Manden bag Tesla: Kolonier på Mars skal redde civilisationen efter næste krig

Med en halv times forsinkelse trådte Elon Musk ind på scenen. Iført cowboyhat, flyverjakke og sorte cowboystøvler. Publikum klappede. Men da Elon Musk hævede armene over hovedet i triumf og begyndte at hoppe og synge, kunne man mærke en tøven i salen.

Hvad sker der her?

Det spørgsmål blev kun delvist besvaret.

For hvis begyndelsen var underlig, så var afslutningen decideret bizar, da Elon Musk søndag indtog techfestivalen South By South West (SXSW) i Austin, Texas.

På Mars får vi brug for alt fra jern og metal til pizzeriaer. Der skal helt sikkert også være gode barer. Mars-barer.   

Elon Musk

Det lignede næsten et sammenbrud på scenen, da Elon Musk først begav sig ud i en lang, indadvendt og sentimental beretning om sin ungdom og første forretningseventyr, efterfulgt af en malplaceret og pinlig fællessang med sin egen bror, der i mellemtiden var kommet på scenen.

Men inden da havde Musk i en times tid leveret flere eksempler på det visionære klarsyn, der har gjort ham til både helt og forbillede for et USA, der ellers har det temmelig blandet med sine tech-giganter for tiden.

Nåja, så havde han for resten også forudset jordens snarlige undergang. Det er derfor, han har så travlt med at få sendt mennesker til Mars, forklarede han.

Velkommen til en tur ind i Elon Musks verden.

Ankom som en rockstjerne
Elon Musk var ikke på forhånd annonceret som taler på SXSW.

Han dukkede uanmeldt op lørdag aften i et foredrag om den store HBO-serie Westworld. Senere lørdag aften blev det annonceret, at Musk selv ville besvare spørgsmål ved et foredrag søndag, og at billetter skulle hentes fra klokken 8.30.

Deltagerne ved SXSW er vant til lange køer for at komme ind til de mest populære oplæg og debatter, men køen til Musk-billetterne blev hurtigt årets længste.

Med billetten i hånden kunne man begive sig videre til den koncertsal, hvor begivenheden skulle finde sted. En halv time efter det annoncerede tidspunkt ventede den fyldte sal fortsat. Der begyndte at lyde spredte, utålmodige klapsalver.

Det virkede næsten som en magtdemonstration, hvor Elon Musk skulle bevise, at han kunne beslaglægge mere end en halv dag af deltagernes tid på en festival, hvor der konstant er mindst en håndfuld relevante ting at foretage sig.

Mars, hvordan kan vi hjælpe?
Det indtryk blev bekræftet, da Musk dansede ind på scenen med armene i vejret. Nok har han heltestatus, men salen af tech-optimistiske unge fandt tydeligvis ikke selviscenesættelsen cool.

Han blev interviewet af filminstruktøren Jonathan Nolan, der er en privat ven. Dermed også sagt, at der ikke var tale om noget kritisk interview.

”Jeg tror, vi er på vej til sende folk til månen igen, og vi er på vej til Mars, og det er takket være dig," indledte han.

Første spørgsmål – stillet af publikum via deres telefoner – lød:

”Mars, hvordan kan vi hjælpe?”

Elon Musk svarede, at generel opmuntring og opbakning ville være dejligt.

”Mars handler på kort sigt mest om at få bygget rumskibet. Vi gør fremskridt med det og med selve affyringsmaskinen. Mange lande tror ikke på, det er muligt, men hvis vi viser dem, at det er muligt, vil de også gå ind i rumtransport af mennesker,” sagde han og begyndte at beskrive den virkelighed, der venter de første pionerer på Mars:

”Nogle tror, det er en flugt for rige mennesker, men det er det slet ikke. For de første, der tager af sted, vil det være vanskeligt, farligt og med en ganske stor sandsynlighed for at dø. Men der vil også være spænding og belønning til dem, der klarer den.”

 

Masser er Mars-barer
Den største udfordring med kolonierne på Mars og på månen er transporten, måtte man forstå.

Selve det at skabe betingelser for menneskeligt liv betragter Elon Musk som et mindre problem, hvis først man får løst udfordringen med at fragte både mennesker og ting frem og tilbage mellem planeterne.

