Løkke på rundtur: Vil finde nye venner og teste den tysk-franske motor

BRUXELLES: En tidlig aprildag for et år siden indledte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i blændende solskin i Lissabon sin første alliancerejse af flere. Målet: At finde Danmark nye venner i EU-samarbejdet efter Brexit.

Torsdag er det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der overtager den stafet, når også han besøger Lissabon og derefter tager videre til Madrid. Men inden Løkkes første statsministerbesøg på Den Iberiske Halvø gør han lige et meget vigtigt pitstop.

Han skal spise frokost i Berlin. Det første møde med kansler Angela Merkel, siden hun med lodder og trisser fik indgået en ny koalitionsregering sammen med de tyske socialdemokrater i SPD.

Kan den køre?
Ud over en liste af sager, der strækker sig fra forholdet til Rusland over den omstridte gasrørledning Nord Stream 2 til knasterne omkring anlæggelsen af Femern-forbindelsen, er der én ting, statsministeren er særligt interesseret i at finde ud af.

Det er, hvordan Merkel ser på, hvorvidt der for alvor vil komme gang i den tysk-franske motor, som før har været drivende i EU-samarbejdet, men som har kørt i tomgang på det seneste – ikke mindst mens tyskerne har brugt et halvt år på at danne regering.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har ikke lagt skjul på, at han gerne vil trykke på speederen. Ikke mindst hvad angår reformer af det økonomiske samarbejde, forsvarssamarbejdet, et større EU-budget og migration. Han er ikke bange for at tale om forstærket samarbejde for dem, der er klar til det. Og selv om ikke engang han orker at åbne Pandoras æske og tale om traktatændringer, sender han klare signaler om, at han gerne vil maxe de eksisterende retlige rammer ud.

Det er noget, der kan give en dansk statsminister nervøse trækninger. Både fordi Macrons ambitioner ligger et helt andet sted end Danmarks, og fordi det er områder, hvor Danmark let kan blive klemt i sine mange EU-forbehold.

Tøvende Tyskland
Merkel har hidtil været ret tilbageholdende med at stille sig bag de mere vidtløftige franske ideer. Hun har fokus på at holde EU samlet og er ikke så interesseret i Macrons ideer om spydspidser og fortropper, der kan vise vejen, mens resten halter bagefter. Et spændt afventet fælles økonomisk udspil, der skulle være kommet i marts, er nu udsat til juni, uden at mange regner med, at Merkel stiller sig bag franske ønsker om eurozonebudget og ny eurofinansminister med mere.

Men derfor er det stadig vigtigt for Løkke at vide, hvor han har Danmarks store nabo.

Et gammelt EU-ordsprog lyder, at hvis Frankrig og Tyskland vil noget, og Storbritannien ikke sætter sig imod, så bliver det sådan. Med briterne ude af ligningen fra marts 2019 er der stor opmærksomhed omkring, hvordan det tyske ambitionsniveau flugter med det franske. Også selv om den europæiske stemmematematik med dets regler om dobbelte flertal bestående af både lande og befolkninger gør, at de to EU-kæmper ikke direkte kan køre de andre over.

Der er det, at turens to andre besøg kommer i spil. For hvor Danmark før havde en solid partner i briterne, blandt andet når det kom til ting som Unionens budget (så småt som muligt) og frihandel (så meget som muligt), så må Danmark ud og skabe forståelse for sine synspunkter bredt i Unionen.

”Brexit er et wake-up call om, at vi skal mere på banen. For vi har ikke briterne til at slå i bordet. For Danmark slår ikke i bordet. Det er vi for små til,” lyder analysen fra en insider i centraladministrationen.

Nye konstellationer
Allerede under sin første alliancerejse sidste år, der ud over Portugal også gik til Østrig og Tjekkiet, gjorde udenrigsminister Anders Samuelsen klart, at det var en prioritet at få skabt en modvægt til den tysk-franske akse. Siden da har han også været i Italien, Irland, Ungarn, Slovenien og Cypern i brobygningens hellige navn. Ingen af landene har været oplagte sengepartnere med præcis samme verdenssyn som det danske. Men som en udenrigsministeriel kilde påpeger, så er der bare ikke noget stort, ligesindet EU-land, som ingen danske regeringer har opdaget før, der kan tage briternes plads.

Derfor er planen at afdække, hvor der er åbenlyse uenigheder, og så finde de steder, hvor der er fælles fodslag. Det vil også sige et mere ad hoc-baseret samarbejde, hvor de strategiske partnere skifter fra sag til sag. Men hvor der er blevet lagt et benarbejde i at skabe ørenlyd for de danske synspunkter – også uden for den gruppe af usual suspects i det nordvestlige Europa, som Danmark ellers har orienteret sig imod.

Løkkes tur til Den Iberiske Halvø – hans første statsministerbesøg i begge lande i begge hans regeringsperioder – vidner om dette fornyede fokus.