Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen: Frederiksen udfordrer både medier og opposition

KOMMENTAR: Med regeringens styringsmodel og værdiladede kommunikationsmaskine har både medierne og oppositionen svært ved at følge med.

Mette Frederiksens udmelding om en halvering af Rigspolitiet er seneste eksempel på regeringens velsmurte kommunikationsstrategi.  
Mette Frederiksens udmelding om en halvering af Rigspolitiet er seneste eksempel på regeringens velsmurte kommunikationsstrategi.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har taget nogen tid for medierne at vænne sig til den nye regerings arbejdsmetoder med stærk central styring af ministrenes arbejde, hårdt prioriterede fokusområder og signaturprojekter, stram timing af politiske tiltag og koordinering af medieudmeldinger.

Noget af en brat omvæltning fra VLAK-regeringens tid.  

Alt sammen en imponerende strategisk planlægningsmaskine, der kalder på både beundring og frygt hos topembedsmænd og politiske kolleger.

En politisk evne til god ”framing” af nøje udvalgte dagsordener, som kun lader sig forstyrre af de nødvendige improvisationer, som en pludselig opstået Corona-virus i Kina, en rigtig møgsag i forsvarets ejendomsadministration eller en spionage-sag på dansk grund giver anledning til.

Fakta
Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ellers er det næsen i sporet og følg planen. Hvad der selvfølgelig er noget nemmere at styre med en etpartiregering end tidligere regeringer med 3-4 partier og forskellige partimæssige profileringsbehov.

Det mønster, der tegner sig for regeringens arbejdsmetode og ikke mindst statsministerens brug af hendes egen person som frontfigur for regeringens signaturprojekter, er bemærkelsesværdigt og ser nu ud til efterhånden at følge samme orkestrerede format. For nu bare at nævne nogle markante eksempler:

Hvis man analyserer regeringens udmeldinger på de store sager, så rammer de næsten alle følelser og ”synsninger” mere end fakta og evidens-kommunikation.

Lisbeth Knudsen

Vi må genskabe det tillidsbaserede og trygge danske samfund. Åbningstalen i Folketinget i oktober sidste år. Springbræt til en række politiske initiativer. Senest pakken mod vanvidskørsel.

De ambitiøse klimamål og Danmark som foregangsland. Forløber for de danske forhandlinger om klimaloven.

Flere børn bør tvangsfjernes fra deres hjem tidligere og flere bortadopteres. Nytårstalen som næsten helt og holdent kom til at handle om børn med en dårlig opvækst.

Et Danmark i mere retfærdig balance mellem rige og fattige kommuner. Optakt til præsentationen af Udligningsreformen.

Og nu senest en halvering af Rigspolitiet til fordel for 20 nærpolitistationer og en decentralisering af politiet for at skabe mere tryghed i nærområder. Optakt til forhandlingerne om det kommende politiforlig.

Hver gang er mønstret, at statsministeren i en tale eller i et markant interview spiller først ud med den hårde melding om, hvad der skal gøres for at bedre balancen, øge retfærdigheden, skabe mere tillid og tryghed eller ændre en politisk retning.

Udtalelserne går ofte lige til kanten holdningsmæssigt og trækker problemstillingerne hårdt op, så man ikke er i tvivl om regeringens prioriteringer. Men samtidig er de tilpas ukonkrete og uden detaljer, så der er plads til fagministeren dagen efter.

Statsministerens udmeldinger får selvfølgeligt massiv plads i medierne på førstedagen, for sådan er det nu engang, når det er statsministeren, der melder ud. Og ofte har et medie fået historien solo og giver den fuld gas, men de øvrige medier må nødvendigvis følge op, netop på de store regeringsudspil.

På anden dagen er det fagministeren, der tager over og uddyber og hæfter nogle nye detaljer på de store linjer, som statsministeren har tegnet op. Men den overordnede fortælling er den samme om bedre balance, større retfærdighed, en ny retning, mere tryghed. Man kan næsten med sikkerhed gætte, at et af disse ord indgår i retorikken, hvad enten det er en regeringspakke mod vanvidskørsel eller et forbud mod gratis plastikposer.

Læs også

De politiske oppositionskommentarer og ekspertkommentarer begynder først rigtigt at vælte ind i mediebilledet på tredjedagen, når flere detaljer om regeringens initiativ og konsekvenserne af det er kendt.

