Hasteforespørgsel i Folketingssalen: Frederiksen vil præsentere bud på sundhedsreform før april

”Vi er mindst lige så utålmodige med at komme i gang, som oppositionen er,” siger statsminister Mette Frederiksen i onsdagens hasteforespørgsel om en udskudt sundhedsreform.

Nickolaj Storgaard Oksen

”Vi vil komme med et udspil og inviterer til forhandlinger i årets første kvartal,” siger statsminister Mette Frederiksen (S) fra Folketingets talerstol.

Statsministeren og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udfrittes i Folketingssalen, efter at en samlet blå blok har indkaldt til hasteforespørgsel.

Det er sket som reaktion på Mette Frederiksens nytårsudmelding om, at tiden ikke er til reformer på området. Og det har fået en bred skare af aktører til at kritisere regeringen for at sende arbejdet med en ny sundhedsreform i syltekrukken.

”Der er en undladelsessynd, at regeringen har siddet på hænderne,” siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen (V), fra Folketingets talerstol.

Men regeringen “er mindst lige så utålmodige med at komme i gang, som oppositionen er”, lyder svaret fra statsministeren:

”Vi skal dog være ærlige overfor befolkningen, der er ikke nogen snuptagsløsninger på mange af de problemer, som vi ser i sundhedsvæsenet. Derfor skal vi have en langsigtet sundhedsreform”.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Sundhedsminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)