Lisbeth Knudsen: Helt sort, at folketings­politikere ikke må føre valgkamp

KOMMENTAR: Flere kommuner har truffet afgørelse om spærretid for folketingskandidaters adgang til offentlige institutioner under en kommende valgkamp. Det er jo helt forrykt, skriver Lisbeth Knudsen.

Hvordan i alverden er det kommet dertil med det danske demokrati, at det er blevet nærmest illegitimt for folketingspolitikere og kandidater at komme på besøg under en valgkamp på offentlige institutioner og virksomheder i deres valgkredse? 

Det er jo en hel forrykt tankegang, at flere kommuner og i øvrigt også mange arbejdspladser indfører spærretid for politikerne op til det kommende folketingsvalg. I et repræsentativt demokrati er det sådan set det modsatte, vi har brug for. At dørene åbnes på vid gab under en valgkamp så mange steder som muligt for de kandidater, vi skal vælge imellem, så vi som borgere kan stille dem spørgsmål og udfordre dem.

Og så skal de folkevalgte derefter i øvrigt passe deres arbejde på vores vegne indtil næste valg. Og har de brug for at rådføre sig med vælgerne mellem valgene på kontinuerligt basis, så er det fint. Men vi har sådan set givet dem vores mandat.

Derfor: Lad os hellere slippe for de specialdesignede photo-opportunities med partilederne gående rundt på slagterier, småkagefabrikker, sygehuse og plejehjem, hver gang der skal fremlægges et nyt politisk udspil, der skal have de rette statister i baggrunden og de rette tv-egnede omgivelser med relation til emnet.

Giv os i stedet for under en valgkamp nogle ordentlige valgmøder med flere partier, nogle reelle diskussioner mellem vælgerne og politikerne og gerne arrangeret tæt på borgernes liv og hverdag. Og gerne på offentlige institutioner og private virksomheder.

At det ligefrem er kommunalpolitikerne, der i indtil flere kommuner står i spidsen for det her drilleri, det er helt utilstedeligt. Og at de påtager sig rollen som borgernes beskyttere mod kandidaterne til folketingsvalget forekommer helt sort. Hvis borgerne ikke gider deltage i møderne med politikerne, så kan de jo holde sig væk. Hvordan kan man som kommunalpolitikere med Halsnæs Kommune i spidsen valgt i et demokrati mene, at man skal beskytte borgerne mod at modtage politisk information og deltage i politiske debatter?

Når kommunalpolitikerne i øvrigt selv er i valgkamp, vil de jo også gerne ud og møde vælgerne. Og sådan skal det selvfølgelig være. Så burde uddannelsessteder med førstegangsvælgere såvel som plejehjem og andre offentlige institutioner i stedet for forbud mod valgmøder og spærretid have ligefrem pligt til at arrangere politiske møder op til et valg med flere partier repræsenteret. Og arbejdspladserne på det private område burde påtage sig en tilsvarende forpligtelse.

Nede under drilleriet og de mærkværdige beslutninger ligger desværre en tendens til, at politik under en valgkamp sådan er lidt mere suspekt og beskidt end normalt. Politikerne fra Christiansborg må godt komme rundt i det kommunale landskab imellem valgene og høre på borgernes meninger, men når der er valg, så er de nok bare ude på stemmefiskeri, på at servere valgflæsk og på at få medierne til at omtale møderne med borgerne.

Men det repræsentative demokrati går jo sådan set netop ud på, at vi lytter til, hvad politikerne har af visioner, forslag og meninger i en valgkamp. Holder de ikke, hvad de lover, så kan vi fyre dem ved næste valg og finde nogle andre. Politik er en kamp om magten, og den kan godt indimellem blive beskidt. Men den demokratiske debat under en valgkamp og politikernes adgang til at føre valgkamp over for vælgerne er en del af demokratiets fundament.

Hvis vi beskrev en tilsvarende situation med spærretid for politikerne under en valgkamp i et andet demokratisk land, så ville vi da sætte spørgsmålstegn ved det pågældende lands demokratiske sundhedstilstand. En valgkamp burde handle om at trykke gaspedalen i bund, når det drejer sig om at tillade politiske møder af enhver art på arbejdspladser og offentlige institutioner, så meningerne kan brydes i et levende demokrati. Hvem skulle tage skade af det? Bare der er politisk balance i debatterne, og borgerne har mulighed for at komme til orde med spørgsmål og kommentarer.

I forbindelse med kommunalvalget i 2017 forsøgte Kalundborg Kommune at lave et regelsæt om, at kommunalpolitikere ikke måtte besøge lokale institutioner som led i en valgkamp. Det afviste Ankestyrelsen, der i sin afgørelse skrev:

”Efter Ankestyrelsens opfattelse kan der imidlertid ikke fastsættes regler, der afskærer kommunalbestyrelsesmedlemmer fra at besøge kommunens institutioner som led i deres hverv i en periode op til et valg.” Hvorfor skulle der gælde andre regler for folketingskandidaterne?

Borgmesteren i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen (S), forsvarer kommunens beslutning om spærretid for folketingskandidaterne med, at forslaget er fremsat af hensyn til borgere og ansatte i kommunen:

”Vi er meget optagede af at levere en ordentlig service for vores borgere – og ikke mindst gode arbejdsforhold for vores medarbejdere. Når vi er så tæt på et folketingsvalg, vil vi nødigt have, at der kommer 5, 10 eller 15 kandidater ud på en afdeling ganske ofte. Til gengæld er de rigtig velkomne på andre tidspunkter.”

Meget vel - men så kunne den pågældende afdeling jo lave et fælles valgmøde for politikerne, og de partier og politikere, der så ikke kan komme til det på den fastsatte dato, de er selv ude om det.

Til de kommunalbestyrelser og borgmestre, der er inde at pille ved og opstille barrierer for danskernes mulighed for at møde folketingskandidaterne til det kommende valg: I gør ikke ligefrem demokratiet eller borgerne en tjeneste.

Opstil nogle regler om mangfoldighed ved valgmøder i kommunen. Overlad det til de enkelte institutioner at melde en dato ud for et valgmøde i løbet af den normalt tre ugers valgkamp, og lad så demokratiet få ordentlige vilkår til at folde sig ud. Det er både helt legitimt og fint, at politikerne gerne vil ud at møde vælgerne under en valgkamp.

----------

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en kommentar i Altinget.

Tema: Kommentarer

Forrige artikel Natasha Al-Hariri: Jeg føler mig sjældent spejlet i medierne Natasha Al-Hariri: Jeg føler mig sjældent spejlet i medierne Næste artikel Lars Midtiby: V og S giver plads til støttepartierne i valgkamp Lars Midtiby: V og S giver plads til støttepartierne i valgkamp