
Efter et hektisk forløb kan Sveriges første kvindelige statsminister, Magdalena Anderson, nu præsentere sin regering.
Ved en statsministerafstemning 29. november stemte det svenske parlament for, at Socialdemokraternes leder kunne blive statsminister. Det skete, efter den kvindelige statsminister i første omgang måtte træde af posten efter kun syv timer som landets statsminister. Miljöpartiet, der dannede regering sammen med Socialdemokraterna, trådte nemlig ud af regeringen i protest mod, at der var flertal for den borgerlige oppositions finanslov.
Derfor blev Magdalena Anderson mandag for anden gang på under en uge godkendt som Sveriges statsminister og afløser dermed officielt Stefan Löfven.
Den nye, socialdemokratiske regering kommer til at sidde indtil september til næste år, hvor der er valg til Riksdagen. Flere af ministrene i den nye regering er gengangere, som for eksempel fortsætter Ann Linde på posten som udenrigsminister. Men listen byder også på nye ansigter.
Sveriges nye finansminister bliver Mikael Damberg, der indtil nu har været indenrigsminister. Han afløser Magdalena Anderson, der selv var finansminister. Ny miljøminister er Annika Strandhäll, Karl-Petter Thorwaldsson bliver erhvervsminister, og Jeanette Gustafsdotter bliver kulturminister
I forbindelse med præsentationen af den nye regering har Magdalena Anderson fremlagt et nyt regeringsprogram, hvor hun betoner et opgør med Sveriges bandekriminalitet.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem












































