Løkkegaard: Jeg vil genopbygge det, Venstre har tabt

BRUXELLES: Efter små to år væk fra Bruxelles og Strasbourg blev Morten Løkkegaard (V) ringet op af statsministeren søndag aften med et tilbud, han ikke kunne afslå.

Han overtager med øjeblikkelig varsel Ulla Tørnæs’ plads i Europa-Parlamentet, efter hun er blevet hjemkaldt som uddannelses- og forskningsminister.  

Alligevel indrømmer han, at det er med blandede følelser, at han forlader EU-ordførerposten på Christiansborg, hvor han siden valget har kæmpet med retsforbeholdsafstemninger, Europol-parallelaftaler og deslige.

”Jeg er selvfølgelig ked af at forlade meget af det, jeg har sat i gang, men sådan er det jo. Frem for alt er jeg glad og taknemmelig for, at jeg kan få chancen for at fortsætte og komme ned og genopbygge noget af det, som Venstre har tabt i de to år, der er gået,” siger Morten Løkkegaard.

Fra tre til en
Han lægger ikke skjul på, at det bliver en helt anden oplevelse end i de fem år fra 2009 til 2014, hvor han med egne ord ”var med i en tremands-gig” sammen med Jens Rohde og Venstres grand old EU-lady Anne E. Jensen.

Siden han var der sidst, er Venstre gået fra at have tre til nu bare at have en enkelt parlamentariker. Først fik partiet lidt af et katastrofevalg i 2014, der decimerede gruppen til to og kostede ham selv genvalget. Og kort før jul meldte Jens Rohde ud, at han hoppede af til Radikale.

Jeg har jo ikke lagt skjul på, at hvis man kaster alt det, man har bygget op, fra sig fra den ene dag til den anden og haster mod Bruxelles, så gør man det jo ikke kun for at være en Ludo-brik. Så gør man det med et eller andet perspektiv for øje. Det er ikke nogen hemmelighed, hvis det skal give mening for mig at gå all-in nu for anden gang med alt det, det indebærer for ens personlige liv.

Morten Løkkegaard
EU-parlamentariker for Venstre

Morten Løkkegaard tager det som en udfordring.  

”Antallet kan jeg ikke gøre så meget ved. Men jeg kan starte et arbejde frem mod 2019 og næste parlamentsvalg for at sikre os en anderledes stærk stilling, så vi kan få et comeback også på den led,” siger han.

Hvilke udvalgsposter?
Ulla Tørnæs har siddet som medlem i Parlamentets beskæftigelsesudvalg og stedfortræder i indre marked-udvalget. Løkkegaard formoder, at han træder ind på hendes pladser. Men han vil endnu ikke lægge sig fast på, om det er hans endelige endestation, eller om han vil prøve at manøvrere sig andre steder hen.

”Jeg vil forbeholde mig retten til lige at diskutere det her med folk, der har holdninger til det, inden jeg kaster mig ud i spekulationer om, hvad jeg skal sidde med og ikke skal sidde med.”

”Jeg har selvfølgelig mine egne præferencer. Men der er også nogle større hensyn. Det er klart, at hvis vi var tre, som dengang jeg var der sidst, så kunne man cherry-picke lidt mere. Nu er jeg den stolte gruppeleder af en enmandsgruppe, så jeg har nogle andre forpligtelser, som jeg ikke havde som menigt medlem af gruppen,” siger han.

Strategisk enmandshær
Derfor kan det være, at hans rolle skal tænkes lidt bredere, så han også fortsat kommer til at spille en rolle i Venstres hjemlige EU-politik, lyder vurderingen.

”Vi er i gang med en proces i lyset af 3. december. Vi har forhandlinger kørende om Europol, og vi skal også tage stilling til, hvad vi gør mellem valgene på europa-området. Det arbejde regner jeg med at komme til at deltage i fortsat, fordi det er det, jeg har sat gang i her i januar og februar,” siger han og understreger, at det stadig er en flydende proces.

”Min indgangsvinkel vil være, at der skal tænkes strategisk, når man kun har én plads. Men det kommer også til at afhænge af, hvad for en strategi der bliver udstukket hjemmefra. Det regner jeg med, at vi skal have diskuteret, inden jeg sætter mig dernede,” siger han.

Løkke lokker med spidskandidatur
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag løftede sløret for sin mini-ministerrokade for pressen, antydede han kraftigt, at han har planer om køre Morten Løkkegaard i stilling som Venstres spidskandidat til Parlamentsvalget i 2019.

Løkkegaard afviser ligefrem at have krævet spidskandidaturet i bytte for at tage jobbet. ”Men man kan jo ønske,” medgiver han.

”Jeg har ikke lagt skjul på, at hvis man kaster alt det, man har bygget op, fra sig fra den ene dag til den anden og haster mod Bruxelles, så gør man det jo ikke kun for at være en Ludo-brik. Så gør man det med et eller andet perspektiv for øje. Det er ikke nogen hemmelighed, hvis det skal give mening for mig at gå all-in nu for anden gang med alt det, det indebærer for ens personlige liv. Det har jeg sagt, og det er jeg da glad for, at formanden kvitterer for,” siger Morten Løkkegaard.