Men så er medierne allerede kørt trætte og på vej til næste emne. Koret af kritikere eller folk, der advarer mod at halvere Rigspolitiets bemanding eller at fjerne flere børn fra deres forældre. drukner hurtigt i nyhedsstrømmen på sådan en dag nummer tre.

Således også med for eksempel udligningsreformen. Hvor hverken kommunerne eller medierne fik de reelle og vigtige oplysninger om reformens konkrete konsekvenser før på tredjedagen, og der havde alle de overordnede temaer for regeringen om retfærdighed, bedre balance og lige meget fundament for god velfærd overalt i Danmark slugt al opmærksomheden.

Det, som regeringen dygtigt lykkes med, er at starte med værdigrundlaget for det, den vil ændre i samfundet. Med at spille markant ud, så alle kan se en ny retning.

Og så først dagen efter når ekspert-Danmark og organisations-Danmark at komme med alle indvendingerne, forbeholdene, konsekvensberegningerne og modargumenterne.

Men på det tidspunkt er toget kørt med det grundlæggende budskab, og kommunikationsstrategien er lykkedes. For det er det første budskab, folk husker. Endnu et budskab om mere retfærdighed, større tryghed og bedre balance kan krydses af.

Det interessante er, hvis man analyserer regeringens udmeldinger på de store sager, så rammer de næsten alle følelser og ”synsninger” mere end fakta og evidens-kommunikation. De er med andre ord værdibaserede.

Helt i overensstemmelse med udmeldingen fra starten af denne regerings liv. Ønsket om at sætte en anden retning, og om at det skulle kunne ses om fire år, at det er sket. At samfundet er forandret.

Når regeringen arbejder langsigtet på sine signaturprojekter og med en særdeles værdipolitisk retorik, så er det tilsyneladende svært for oppositionen at finde modsvaret på det. For den borgerlige opposition har ikke fundet sine egne værdipolitiske signaturprojekter efter valget sidste år. Og der synes heller ikke at være nogen koordinering af værdipolitiske udmeldinger overhovedet.

Derfor spurter de borgerlige partier lidt rundt i øst og vest i hælene på regeringens udmeldinger, mens støttepartierne tjekker to-do-listen fra forståelsespapiret og finder frem til eventuelle socialdemokratiske huller, fejl og mangler.

Det interessante er, at medierne gør det samme. Når nu regeringen lægger op til dybere samfundsforandringer skridt for skridt, så skal mediernes dækning også have det fokus, og ikke alene en kortsigtet bedømmelse af, hvad der kan samle flertal, hvor pengene skal komme fra, hvem det går ud over, om støttepartierne er sure eller glade, og hvor det står i forståelsespapiret.

Vi må flittigere søge nogle svar på, hvad det er for reformer af det danske samfund, som regeringen med det lange lys på mener, der skal kunne ses om fire og otte år. Vi må have perspektivet mere frem, så vi kan diskutere den der anden retning, vi skal gå i, noget mere.

Efter nu at have afkodet regeringens kommunikationsmetode, så skal medierne mere op i gear allerede på førstedagen af udmeldingerne og kulegrave effekterne af initiativerne. Og det skulle oppositionen nok også tage ved lære af, hvis den overhovedet vil nå at have en plads i det nye politiske nyhedsrum.

Tag nu udmeldingen fra statsministeren om halvering af Rigspolitiets bemanding, decentralisering og tilbage til flere nærpolitistationer. I 2006 blev den seneste store politireform aftalt i et bredt forlig med Socialdemokratiet som deltager. Her blev antallet af politikredse skåret ned til 12, og hensigten var at give kredsene mere volumen og styrke til at klare opgaverne decentralt.

Sjovt nok hed overskriften på implementeringsplanen for den 2006-reform: Mere og bedre politi til hele landet. Men samtidig voksede opgaverne med bandekriminalitet, cyberforbrydelser og mere komplicerede sager.

Det var helt afgørende effektivt og besparende i 2006, at vi fik samlet ressourcerne hos Rigspolitiet udstyret med de rette kompetencer. Nu svinger pendulet den anden vej.

Men hvad er det for et langsigtet perspektiv regeringen har her? Var det brede forlig fra 2006, som Socialdemokratiet selv deltog i, hovedet under armen? Hvad gik der galt, og hvor skal vi hen? To af den slags relevante spørgsmål, som vi har brug for at se mere til.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen og VL-grupperne og forhenværende formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00