Lif: Fremtidens forskere skal uddannes bedre til god videnskabelig praksis

Af Ida Sofie Jensen
Direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Lif

Forskningens troværdighed er ikke kun truet af decideret snyd. Dårlig forskning er en mindst ligeså stor trussel mod tilliden til forskningsresultater, og her kan et godt uredelighedssystem ikke stå alene.

Det er mindst ligeså vigtigt at sørge for, at fremtidens forskere får gode vaner med sig fra deres forskeruddannelse, så de ikke uforvarende kommer til at bedrive dårlig forskning. Det handler om, at hele forståelsen for god videnskabelig praksis skal ind under huden fra starten af forskerkarrieren.

God videnskabelig praksis er den samlede betegnelse for de internationale, nationale og lokale normer og standarder, der gælder for udførelsen af videnskabelig virksomhed. God videnskabelig praksis er afgørende for, at man kan opretholde en professionel forskningskultur på den enkelte institution, og spørger vi i Lif vores medlemsvirksomheder, så er god videnskabelig praksis også helt afgørende for dem.

Vi havde sidste år anledning til at spørge i medlemskredsen, hvad der kendetegner en god forskere, og tilbagemeldingerne var blandt andet en bekymring omkring, at de nyuddannede forskere ikke er godt nok rustet på dette område.

En af årsagerne kan være tid

De oplever for hyppigt, at nyuddannede forskere bliver overraskede over, hvor omfattende kravene i lægemiddelindustrien er til videnskabelige eksperimenters gennemførelse, til omfanget og kvaliteten af den dokumentation, som kræves, og til så fundamental en ting som vigtigheden af forskningsresultaters reproducerbarhed.

Men vi skal også forebygge ved at sætte mere fokus på god videnskabelig praksis i forskeruddannelsen og ved at give de studerende mere tid til forskning.

Ida Sofie Jensen, direktør, Lægemiddelindustriforeningen, Lif

Det er ikke sådan, at virksomhederne giver bundkarakter til nyuddannede forskeres kompetencer i forhold til god videnskabelig forståelse, men de giver omvendt heller ikke topkarakter endsige en karakter, som står mål med, hvor vigtigt de mener, at en solid forståelse for god videnskabelig praksis er.

Der kan være mange årsager til, at virksomhederne oplever, at nyuddannede forskere ikke er godt nok rustet på dette område. En af dem kan være den tid, de ph.d.-studerende har til at forske i løbet af deres forskeruddannelse. Den kan i sig selv være en begrænsende faktor for mulighederne for at opnå en ordentlig indføring i og forståelse for den gode videnskabelige praksis.

Andre årsager kan være manglende fokus fra vejledere og i den feedback og kritik, de studerende modtager undervejs i forskeruddannelsen.

Et højt niveau i forståelsen

Uanset årsagen er det et opmærksomhedspunkt, som bør tages med i bestræbelserne på at styrke forskningens troværdighed og omdømme. I de situationer, hvor der er tale om snyd og tvivlsom forskningspraksis, skal vi have et effektivt uredelighedssystem, som skrider ind og sanktionerer dem, der forbryder sig mod reglerne.

Men vi skal også forebygge ved at sætte mere fokus på god videnskabelig praksis i forskeruddannelsen og ved at give de studerende mere tid til forskning. Det vil kunne medvirke til at styrke forskningskulturen og standarderne lokalt og til at få luget ud i noget af den mindre gode forskning.

Samtidig vil et højt niveau i nyuddannede forskeres forståelse for god videnskabelig praksis være en efterspurgt kompetence i erhvervslivet og et vigtigt bidrag til forskningens omdømme.