Løkke efter år 1: Vi har tøet fronterne op i blå blok

INTERVIEW: VLAK-regeringen er blevet mere realistisk, erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen, der fremhæver et forbedret forhold internt i blå blok som den største ændring det sidste år. Løkke ser ”det at holde sammen på Danmark på alle dimensioner” som endnu vigtigere end konkurrenceevnen.

Foto: Katja Holm/Altinget
Morten ØyenErik Holstein

Udtrykket ”turbulent” synes i underkanten, når man skal beskrive det første år for statsminister Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering.

Fakta

VLAK-regeringen

Danmark fik 28. november 2016 en ny regering med Venstre, Liberal Alliance og Konservative – forkortet VLAK-regeringen.

Efter et højdramatisk efterår med åbenlys uenighed i blå blok og trusler om valg annoncerede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale på Venstres landsmøde 19 november 2016, at han ville invitere Liberal Alliances og Konservative med i regeringen.

Efter en uges forhandlinger på Marienborg med de to partier kunne Lars Løkke Rasmussen præsentere sin nye regering for dronningen på Amalienborg.

Centrale dele af regeringsprogrammet som en ny pensionsreform og lettelser af topskatten er blevet opgivet. Til gengæld har man oven på masser af dramatik nået en gradvis normalisering af forholdet til Dansk Folkeparti – og forholdet mellem de tre regeringspartier er noget bedre end i Thornings (S) trepartiregering.

Jeg er enormt bekymret over, at vi i kampen for at løse de her problemer bliver tvunget til at vælge værktøjer, som i virkeligheden ikke passer os. Ikke bare os i Venstre, men os som danskere.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Det er bagtæppet, da Altinget møder Lars Løkke Rasmussen (V) kort efter kommunalvalget. Nu står den igen på landspolitik, og mens mørket falder på denne eftermiddag i Statsministeriet, gør Løkke status over et år i spidsen for sin VLAK-regering.

For det første skal vi stå vagt om, at problemerne ikke vokser sig større. Så vi får energi til at løse de problemer, vi allerede har. Det er derfor, vi fører den udlændingepolitik, vi fører.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

I modsætning til sidste efterår er der ingen akutte trusler mod regeringens liv, og statsministeren ser det seneste år som et todelt forløb for gradvist at finde fast grund under fødderne.

Det er jo ikke sådan, at hvis vi knækker det med tøjet, så har vi ingen problemer. Vi er nødt til at have en bredere tilgang til det.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

”Dansk politik var frosset til for et år siden, fordi folk stod fast på positioner, der var meget langt fra hinanden. Nøglen til at få tøet det hele op var at få skabt en ny regering,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Derfor foregik det i to tempi: Først skulle Venstre-regeringen udvides med to andre partier på et grundlag, hvor alle tre partier kunne se sig selv i spejlet. Når man så har set sig selv i spejlet et stykke tid, skal man kigge ud i verden. Nu har vi fundet en form, hvor der også er plads til at give indrømmelser.”

Vi løste krisen ved pludselig at tage den ene pol med i regeringen. Det havde logikken for sig, men det sad man da helt naturligt lige og skulle se an i Dansk Folkeparti.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Fundet balancen
Så du tvivlede allerede sidste år på, at pensionsreform og topskattelettelser ville blive realiteter, men I skrev det ind i regeringsgrundlaget for at finde et fælles grundlag med Konservative og Liberal Alliance – og så måtte problemerne med Dansk Folkeparti tages senere?

”Der er ikke noget galt i, at regeringsgrundlaget viser, hvad vi gerne vil. Men politik er et balancepunkt mellem at sætte mål og nå dem. Hvis man sætter sig for høje mål, får man ingen succesoplevelse, og hvis man kun sætter de mål, man er sikker på at nå, får man ingen fremdrift.”

”Vi har nu fundet en balance, hvor regeringen viser, hvad vi vil politisk, men uden at vi er så langt fra dem, vi vil lave det med, at enderne ikke kan nå sammen.”

Så I har fundet en større grad af realisme?

