden at sørge for, at der er ressourcer til at klare opgaven.

Selvom den enkelte embedsmand ikke nødvendigvis kan se den større nytte af den enkelte aktindsigt, er det forudsat i offentlighedsloven, at retten til aktindsigt styrker demokratiet.

Brodne kar på begge sider

Men det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig måde – ligesom alt andet i vores samfund. Og det gør det ikke altid, lyder det i artiklen: Anahita-Khatam Lashgarim og en fjerdedel af de DJØF’ere, der har svaret i undersøgelsen, oplever samarbejdet med journalister som dårligt.

Jeg vil ikke anfægte deres oplevelse. Den er sandsynligvis velbegrundet, for der findes uforskammede journalister, ligesom der findes arrogante embedsmænd. Men det er langt fra hele billedet.

Det er vigtigt at forstå, at journalisternes mistro ikke kommer ud af ingenting.

Thomas Pallesen
Lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Fra mit arbejde, blandt andet i det lovforberedende udvalg vedrørende ændring i offentlighedsloven, ved jeg nemlig, at hovedreglen er gode konstruktive dialoger mellem journalister og embedsmænd i stat, regioner og kommuner. Ikke altid gnidningsfrit, men ikke nødvendigvis mere konfliktfyldt end det øvrige samarbejde med borgere eller andre parter.

"Det frustrerer embedsværket, for dets fornemmeste opgave er at værne om demokratiet,” siger DJØF-formand Sara Vergo. Og det er forståeligt, at embedsmænd, der virkelig tror på, at de med deres arbejde altid værner om demokratiet, bliver provokeret af mistro. Men de ved åbenbart ikke, at journalister møder mange andre embedsmænd i stat, region og kommuner, der virker mere opmærksomme på at beskytte deres overordnede mod dårlige sager.

Det er muligt, at det langsigtede mål altid er at værne om demokratiet, men på den korte bane handler det ofte om at beskytte ministeren eller borgmesteren. Dette hensyn er nok mindre udtalt i styrelserne, så det er forståeligt, at Anahita-Khatam Lashgarim fra Sundhedsdatastyrelsen føler sig uberettiget mistroet.

Men det er vigtigt at forstå, at journalisternes mistro ikke kommer ud af ingenting. Skulle man være i tvivl, kan man se på de mange afgørelser fra Ombudsmand eller Ankestyrelse, der viser, at myndighederne har administreret forkert.

Den gode tone er afgørende

Behandling af aktindsigtsanmodninger er ikke en eksakt videnskab. Der er i både offentlighedsloven og forvaltningsloven gjort plads til en række skøn, ikke mindst i forhold til meroffentlighed.

Mange journalister oplever desværre, at myndighederne ofte ”runder nedad” i stedet for at ”runde op”, når de bevilger aktindsigt.

Derfor er der også et element af forhandling over behandlingen af aktindsigtsanmodninger: Det gælder om, at begge parter ender med at være nogenlunde tilfredse – man snakker sig til rette om tingene.

Vi skal alle værne om demokratiet, og alle skal så vidt muligt have en god dag på arbejdet.

Thomas Pallesen
Lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dette problem bliver større, hvis dialogen ikke foregår i en ordentlig, respektfuld tone. Og her er der brodne kar i journalistfaget. Jeg har set aktindsigtsanmodninger, hvor tonen er nærmest aggressiv, og jeg har oplevet journalister, der nægtede at uddybe deres aktindsigtsanmodning, selvom det ville lette behandlingen.

Jeg holder selv oplæg for kommunale embedsmænd om håndtering af medier, og her opfordrer jeg dem til at behandle disse journalister, ligesom de behandler ”besværlige borgere”: Hvis man ikke kan opnå dialog, må sagen sendes opad i systemet.

Hvis man lader sig gå på af ubehagelige journalister, ender man med selv at møde alle journalister med mistro og forbehold – og det kan blive selvopfyldende.

Og så tilbage til aktindsigtsundervisningen på DMJX. Netop for at give de studerende forståelse for embedsmændenes vilkår er det ikke en journalist, der i praksis står for undervisningen i offentlighedsloven, men en jurist i en offentlig myndighed, som selv til daglig behandler aktindsigtsanmodninger.

Budskabet til de studerende er enkelt: Vi skal alle værne om demokratiet, og alle skal så vidt muligt have en god dag på arbejdet.