LO: Lavere selskabsskat er fugle på taget

JOBPAKKE: Flere medier erfarer, at regeringen planlægger at sænke selskabsskatten. Men hvis der skal gang i beskæftigelsen er offentlige investeringer og lavere afgifter en bedre medicin, mener LO.
Der er uenighed om, hvilken vej regeringen bør gå for at skabe ny vækst og flere job.
Der er uenighed om, hvilken vej regeringen bør gå for at skabe ny vækst og flere job.Foto: Colourbox.dk
Jørgen Skadhede

Hvis regeringen vil skabe flere job med sin nye vækstpakke, bør den ikke bruge krudt på at sænke selskabsskatten. Pengene er brugt bedre på at sænke afgifterne, mener LO.

Men ifølge flere medier planlægger regeringen netop at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent.  

Hos fagbevægelsen erkender man, at en lavere selskabsskat kan føre til øgede investeringer i ny produktion. Men der er en stor risiko for, at virksomhederne ikke sender pengene ud at arbejde, påpeger LO.

"Selskabskatten er fugle på taget. Man risikerer, at det slet ikke har nogen effekt på jobskabelsen de næste 3-5 år. På den anden side kan man også være heldig, at det kan få virksomhederne til at bruge nogle af deres enorme opsparede midler til nye investeringer. Men det er meget usikkert," siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO.

Fakta

Fakta om selskabsskat

Virksomhederne betalte 39,4 mia. kr. i selskabsskat i 2011. Heraf kom næsten halvdelen (18 mia. kr.) fra den finansielle sektor i form af kreditforeninger, banker og forsikringsselskaber.

Satser for selskabsskat i EU

Tallene er fra 2012.

Eurozonen: 26,1 pct.
EU-gennemsnit: 23,5 pct.

Frankrig: 36,1 pct.
Belgien: 34 pct.
Italien: 31,4 pct.
Tyskland: 29,8 pct.
Luxembourg: 28,8 pct.
Sverige*: 26,3 pct.
Holland: 25 pct.
Danmark: 25 pct.
Østrig: 25 pct.
Finland: 24,5 pct.
Storbritannien: 24 pct.
Polen: 19 pct.
Irland: 12,5 pct.

* Sverige har nedsat selskabskatten til 22 pct. fra 2013.
 
Note: I flere lande findes flere satser for selskabsskat. Her er angivet de maksimale satser.


Kilde: Eurostat og Ugebrevet A4

"Derimod har afgiftsnedsættelser den fordel, at det påvirker produktionsomkostningerne og grænsehandlen direkte. Begge dele vil med stor sikkerhed skabe job," siger Jan Kæraa Rasmussen.

Mens der er enighed mellem fagbevægelsen og erhvervslivet om, at lavere afgifter bør være en del af regeringens nye vækstpakke, så er det altså ikke tilfældet omkring selskabsskatten. 

"Det ligger ikke øverst på vores ønskeliste at sænke selskabsskatten. På den korte bane er det  offentlige investeringer, der skaber job. Det er vigtigt med tiltag, der har virkning også i 2013 og 2014," siger Jan Kæraa Rasmussen.

Afgifter har mere direkte jobeffekt
Uafhængige økonomer giver LO ret i, at selskabsskatten ikke er det rigtige sted at sætte ind for at skabe flere job på kort sigt. 

"I den nuværende situation med lavkonjunktur har en sænkelse af afgifterne en hurtigere effekt på beskæftigelsen end at sænke selskabsskatten. Afgifterne har en mere direkte effekt på virksomhedernes produktionsomkostninger og konkurrenceevne. Hvis en virksomhed ikke har et stort overskud i forvejen, så har det ikke den store effekt at sænke selskabsskatten," siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Han slår dog fast, at det hverken er lavere afgifter eller selskabsskat, der for alvor kan sætte hurtigt gang i beskæftigelsen. 

"Hvis regeringens hovedfokus er at forbedre konkurrenceevnen over tid, så giver det mening at sænke afgifter og selskabsskat. Men hvis fokus er på at skabe job her og nu, så giver det ikke så meget mening," siger Bo Sandemann Rasmussen. 

Han peger på, at en genoplivning af boligjobordningen ville have den største jobeffekt her og nu. Men den løsning hjælper til gengæld ikke på virksomhedernes konkurrenceevne.

Læs hele artiklen på Altinget | Christiansborg her (kræver abonnement)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Elmeskov

Næstformand, Rådet for det norske Statistisk Sentralbyrå
cand.polit. (Københavns Uni. 1981)

Christen Sørensen

Økologisk landbruger, fhv. overvismand, Det Økonomiske Råd, professor i nationaløkonomi, SDU
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00