”Ja, jeg synes, at regeringen er blevet dygtigere til at finde det balancepunkt – særligt i samarbejdet med Dansk Folkeparti, men også med Radikale Venstre, som var med i erhvervspakken.”

Problemer med DF
Hvad er forklaringen på, at forholdet til Dansk Folkeparti var så dårligt i starten?

”Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var modpolerne i den krise, der opstod sidste efterår. Vi løste krisen ved pludselig at tage den ene pol med i regeringen. Det havde logikken for sig, men det sad man da helt naturligt lige og skulle se an i Dansk Folkeparti.”

Var det ikke med til at styrke alliancen mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at I så længe holdt fast i en pensionsreform, som både vælgere og et stort flertal i Folketinget var imod?

”Jeg tror, der var en vis forhandlingsvilje mange steder, da vi lagde forslaget frem sidste efterår. Men så blev fronterne frosset fast, og 3F fik med stor dygtighed smedet en jernkæde omkring det,” siger statsministeren.

Læs også

I Løkkes udlægning betyder det blot, at regeringen må finde en anden vej til målet:

”Før sommerferien fik vi lavet en aftale, der også forfølger målet om at få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Denne gang med nogle mere positive instrumenter,” siger statsministeren, som stadig gerne ser, at danskerne arbejder mere i fremtiden.

”Jeg håber, at vi om meget kort tid kan følge op med en aftale, der får løst noget af samspilsproblemet og dermed giver endnu et bidrag til at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.”

Ikke et værdifællesskab
Venstres mangeårige hofstrateg, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, talte i forbindelse med Muhammed-krisen om et værdifællesskab mellem Venstre og Dansk Folkeparti. En udtalelse, Hjort på ingen måde fortrød, da Altinget for nylig interviewede ham. Men det er ikke et spørgsmål, der huer Løkke.

Har I et værdifællesskab med Dansk Folkeparti?

”Nej. Det gider jeg ikke tale om. Det er ikke ord, jeg har brugt. Havde vi det, så havde vi jo haft en fusion,” siger Løkke, der klart signalerer, at han ikke er til sinds at sige et ord mere om den sag.

Farlige kløfter
Forholdet til Dansk Folkeparti og værdipolitikken har taget meget fokus i VLAK-regeringens første år, hvor emner som muslimske friskoler, bandekrig og burkaforbud har fyldt i overskrifterne. Selvom Lars Løkke Rasmussen aldrig har været kendt som en idelogisk værdikriger, er han i stigende grad kommet til at forholde sig til politikområdet.

Ser du værdipolitik som det vigtigste politikområde i dag?

”Det er vigtigt. For bagved ligger problemer og udfordringer, som er de vigtigste,” siger statsministeren, der ser området som bredere end klassisk rets- og udlændingepolitik.

”Det, der bekymrer mig allermest, er, hvis vi ikke kan holde sammen på Danmark i alle dimensioner. Sådan noget som konkurrenceevne er selvfølgelig også vigtigt, men det er mere noget købmandsskab,” siger Løkke og fortsætter:

”Det helt afgørende er, at vi kan genkende vores land også om en generation. Det handler ikke kun om ikke-vestlig indvandring kontra os, der var her i forvejen. Det er mere end det.”

”Det er også gabet mellem dem, der får nye muligheder og jubler over globaliseringen, og dem, der bliver ladt tilbage, fordi de ikke har samme evner eller færdigheder. Og det er også et spørgsmål om land og by, selvom den opdeling er forenklet.”

Løkke søger efter et ord, som kan dække det, han mener, og ender med et, han egentlig ikke ønsker at bruge:

“Det der forfærdelige ord... sammenhængskraft! Det er problem nummer et. For det trækker så ufatteligt mange ting med sig.”

Negativ spiral
Løkke standser op et øjeblik. Han er tydeligt træt efter en opslidende valgkamp, og det er vigtigt for ham at få alle aspekter med i den komplekse problemstilling:

”Jeg kan sagtens forstå den reaktion, der kommer, hvis man føler, at vi har en ukontrolleret indvandring, der ikke respekterer vores værdisæt. Eller hvis man sidder på passiv forsørgelse og egentlig gerne vil være med, men ser muligheder forsvinde eller job tages af folk udefra.”