”Det er derfor, vi arbejder med at kunne genbruge raketterne. Det er den helt afgørende betingelse for at bringe omkostningerne ned. Tænk, hvis man skulle skifte en flyvemaskine ud, hver gang den havde fløjet en tur."

Elon Musk sagde med et glimt i øjet, at han var blevet mere forsigtig med at forudsige tidsplanen for sine projekter (hans andet store firma, Tesla, slås for tiden med at få produktionen af seneste model til at køre efter planen).

”Jeg er ret optimistisk. Men nogle gange er mine tidslinjer lidt…” sagde han.

”Så jeg prøver at rekalibrere. Men jeg kan sige, hvor vi står: Vi er ved at bygge det første rumskib. Og vi vil kunne udføre korte flyvninger op og ned næste år og sætte ret store mængder godt i kredsløb med fuldt genanvendelige raketter. Og det er det fundamentale gennembrud, vi har brug for.”

I SpaceX-raketterne er målet, at alt skal genbruges, så der udelukkende skal fyldes brændstof på mellem to ture.

Og så kom der et eksempel på den Elon Musk-humor, der gør det svært altid at vide, hvornår visionerne slutter og ironien sætter ind:

”På Mars får vi brug for alt fra jern og metal til pizzeriaer. Der skal helt sikkert også være gode barer. Mars-barer."

Med Bowie til Mars
Filmmanden Jonathan Nolan satte en kort video på, der til tonerne af David Bowies ’Life on Mars’ viste øjeblikket, da Elon Musks rumprogram, SpaceX, i februar lykkedes med at simultanlande to raketter på jorden, efter at de havde bragt en rød Tesla-sportsvogn op i rummet og sendt den i kredsløb.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

Det var et stort, amerikansk øjeblik, og salen brød ud i vild jubel ved synet af den røde sportsvogn med kurs mod Mars med en dukke i rumdragt ved rattet.

”Vi forsøger at forvirre rumvæsenerne mest muligt,” grinede Musk.

Endnu et spørgsmål fra fanbasen i salen: ”Vi er alle inspirerede af dig. Hvem er du inspireret af?”

”Kanye West, selvfølgelig,” sagde han.

Publikum grinede i sikker forventning om et mere alvorligt svar. Det kom ikke. I stedet tilføjede Musk Fred Astaire som inspirationskilde.

Tæt på konkurs
Den alvorlige Elon Musk vendte tilbage i fortællingen om, hvordan han var meget tæt på at gå konkurs med både Tesla og SpaceX i 2008.

Han havde investeret alle de penge, han havde tjent fra salget af betalingstjenesten PayPal, og nu stod han i et dilemma.

”Jeg stod med et meget barsk valg: Jeg kunne investere mine sidste penge i ét af firmaerne, men så ville det andet dø. Eller jeg kunne dele mine penge mellem begge firmaer, og så risikerede de begge at dø. Når du lægger blod, sved og tårer i noget, er det som et barn,” sagde en tydeligt rørt Elon Musk.

På det tidspunkt stod han også midt i en skilsmisse.

”Jeg gav både Tesla og SpaceX ti procents chance for at overleve.”

Dermed gav han også en del af forklaringen på sin egen succes:

”Min smertetærskel er virkelig høj. Hvis tingene var gået bare en lille smule i en anden retning, var begge firmaer døde.”

Til gengæld bruger han ikke meget energi på at lægge omfattende forretningsplaner.

”Jeg har faktisk ikke nogen forretningsplan. Jeg havde en, men de går altid galt, så jeg spilder ikke rigtig tid med det.”

De næste projekter
Elon Musk fortalte, at stort set al hans tid går med Space X og med Tesla.

”Tesla er en rigtig drama-magnet,” som han sagde.

Men det forhindrer ham selvfølgelig ikke i at have andre projekter på vej.

Et af dem er Starlink, der skal skaffe trådløst internet til mennesker i hele verden. Et andet er The Boring Project, som handler om at placere selvkørende busser i underjordiske tunneller – i første omgang skal de forbinde New York med Washington, D.C.

