Køb abonnement
Annonce
Om  
Christoffer Lilleholt
Jane Jegind

Christoffer Lilleholt vil være Odense-borgmester

7. august 2019 kl. 10.31

Christoffer Lilleholt (V) bliver af flere peget på som afløser for Jane Jegind i Odense. Det vil gøre Christoffer Lilleholt til ny spids- og borgmesterkandidat for Venstre i en alder af 23 år. 

Det skriver Fyens Stiftstidende

"Jeg har været aktiv i politik i mange år nu, jeg elsker min by, og jeg elsker at se tingene flytte sig i den rigtige retning. Jeg vil gerne være med til at bidrage til en endnu skarpere udvikling i Odense," udtaler Christoffer Lilleholt, der er søn af tidligere energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V). 

Christoffer Lilleholt er netop blevet færdig som kandidat i statskundskab fra Syddansk Universitet og er bosat i Odense centrum. Han ser sin unge alder som en force frem for en udfordring:

"Det er vigtigt med diversitet i et byråd. Der skal være plads til både pensionister, iværksættere, studerende og så videre," udtaler byrådsmedlemmet og fortsætter:

"Og selvfølgelig kan alder have en betydning. Men nu har jeg brugt halvanden uge på at tænke over det her, og der er ingen, jeg har talt med, som har opfattet min alder som et problem."

Jane Jegind har selv truffet beslutningen om at prøve noget nyt og dermed overlade spidskandidaturet til Christoffer Lilleholt ifølge ham selv

"Det her er fuldstændig Janes egen beslutning. Det har også fremgået tydeligt af de interviews, hun har givet. Hun ønsker at prøve noget nyt, og det bliver et kæmpe tab for byråd og for Venstre," siger Christoffer Lilleholt om sin byråds-kollega. 

Christoffer Lilleholt sidder i dag i Beskæftigelses- og Socialudvalget og er politisk ordfører for Venstre i Odense. Han har siddet i byrådet, siden han var 18 år gammel. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026