”Hvis vi ikke får løst det, risikerer vi at vende ryggen til verden, blive indadvendte og protektionistiske. Så taber vi velstand, og taber vi velstand, skruer vi ned for velfærden. Det rammer de udsatte, som bliver endnu mere desillusionerede. Det bliver en negativ spiral.”

De midler, man bruger for at løse problemerne, kan have uheldige sideeffekter, erkender Løkke.

”Jeg er enormt bekymret over, at vi i kampen for at løse de her problemer bliver tvunget til at vælge værktøjer, som i virkeligheden ikke passer os. Ikke bare os i Venstre, men os som danskere.”

”For danskerne kan godt lide frit skolevalg, men det hviler på, at det bliver brugt rigtigt. Det gør det ikke, og så ender vi med at tage en medicin, som har bivirkninger.”

Dilemmaet
Bliver man nødt til at gøre op med princippet om at behandle alle lige, fordi der er nogle problemer på muslimske friskoler, som…

”Som der ikke er på den franske skole.”

Løkke fuldfører sætningen og tilføjer:

”Det har jo sin grænse, fordi der også er nogle universelle principper. Men disse problemer ses mere koncentreret nogle steder.”

Derfor mener statsministeren, at tiden er til at bruge mere målrettet værktøj i de områder uden at underlægge resten af Danmark det samme.

”Det er der rum for at gøre uden at gå på akkord med vores universelle princip om, at alle skal behandles lige. For det er netop ikke lige.”

Er det særregler, du taler om her?

”Det er forhastet at tale om, for der er vi ikke endnu. Men vi har allerede formuleret nogle stærke og faste kriterier for ghettoer, som gør os i stand til med objektive kriterier at definere noget, der er anderledes end i resten af Danmark. Og dermed også håndtere det anderledes end i resten af landet,” siger statsministeren og tilføjer:

“Så er der selvfølgelig nogle, som ikke er integreret, som ikke lige bor i Mjølnerparken eller Vollsmose, og dem når vi nok ikke lige med den tænkning. Men kan man gøre noget, hvor problemerne er mest koncentreret, så kommer man til at gøre en stor forskel.”

Burka eller ej
Folketinget – og ikke mindst Venstre – har for nylig været igennem en hed debat om et burkaforbud. Men det er ikke lige det fokus, statsministeren ser som det centrale.

”Jeg synes, at debatten bliver lidt for hurtig nogle gange og kun handler om en ting ad gangen. Så taler vi om beklædning.”

Løkke undertrykker et lille suk, og fortsætter så:

”Jovist, det er vigtigt, men det er jo ikke sådan, at hvis vi knækker det med tøjet, så har vi ingen problemer. Vi er nødt til at have en bredere tilgang til det.”

Hvad skal man så gøre?

”For det første skal vi stå vagt om, at problemerne ikke vokser sig større. Så vi får energi til at løse de problemer, vi allerede har. Det er derfor, vi fører den udlændingepolitik, vi fører, som er fast – og nogle også mener er for hård. Men det er helt nødvendigt, og vi har nu det laveste antal asylansøgere i ti år,” siger statsministeren og tilføjer:

”Selvfølgelig er der europæisk dimension i det. Men man kan jo tage til Sverige eller Tyskland og se, hvor mange de fortsat får. Så de danske stramninger er en vigtig del af forklaringen.”

For dem der allerede er i landet, er statsministerens fokus rettet mod integrationen på arbejdsmarkedet:

”Vi må for det andet gøre mere for, at disse mennesker bliver selvhjulpne. Jeg er ikke naiv og ved godt, at der er en dimension med den mest fundamentalistiske islam, som ikke knytter sig til, om du står op og går på arbejde. Men det er ikke det samme som, at det er ligegyldigt at stå op og gå på arbejde.”

D. 28. november har regeringen siddet præcist et år. Statsministeren er bortrejst på dagen. Han er på officielt besøg i Indonesien. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00