”Når man tænker på flyvende biler, skal man huske at stille det rigtige spørgsmål: Vil du have en flyvende bil? Ja? Okay, men vil du også ønske dig, at alle omkring dig har en? Næppe. Derfor er tunneller fremtiden.”

Optimist – men også dystop
Netop, som man tror, man har forstået Elon Musk med den ukuelige optimisme, skæve sarkasme og idealistisk naive tro på marsmissioner, dukker en anden Musk op.

En dystopisk Musk, der betragter det som temmelig sandsynligt, at jorden snart går under.

Det er faktisk derfor, vi skal til Mars: Så civilisationen kan føres videre, når den næste verdenskrig har gjort vores egen planet – og muligvis også månen – ubeboelig.

”Hvis man tror på, at der kommer en ny mørk tidsalder, især efter en tredje verdenskrig, så skal vi sikre, at der er placeret nok frø af menneskelig civilisation til, at den kan opstå igen,” sagde han.

”I sidste århundrede havde vi to verdenskrige – tre, hvis man tæller den kolde krig med. Jeg tror, det er ret usandsynligt, at der aldrig kommer en ny verdenskrig. Jeg siger ikke, det er sikkert, men jeg betragter det som det mest sandsynlige.”

Farlig intelligens
Elon Musk bekymrer sig især om den kunstige intelligens, som ellers på det ene møde efter det andet bliver hyldet og udforsket på SXSW-festivalen.

Han frygter, at mennesket er ved at miste kontrollen over maskinerne.

”Sagen med eksperter i kunstig intelligens er, at de tror, de ved mere, end de gør. Og at de er klogere, end de er. De fleste af os er faktisk mindre kloge, end vi tror," sagde han og fortsatte:

"De bryder sig ikke om tanken om, at maskiner er bedre end dem selv. Jeg er virkelig skræmt over den kunstige intelligens, som udvikler sig med eksponentiel hastighed,” sagde Musk.

Der er et stort behov for, at kunstig intelligens bliver udviklet i pagt med humanistiske principper, pointerede han.

”Det er den største eksistentielle krise og mest presserende opgave, vi står over for. Jeg går normalt ikke ind for regulering, men det her er et spørgsmål om befolkningens sikkerhed. Det er meget farligere end atomsprænghoveder – og ingen ville drømme om at foreslå, at man bare kunne udvikle atomvåben. Det her er meget farligere, så hvorfor har vi ikke regler om det? Det er vanvid.” 

Men så kom broren ind...
Elon Musk opsummerede sin drøm om et godt samfund for sine børn sådan her:

• At vi har fundet bæredygtige energikilder og bremset den globale opvarmning.
• At vi har menneskelige kolonier på månen og på Mars.
• At vi har formået at kontrollere kunstig intelligens.

Elon Musk nåede også at udlægge sin vision for, hvordan det politiske styre skal se ud på Mars – han tror på udbredt direkte demokrati – inden seancen begyndte at krakelere.

Pludselig og lidt umotiveret kom hans bror, Kimbal Musk, på scenen med cowboyhat og guitar, og Elon Musk begav sig ud i en lang og indadvendt beretning om, hvordan hans første forretningsidéer var opstået.

Folk i salen begyndte at kigge på hinanden. Nogle rejste sig og gik. Elon Musk talte videre. Om hvordan han og Kimbal havde været de første til at opleve navigation på et elektronisk kort. Om lægemangel og elektriske biler og meget andet.

Til sidst brød ordstyreren ind og sagde, at det var tid at slutte. Men Elon Musk havde lige en ting mere: Han ville gerne synge og danse sangen ’Three Little Buttercups’ fra filmen Three Amigos.

Som det kan ses i videoklippet herunder, var det en katastrofe. De to brødre kunne hverken spille eller synge. Og filmmanden Jonathan Nolan nægtede klogeligt at medvirke.

Der var gået halvanden time, siden han ankom i triumf. Elon Musk forlod en undrende sal med budskabet om, at grænsen mellem genialitet og galskab er hårfin, og at han selv balancerer på den yderste kant mellem de to ting.

Hans held er, at han bor i USA, hvor man kan få lov til at sige virkelig mange skøre ting, hvis bare man lover at bringe menneskeheden til Mars.