Lidegaard fik sit brede energiforlig

ANALYSE: Regeringen fik sin ambitiøse energiaftale og formåede at vise, den kan lave vigtige aftaler sammen med både Venstre og Enhedslisten. Men prisen er på alle måder et kompromis med store sejre til oppositionen.
Placeholder image
Efter langstrakte forhandlinger har Martin Lidegaard forhandlet en ambitiøs og bred energiaftale på plads. Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Det var en meget glad klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), som torsdag kunne meddele, at Danmark havde fået sin hidtil bredeste, grønneste og længstvarende energiaftale.

"Som mange ved, så har det været en meget lang fødsel, men der er kommet et meget smukt barn til sidst," sagde en meget glad Martin Lidegaard kort efter, han kom ud fra de sidste forhandlinger.

Aftalen er det første rigtige, vigtige brede forlig, regeringen har lavet, og bliver af mange vurderet som en forsmag på de kommende forhandlinger om fleksjob, førtidspension og en skattereform.

Og er det dét, kan politikerene se frem til nogle lange forhandlinger. For energiforhandlingerne har været langstrakte - ikke mindst, hvis man medtænker processen omkring VK-regeringens udspil til en energiaftale, som reelt startede forhandlingerne for godt et år siden. Og måske særlig langstrakt, når man medtænker, at det store slagsmål om udgiftsniveauet, der over flere omgange udsatte forhandlingerne, alligevel endte på VK-regeringens niveau: Energiaftalens samlede regning bliver 3,5 milliarder kroner, mens VK-regeringens skulle koste godt 3,6 milliarder kroner.

Den største indrømmelse
Regeringens udgangspunkt lå ellers to milliarder kroner over niveauet i den endelige aftale. Og det må særligt tilskrives Venstres hårde oppositionspolitik, at Martin Lidegaard over flere omgange måtte trække sig tilbage fra forhandlingerne for at finde nye besparelser.

Fakta
Hovedresultater af aftalen

-
Med initiativerne bliver CO2-udledningen i 2020 34 pct. mindre end niveauet i 1990.
- Energiforbruget vil falde med 12 pct. i 2020 i forhold til 2006
- 35 pct. af vores energi vil komme fra VE i 2020 og 49,5 pct. fra vind

Omkostninger

En gennemsnitlig husholdning skal i 2020 betale 1300 mere for energien. Virksomhederne skal betale 200 k. pr. ansat. Og den samlede regning bliver på 3,5 mia. kr. i 2020. 

Kilde: Klima- og energiministeriet

Regeringen formåede dog dygtigt stort set at fastholde alle sine grønne ambitioner, og i regeringspartierne mener man billiggørelsesøvelserne nærmest ikke var egentlige indrømmelser. Mere ondt har det gjort, at regeringen på forhandlingernes sidste dag måtte slække på sin havvindmølleambition og gøre den ene park markant mindre. Men det var omkostningen for at få et bredt forlig, lyder det fra klima- og energiministeren.

"Det er sådan, at vil man have en bred aftale og vil sikre, den skal holde 10 år frem, så bliver vi også nødt til at give os," siger Martin Lidegaard.

Det er sådan, at vil man have en bred aftale og vil sikre, den skal holde 10 år frem, så bliver vi også nødt til at give os.

Martin Lidegaard, Klima- og energiminister, (R)

Venstres dilemma
Og regeringen måtte give sig på en række områder. Foruden udspillet skulle gøres markant billigere over flere omgange - selv på den sidste forhandlingsdag - og havvindmølleambitionen sænkes, kom regeringen heller ikke igennem med sit totalforbud af oliefyre, og den måtte også hæve tilskuddet til biogas væsentligt.

Det er alle mærkesager for Venstre, som tydeligvis skulle have nogle konkrete sejre at vise sine vælgerne for at deltage i en aftale. På Venstres landsmøde i november lovede Lars Løkke Rasmussen nemlig, at partiet ikke vil være med til at gøre det dyrere at være dansker. Men nu er Venstre alligevel med til at sende en ekstra regning på 1300 kroner per hustand.

K og DF er med
Og det faktum, vil Liberal Alliance ikke lade gå ubemærket hen. Alliancen forbliver det eneste parti, som står uden for energiaftalen - og står dermed tilbage med en banelængde til at repræsentere alle de vælgere, der er kritiske over for den grønne omstilling og den økonomiske omkostning, der følger med.

Tidligere har det været Venstre og særligt Dansk Folkeparti, som har kunne opsamle disse vælgere. Men Anders Fogh Rasmussen gjorde i 00'erne Venstre "grøn", og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl vægter det uhyre højt at vise ansvar og være med i de vigtige aftaler.

Tilbage hos de borgerlige står Konservative, som under forhandlingerne ikke rigtigt har formået at komme ud af Venstres skygge. VK fulgtes til forhandlingerne og har kæmpet for de samme mål. Men tilbage står et indtryk af, at indrømmelserne er kommet til Venstre og deres 46 mandater og ikke Konservative med de otte. Der er dog ingen tvivl om, at det hele vejen igennem har været meget vigtigt for de Konservative - og også vigtigere end for Venstre - at det endte med et bredt forlig.

Tålmodige Enhedslisten
Modsat voksede frustrationen igennem forhandlingerne i Enhedslisten over, at regeringen ikke lavede et smalt forlig med sit parlamentariske grundlag. Og flere gange har partiets Per Clausen talt dunder mod, at regeringen blev ved med at følge Venstres pibe. Kunne Venstre endda få skåret i støtten til vindmøllerne og flyttet det over til landmændenes biogas kunne det måske blive for svært for Enhedslisten at være med, blev der spekuleret på Christiansborg.

Men Enhedslisten stod distancen og er nu med i sit første energiforlig. Og hvor SF og Socialdemokraterne har talt meget om jobskabelse, og De Radikale om brede forlig, så havde støttepartiet Enhedslisten et særligt krav med, som kom igennem: En kommende stor analyse af biogas og biomasse, som senere skal bruges til at evaluere brugen af biogas i Danmark.

Senere i år vil regeringen fremlægge klimalovgivning, som skal supplere energiaftalen og sikre regeringens mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020. Energiaftalen sikrer de 34 procent, mens resten især skal findes i transport og landbrug. Det er yderst tvivlsomt, om de borgerlige partier vil være med på den øvelse. Til gengæld er Enhedslisten mere end villige til at træde til der.

Omtalte personer

Martin Lidegaard

Formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R)
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Anders Fogh Rasmussen

Formand, stifter, Rasmussen Global, seniorrådgiver i Citigroup, fhv. generalsekretær, NATO, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Per Clausen

Rådmand (EL), Klima og Miljø, Aalborg Kommune, medlem, KL, formand, Magistrenes A-kasse, formand for Aalborg Forsyning, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser