Mange skoler står helt uden elevråd

Elevrådsarbejdet har mange steder ligget bomstille i indeværende skoleår.

Det viser en ny rundspørge fra Danske Skoleelever.

Elevorganisationen har ringet til lidt over 100 grundskoler for at spørge, hvordan det står til med deres elevråd.

Mere end hver fjerde af dem svarer, at de slet ikke har valgt et på nuværende tidspunkt.

Blandt dem, der så har valgt et elevråd, svarer næsten halvdelen, at det ikke har holdt møder siden sommeren 2020.

Det betyder samlet set, at over halvdelen af de adspurgte skoler ikke har haft et funktionelt elevråd i dette skoleår.

Tallene får formanden for Danske Skolelever, Esther Vyff Petersen, til at rette en skarp kritik af skolelederne, som ifølge elevrådsbekendtgørelsen er ”forpligtet til at opfordre eleverne til at danne elevråd”.

”Det viser jo bare, at elevdemokratiet var det første, der blev nedprioriteret, da tingene blev lidt svære. I stedet for at tage møderne online, så droppede man dem bare,” siger hun og tilføjer:

”Vilkårene har været svære, men det skal kunne overkommes. Det her skal prioriteres. Hvis der havde været tale om lærernes arbejdsmiljørepræsentanter – og ikke elevernes repræsentanter – så gad jeg nok vide, hvilket ramaskrig, der havde været.” 

Skolelederne: Svært under corona
I Danske Skoleelevers rundspørge svarer en stor del af skolerne, at årsagen til de manglende møder er ”corona”.

Det giver god mening, siger Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, som samtidig erkender, at tallene ikke er gode.

”Det ser ikke godt ud, og det er ikke sådan, det skal være. Der skal selvfølgelig være et elevråd på alle skoler. I den situation, vi har været i, er det sådan nogle elementer, der er svære at få til at fungere,” siger han og forklarer:

”Det bliver nedprioriteret i en travl periode, hvor vi ikke kan samles. Jeg ved, at mange skoler heller ikke har haft det samme antal skolebestyrelsesmøder som normalt. Det er et problem, når man demokratisk skal vælge et elevråd og en formand, at man ikke har klasserne samlet. Man skal lave afstemningerne i det virtuelle rum, og det er ikke det mest hensigtsmæssige på elevniveau.”

Minister: Bekymrende
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver i en kommentar til Altinget, at ”det er bekymrende, at der tilsyneladende er så mange børn og unge, som ikke oplever at have et elevråd”.

Hun fortsætter:

”Demokrati er noget, man skal øve sig i og lære, og her spiller elevråd en vigtig rolle i at forme en ungdomsgeneration, som forstår demokratiets muligheder og spilleregler. Samtidig ved vi, at det er vigtigt for elevernes trivsel, at de oplever at blive hørt og har medindflydelse på deres hverdag. Derfor vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at skolerne prioriterer elevdemokratiet.”

Pernille Rosenkrantz-Theil henviser samtidig til trivsels- og faglighedsaftalen mellem regeringen og Folketingets partier, hvor der i februar blev sat 10 millioner kroner af til elevrådenes trivselsarbejde. 

Hos kommunerne er formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal (S), også klar til at tage fat efter det, han kalder et ”ekstremt vanskeligt år”.

”Der har været et ekstremt stort fokus på praktisk overholdelse af retningslinjer etc. Det har været svært at drive skole, og vores skoleledere og medarbejdere har ligget vandrette. Det er en del af forklaringen på, at elevrådsarbejdet ikke har været tiltrækkeligt prioritereret,” siger han og tilføjer:

”Vores opfordring er, at alle skoler og kommuner kommer i gang med at sikre, at man har velfungerende elevråd alle steder. Vi er i dialog med Danske Skoleelever og Børne- og Undervisningsministeriet om, hvordan vi kan samarbejde om det.”

Eleverne: Ikke bare coronarelateret
Danske Skoleelever har ikke tidligere lavet en tilsvarende rundspørge, hvorfor de nye tal ikke kan sammenlignes med tidligere år.

Men selvom rundspørgen er lavet i en særlig corona-situation, mener Esther Vyff Petersen, at der generelt er brug for øget fokus elevernes stemme på skolerne.

Det gjorde hun også klart i sidste uge, da hun var på besøg i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Her præsenterede hun Danske Skoleelevers forslag til, hvordan elevrådarbejdet kan forbedres.

Det skal blandt andet ske ved at indføre en national valgdag for elevråd, ved at uddannede både elevråd, skolebestyrelse og kontaktlærere i elevrådsarbejde og ved at øremærke tid til kontaktlærere.

”Corona har været afsættet for denne her debat, men vi har brug for generelt at tale om prioriteringen af elevrådene. Skolerne skal forpligtes på en mere systematisk inddragelse af eleverne,” siger Esther Vyff Petersen.

Over for Altinget roser Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, og Radikales ditto, Lotte Rod, elevernes konkrete forslag.

Sidstnævnte siger:

”Vi bør i forligskredsen diskutere de forslag, Danske Skoleelever kommer med. Jeg kan ret godt lide ideen om en fælles national valgdag til elevrådet. Det ville kunne skabe noget opmærksomhed på samme måde, som vi i årenes løb har skabt en god tradition omkring skolevalg.”

”Det er bare vigtigt, at vi tænker det ind i skolens øvrige virke. Vi skal ikke falde i den fælde, vi politikere nogle gange falder i, hvor vi bare fylder på skolen. Tingene skal tages med i en sammenhæng.”

Lotte Rod beskriver det samtidig ”chokerende, at så mange skoler ikke engang har valgt et elevråd”.