Måling: Overdrevet fokus på krænkelse af minoriteter

Det vakte opsigt, da Københavns Universitet for nylig advarede de studerende mod at møde op iført ”krænkende udklædning” ved en fest på en rustur.

Nu viser en ny Norstat-måling for Altinget og Jyllands-Posten, at universitetets ledelse var helt ude af trit med befolkningen, da den advarede de studerende mod at klæde sig ud som for eksempel indianere eller mexicanere.

Kun 14 procent af vælgerne synes, at det var rigtigt af universitetets ledelse at gribe ind, mens 70 procent mener, det var forkert.

Det er meget sjældent, at man ser næsten ens holdninger fra de forskellige partiers vælgere, men det er tilfældet her. I samtlige partier er der et stort flertal, der tager afstand fra den måde, ledelsen på Københavns Universitet tacklede sagen på.

De identitetspolitiske diskussioner tager sproget væk fra helt almindelige mennesker, der bliver udsat for mobning og gen-opdragelse, fordi de bruger det sprog, de altid har brugt.

Karsten Hønge
Politisk ordfører (SF)

Det gælder eksempelvis 73 procent af vælgerne fra Dansk Folkeparti, og præcis samme andel af Enhedslistens vælgere mener, det var forkert at gribe ind. LA-vælgerne topper med hele 88 procent imod ledelsens indgriben.

I det hele taget er der i samtlige aldersgrupper, indkomstgrupper og på tværs af uddannelsesniveau solide flertal, der tager afstand fra den måde, ledelsen på KU håndterede sagen på.

Usundt med følelses-veto
Norstat-målingen får et tilfreds smil frem hos næstformanden for Folketingets forsknings- og uddannelsesudvalg, LA’s Henrik Dahl:

”Jeg er glædeligt overrasket over målingen. Hele idéen om, at man skal kunne nedlægge veto med henvisning til sit følelsesliv – uden at de følelser bliver udfordret – det er jeg meget imod.”

Henrik Dahl understreger, at han accepterer Folketingets armslængdeprincip i forhold til universiteterne, men han tilføjer:

”Jeg håber, at universitetets ledelse og bestyrelse følger med i debatten. Den tykke røde linje går ved det faglige. Man kan bare forestille sig, at en elev af tyrkisk afstamning føler sig krænket over at høre om det armenske folkemord og derfor vil have det ud af undervisningen. Den slags skal selvfølgelig blankt afvises.”

Akademisk frihed afgørende
Dekan på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Jacob Graff Nielsen siger i en skriftlig kommentar:

"Vi gør ikke krav på at have fundet den perfekte balance i vurderingen af dette konkrete spørgsmål, og havde det været tidsmæssigt muligt, havde vi på forkant taget en dialog med vores tutorer. Det var ikke muligt, og i vores vurdering lod vi hensynet til  en inkluderende studiestart, hvor alle følte sig velkomne, veje tungest. Det står vi naturligvis ved."

Til Henrik Dahls frygt for, at problematikken breder sig til det faglige, tilføjer Graff Nielsen:

”Vi har svært ved at se, hvordan vurderingen i denne konkrete sag omkring en rustur skulle udgøre en glidebane. På det punkt er debatten efter vores opfattelse kørt af sporet. Akademisk frihed er selvfølgelig afgørende på et universitet, og det ændrer den konkret begrundede henstilling om at genbesøge udklædningstemaer ikke ved.”

(Artiklen fortsætter under grafen)

Hæver man problematikken op på det generelle plan, opstår en større spredning mellem partierne.

Blandt vælgerne som helhed mener 60 procent, at ”der er kommet et overdrevet fokus på, om seksuelle, etniske eller religiøse minoriteter føler sig krænkede”. 15 procent mener, at der er ”for lidt fokus” på dette spørgsmål.

Hos de borgerlige vælgere synes enorme flertal, at der er et overdrevet fokus på krænkelser af minoriteter. Også hos de socialdemokratiske vælgere er holdningen entydig: Her mener 59 procent, at fokus på krænkelser har taget overhånd, mens 15 procent har det modsatte synspunkt.

Men i resten af oppositionen er det mere broget: Mere end hver fjerde SF-vælger synes, der er for lidt fokus på, om minoriteter føler sig krænkede, mens 52 procent mener, det er for meget.

I Enhedslisten står det næsten lige med 42 procent mod 35, mens Alternativets vælgerkorps simpelthen er delt i to lige store dele.

Mediernes framing
Henrik Marstal er folketingskandidat for Alternativet og en af de mest aktive i den identitetspolitiske debat. Marstal mener, at der "snarere er for lidt end for meget fokus på spørgsmålet”.

”Medierne har framet identitetspolitikken som noget problematisk, og derfor tænker mange måske: Åh nej, skal vi høre om det igen. Og så er Danmark stadig et meget etnisk homogent land, og det kan tage lang tid, før det går op for majoriteten, at det her rent faktisk er vigtigt," siger Henrik Marstal som forklaring på undersøgelsens resultat.

Ifølge Marstal bliver minoriteter krænket for anden gang, hvis deres første oplevelse af krænkelse ikke bliver taget alvorligt: 

"Det må være forfærdeligt at tilhøre en gruppe, der møder fjendtlige blikke, bliver sprunget over i køen med mere. Og når de så problematiserer den behandling, får de at vide, at de bare vil have opmærksomhed."

Akademisk skolemesterstil
SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, er derimod yderst tilfreds med, at kun et mindretal af venstrefløjens vælgere køber ind på den identitetspolitiske dagsorden:

”Jeg er glad for at se, at så mange af vores vælgere har bevaret den sunde fornuft og har fokus på de reelle problemer,” siger Hønge og fortsætter:

”Selvfølgelig skal man altid gribe ind mod racister, det er ikke det, vi diskuterer. Men de identitetspolitiske diskussioner tager sproget væk fra helt almindelige mennesker, der bliver udsat for mobning og genopdragelse, fordi de bruger det sprog, de altid har brugt.”

Karsten Hønge frygter, at "den identitetspolitiske skolemesterstil" kan isolere venstrefløjen:

”Hvis almindelige mennesker bliver behandlet arrogant og nedladende, fordi de ikke bruger de politiske korrekte ord, ender det med, at de søger over til højrefløjen. Der er ingen steder i verden, hvor den identitetspolitiske strid har styrket venstrefløjen. Tværtimod,” siger SF's politiske ordfører.