Lektorer: Kontrol og detailstyring er ikke garanti for kvalitet i daginstitutionerne

DEBAT: Vi har de seneste 15 år set en øget regulering af pædagogers arbejdsliv, som ikke har ført til en bedre hverdag for børnene, skriver Sine Grumløse, Crisstina Munck og Anja Marschall.

"Daginstitutioner bag facaden" er en dokumentar fra TV 2 om kritiske forhold i københavnske børnehaver.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Birgitte Søe

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sine Grumløse, Crisstina Munck og Anja Marschall
Lektorer ved Københavns Professionshøjskole

Det, der foregår i udsendelsen 'Daginstitutionen bag facaden' er under al kritik.

Men inden vi kommer for godt i gang med at fordømme, må vi kaste et blik på de betingelser, der i dag udgør hverdagen i vores daginstitutioner og med afsæt heri komme med langsigtede bud på, hvordan vi fremadrettet sikrer småbørn daginstitutioner med den nærvær og omsorg, der er helt central for dem og deres udvikling.

Førhen havde vi substantielle politiske diskussioner om, hvad et godt hverdagsliv er for et barn. Vi diskuterede, hvor børnene skulle være, sammen med hvem og hvor længe.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Disse diskussioner forekommer ikke længere at være politisk relevante. I dag er børn i gennemsnit 7,5 time i daginstitution hver dag. Der er desuden de seneste 15 år kommet flere børn på stuerne og markant flere dokumentations- og evalueringsopgaver til pædagogerne.

Tiden sammen med børnene er derfor blevet knap og kvaliteten af relationsarbejdet er udfordret.

Når hverdagen er kørt af sporet, bliver det pædagogiske personale afmægtige og udkørte, og anerkendelsen og nysgerrigheden på børnenes perspektiver skubbes til side til fordel for rå regulering og kontrol.
Sine Grumløse, Crisstina Munck og Anja Marschall
Lektorer ved Københavns Professionshøjskole

Rekrutteringsproblemer
Ligeledes er der i nogle daginstitutioner et massivt rekrutteringsproblem, hvorfor man må bruge et højt antal uuddannet personaler og skiftende vikarer.

Når vi taler med vores dimittender på pædagoguddannelsen om behovet for dygtige pædagoger i de daginstitutioner, der har rekrutteringsproblemer, nikker de, men er ofte forbeholdende over for at sende en ansøgning. Det skal vi have gjort noget ved.

Nyuddannede pædagoger skal i langt højere grad klædes på til hverdagen i daginstitutioner, der ikke fungerer godt nok.

Et bud på dette er at udvikle pædagoguddannelsen i tæt parløb med den pædagogiske praksis, hvor der samarbejdes om at kvalificere pædagogiske kernekompetencer med fokus på børnene. Også når hverdagen ikke fungerer, som lærebøgerne foreskriver.

Tilliden skal genoprettes
Når hverdagen er kørt af sporet, bliver det pædagogiske personale afmægtige og udkørte, og anerkendelsen og nysgerrigheden på børnenes perspektiver skubbes til side til fordel for rå regulering og kontrol.

På bagkant af udsendelsen vil tvivl, mistillid og splid finde næring. For kan forældre nu stole på pædagogerne, når de fortæller, at deres barn har haft en god dag? Kan de regne med, at pædagoger ikke råber ad børnene? Hvordan kan man overhovedet samarbejde om børnene, hvis man ikke har tillid til hinanden?

Det er grundlæggende vigtigt, at vi får genoprettet tilliden mellem pædagoger og forældre – for de skal jo sammen kæmpe for bedre betingelser i landets daginstitutioner – for børnenes skyld.

Derfor må vi styrke den daglige kommunikation mellem forældre og pædagoger på måder, hvor det ikke alene er kortfattede og generaliserede udmeldinger, men hvor der reelt er plads til en dialog om børnenes hverdagsliv.

Et frugtbart samarbejde om børn må bygge på daglige samtaler, hvor pædagoger og forældre udveksler viden og forståelser og derigennem skaber gode betingelser for barnets liv på tværs af hjem og daginstitution.

Dette tillidsarbejde kræver som alt andet pædagogisk arbejde tid og frem for alt pædagogiske ressourcer.

Kontrol og detailregulering er ikke garanti for kvalitet
Tillid og pædagogisk arbejdsro er således helt nødvendigt, hvis vi skal sikre gode daginstitutioner fremadrettet. Det betyder ikke, at man politisk skal lade daginstitutionerne være, og slet ikke, at man skal lade dem sejle i egen sø.

Det betyder heller ikke, at man skal reagere med yderligere kontrolfunktioner og rigide målstyringssystemer. Det ville ellers være en nærliggende løsning i kølvandet på udsendelsen. Man må sikre, at det ikke sker igen.

Men Københavns Kommune havde jo lavet sine pædagogiske tilsyn. De kommunale konsulenter havde udfærdiget handleplaner med fokus på at genoprette den pædagogiske kvalitet i disse institutioner.

Alligevel så vi, det stod grelt til. Kontrol og detailregulering kan i nogle tilfælde være godt, men det er ikke garanti for kvaliteten af de daglige relationer.

Vi har de seneste 15 år set en øget regulering af pædagogers arbejdsliv, som har ført til et massivt dokumentationsarbejde, men ikke til en bedre hverdag for børnene. Hvis vi vil forebygge at scener, som de viste i udsendelsen, gentager sig, må vi starte et andet sted.

En reel børnepolitik
Vi, der har faglig viden om børn, og de, der lovgiver om børn, skal sammen trække i arbejdstøjet.

I fællesskab kan vi arbejde på langsigtede løsninger, der styrker fagligheden, forbedrer arbejdsvilkårene og understøtter hverdagen i vuggestuerne og børnehaverne på pædagogisk kvalificerede måder og dermed sikre børnene en hverdag med dygtige voksne, der har tid og overskud til at lytte, fordybe sig og drage omsorg for børnene.

Alt dette bør ske i samspil med etableringen af en reel børnepolitik.

Danske børn, familier og pædagoger har brug for en solid børnepolitik, der anerkender børn som små mennesker, vi som samfund har pligt til at sikre gode hverdagsliv.

Politik har aldrig været vigtigere