Erik RasmussenMandag Morgens direktør vinder Publicistprisen
Den Danske Publicistklub uddelte tirsdag sine priser for 37. gang.
Hovedprisen, Den store Publicistpris, gik til Erik Rasmussen, der har grundlagt tænketanken Mandag Morgen.
Prisen er Publicistklubbens ærespris og gives som anerkendelse af en eller flere publicisters mangeårige indsats. Som motivation for valget af Erik Rasmussen lød om tænketanken Mandag Morgens mangeårige arbejde:
"Dansk erhvervslivs fremtid, velfærdssamfundet udfordringer, klima- og miljøspørgsmål og meget andet vigtigt er blevet behandlet og analyseret med vedholdenhed og indsigt.” Det beretter Ritzau ifølge Mediawatch.
Ved samme lejlighed blev desuden Den lille Publicistpris uddelt til TV 2-holdet bag dokumentarserien ‘Moskeerne bag sløret’, Public Serviceprisen til journalisten Nagieb Khaja for dækningen af blandt andet krigen i Afghanistan og Fortællerprisen, der gik til Dagbladet Information for artikelserien ‘Vidnesbyrd’ om voldtægt.
I en pressemeddelelse lød det på aftenen fra en tilfreds formand for Publicistklubben, Per Mikael Jensen:
”Der var et meget fornemt felt af nominerede i år, og det er er en fornøjelse igen at se myten om, at journalistik bliver dårligere med årene gennemhullet. Der er masser af talent og masser af virketrang i dansk journalistik. Alle nominerede i år kunne have fortjent en pris.”
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































