Sociale medier bliver kaldt lovgivningens Vilde Vesten. Men nu træder EU i karakter som sherif

Politikere og myndigheder i EU har længe betragtet sociale medier som en lovgivningsmæssig udgave af Det Vilde Vesten.

De har været frustrerede over, at de ikke har kunne få indblik i, hvordan platformene fungerer, hvad der bliver fjernet, eller få garantier for, at de bekæmper misinformation, valgpåvirkning og ekstremisme. Alt det vil Unionen nu gøre noget ved med et forslag, som skal gøre ende på lovløsheden.

Kort fortalt blev Kommissionen, Parlamentet og Rådet i slutningen af april enige om den såkaldte Digital Services Act (DSA), som efter planen bliver vedtaget i løbet af forsommeren. Formålet med forslaget er at komme ulovlige fænomener som hadtale eller voldsytringer til livs og stække platformenes magt over den offentlige samtale.

Hvis DSA'en bliver endeligt vedtaget, vil det cementere Unionen som den institution, der på godt og ondt har underlagt sociale medier demokratisk kontrol og dermed har ændret magtbalancen mellem techgiganter og myndigheder. Sandt er det også, at usikkerhederne og bekymringerne for hvad forslaget i praksis vil betyde for EU-borgernes frihedsrettigheder er lige så store som potentialet for, hvordan det vil ændre internettet.

Der er tale om et omfattende regelsæt, og især tre elementer vil få betydning for sociale medier.

For det første slås det fast, at sociale medier har ansvaret for at fjerne ulovligt indhold, når de bliver opmærksomme på det. For det andet skal myndigheder og forskere have indsigt i den måde 'algoritmerne' fungerer på, og for det tredje skal de store platforme hvert år lave en risikovurdering af deres negative effekt på samfundet og komme med planer for, hvordan de undgås.

Hvis virksomhederne ikke efterlever kravene, kan bøderne beløbe sig op til seks procent af deres globale omsætning, hvilket ikke er småting, når vi taler techgiganter.

Eske Vinther-Jensen

EU-Kommissionen vil herefter i samtale med platformene beslutte, om tiltagene er tilstrækkelige. Det er værd at bemærke, at EU ikke kommer med tommer trusler. For hvis virksomhederne ikke efterlever kravene, kan bøderne beløbe sig op til seks procent af deres globale omsætning, hvilket ikke er småting, når vi taler techgiganter.

Hvis man skal udtrykke det lidt forenklet, siger EU med forslaget, at de vil vide præcist, hvad der foregår på sociale medier, hvordan det foregår, og være med til at bestemme det. Dermed har EU effektivt gjort den offentlige samtale på sociale medier til et rum for lovgivning og regulering. De slår samtidig fast, at når noget foregår online på dets territorie, er det i Unionens gode ret at sætte grænserne for lovligheden af det. Sidst men ikke mindst gør EU sociale medier ansvarlige for at løse de problemer med had og misinformation, som er på deres platforme.   

Det huer naturligvis ikke Silicon Valley, men selvom kravene til Facebook, Twitter, Instagram og TikTok kun gælder i EU, er det hos flere forventningen, at de vil implementere kravene i deres virksomheder globalt for at undgå dobbeltarbejde. Det er også sket med GDPR reglerne, og mange lande ser lige nu desuden mod EU for at finde inspiration til, hvordan man indhegner de sociale medier. Derfor bliver DSA’en formentlig en europæisk standard med globale effekter.