Lovgivning kan ikke redde os fra hadet på sociale medier

Mange er med rette bekymrede for mængden af had, racisme og voldsytringer på sociale medier, og en ny analyse viser, at det er velbegrundet.

Det er altid ubehageligt for den enkelte og et problem for samfundet, når borgere, politikere og forskere bliver udsat for personangreb, racisme eller andet had, og derfor bliver det også taget alvorligt.

Organisationer, civilsamfund og frivillige er gået forrest i kampen mod hadet, og derfor kan det være tillokkende straks at foreslå lovgivning og stille større krav til de sociale medieplatforme om at slette meget mere indhold.

Men hvis vi forhaster os og lovgiver, før vi har et bedre overblik over fænomenet, risikerer vi at ramme forkert og i værste fald gøre problemet større.

Takket være en ny analyse ved vi nu, hvem hadet på de danske mediers og politikeres facebooksider retter sig imod, og vi har et overblik over, hvor meget der er, og hvilke diskussioner det knytter sig til.

Det er et solidt udgangspunkt for det arbejde, som står foran os, og det peger i retning af, hvilken viden der fortsat er brug for. Der er stadig behov for at vide mere om fordelingen mellem lovlige og ulovlige kommentarer, når vi taler om den hårde del af den offentlige samtale online.

Det er nødvendigt at få at vide, hvad der bliver fjernet, hvor meget og hvorfor, så vi kan bruge det til at få et overblik over især truslerne og den meget let afkodelige racismes omfang

Eske Vinther-Jensen
Kommentarskribent

Det er der, fordi det også er skellet mellem det åbenlyst uacceptable og "tonen" i debatten og dermed også forskellen på, i hvor høj grad opgaven handler om håndhævelse af loven eller skabelsen af en bedre debatkultur.

Et studie fra sidste år viste, at der bliver fjernet en stor mængde kommentarer fra fem danske mediers facebooksider, og at der både bliver slettet mange lovlige og ulovlige af slagsen.

Det er afgørende at finde ud af, hvordan det forholder sig bredt, fordi lovgivning på sigt skal ramme præcist og som minimum fjerne de ulovlige kommentarer uden at træde ytringsfriheden under fode ved at slette for meget.

Det ville nemlig også medføre den risiko, at vi får en pæn mainstreamsamtale på Facebook, men at vi skubber en del af debatten over på alternative platforme, som vi ikke længere kan komme i dialog med.

Der er også alt for lidt viden om, hvilke kommentarer og opslag Facebook i dag fjerner. Den sociale platform stiller nemlig kun meget begrænset data til rådighed, og hos mange analytikere er mistanken, at der ikke fjernes ret meget indhold, men vi ved det faktisk ikke.

Det er nødvendigt at få at vide, hvad der bliver fjernet, hvor meget og hvorfor, så vi kan bruge det til at få et overblik over især truslerne og den meget let afkodelige racismes omfang.

Selvom Facebook er det mest interessante sociale medie, fordi det er der, hvor langt de fleste danskere er og taler med hinanden, vil det også give mening at undersøge problemet systematisk på andre platforme, som vokser i udbredelse.

Mest oplagt er Instagram, men også Youtube, Snapchat og Tik Tok er værd at overveje. Endelig er det oplagt at nærstudere indholdet af de ubehagelige kommentarer, og hvad der ligger bag dem.

På den måde bliver det lettere at adskille det, som handler om de sociale mediers rolle (algoritmer, digitale gruppedynamikker, anonymitet med mere), og hvad der er de dybereliggende årsager til had og racisme (utryghed, bekymring for kriminalitet, følelsen af truet identitet med mere).

Den viden ville kunne stilles til rådighed for alle, der bekæmper onlinehad i dag, og der kunne tages en nuanceret diskussion af eventuel målrettet lovgivning og regulering af de sociale medier med det formål at fjerne uønsket indhold uden at slette store mængder af lovlige kommentarer.

Dermed ville vi være godt i gang med at finde ud af, hvordan vi bekæmper hadet og får en bedre debatkultur på sociale medier.