Køb abonnement
Annonce
Om  
Lubna Jaffery

Lubna Jaffery bliver kultur- og ligestillingsminister i Norge

Foto: Marit Hommedal/NTB/Ritzau Scanpix
28. juni 2023 kl. 12.07

Efter flere dage med spekulationer er der fundet en ny kultur- og ligestillingsminister i Norge.

Det bliver Lubna Jaffery, der blev valgt til ministerposten under et ekstraordinært statsråd onsdag formiddag.

Udnævnelsen sker oven på Anette Trettebergstuens (Ap) afgang i sidste uge, efter at det kom frem, at hun havde forbrudt sig mod habilitetsreglerne ved at foreslå personer fra sin omgangskreds til bestyrelsesposter.

Læs også

Oplagt valg af minister

 

Ifølge Veslemøy Hedvig Østrem, der er ansvarshavende chefredaktør på Altinget Norge, er det mest overraskende ved udnævnelsen af ministeren, at det ikke er sket tidligere. Hun beskriver valget af ministeren som en tiltrængt løsning på Arbejderpartiets problemer.

"Med Lubna Jaffery på kulturministerens kontor i Grubbegata har Jonas Gahr Støre fået en tryg, men også forfriskende løsning på den meget slemme knibe, han og Arbejderpartiet nu står i," skriver hun i en analyse i Altinget Norge.

Selv om et par andre navne har været oppe at vende i diskussionen om Trettebergstuens efterfølger, har der ikke været nogle reelle udfordrere til Jaffery, vurderer Veslemøy.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026