Mangeårig embedsmand trækker tæppet væk under regeringens kvælstofplaner: ”Man kommer ikke i mål med det, der ligger på bordet”

Og som en mere fri fugl tager han nu bladet fra munden.

Manglende gulerod

For han ser flere snublesten i regeringens planer for at reducere kvælstof og udtage jord.

Det helt overskyggende er, at der mangler en reel gulerod for landmændene til at omlægge deres jord.

Ordninger for skovrejsning og permanent ekstensivering er nemlig slet ikke gode nok til at lokke lodsejerne, lyder det.

”Satserne er alt, alt for lave. Så lige nu er man reelt i gang med at planlægge, at man ikke kommer i mål med godt vandmiljø i 2030,” siger Morten Ejrnæs, der samtidig peger på, at meget få landmænd har ansøgt den nuværende skovrejsningspulje. 

Han har lavet et hurtigt – og derfor også ganske usikkert – regnestykke, som lyder på, at der mangler 30-40 milliarder kroner, hvis målet fra treparten om at udtage op mod 400.000 hektar jord skal lykkes i virkeligheden. Det baserer sig på, at de gennemsnitlige jordpriser ligger på 200.000 kroner per hektar, mens en del af de nødvendige omlægningsordninger kun give tilskud på knap 100.000 kroner.

”Det kan godt være, at det ikke er et helt præcist regnestykke. Men vi er oppe i rigtigt mange milliarder, uanset hvordan du vender og drejer det,” siger Morten Ejrnæs.

Som det ligger nu, tror jeg vandmiljøet kommer til at tage en væsentlig del af byrden

Morten Ejrnæs
Tidligere kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Nogle vil måske sige, at der nok skal komme gang i ansøgningerne til skovrejsning, når den nye kvælstofregulering er på plads. Men gabet vil fortsat være alt for stort, vurderer Ejrnæs, der i et opslag på Linkedin har lavet en længere redegørelse for sin kritik af skovordningen.

Vandmiljøet betaler prisen

Men han understreger, at det forhandlingerne handler om lige nu - valg af kvælstofmodel og udfasning af kompensation - kommer til at få betydning for, hvor stor regningen til statskassen bliver i sidste ende. 

”Forhandlingerne handler ikke kun om, hvordan byrden skal fordeles mellem landmændene. Det handler lige så meget om, hvordan byrden mellem skatteyderne og landbruget skal fordeles,” siger han og fortsætter:

”Og så selvfølgelig vandmiljøet. Og som det ligger nu, tror jeg vandmiljøet kommer til at tage en væsentlig del af byrden.”

Morten Ejrnæs påpeger desuden, at man fra regeringens side risikerer at overdrive kvælstofeffekterne af de tiltag, der bliver sat i søen.

”Problemet er, at man lægger reduktioner fra markreguleringen, vådområde-projekter og skovrejsning sammen. Men de æder af hinanden,” siger Morten Ejrnæs og fortsætter:

”Altså jo hårdere markregulering, du indfører, jo mindre kvælstofeffekt er der af et vådområde. Du kan ikke fastlægge effekten af vådområdet, førend du har planlagt, hvordan hele oplandet kommer i mål.”

Og det forhold er ifølge Morten Ejrnæs endnu ikke taget med i betragtningerne. Samlet betyder det, at der bliver mere brug for skov eller natur end forudsat. Det gør det ifølge Ejrnæs ekstra kritisk, at der ikke er en attraktiv pris på at omlægge til skov eller natur.

Luk aftalen hurtigt

Men hvad skal politikerne så gøre ved de indvendinger, der her kommer fra den nu forhenværende embedsmand?

Morten Ejrnæs har et par anbefalinger til dem, der i disse dage sidder ved forhandlingsbordet. Og tempo er en af dem.

”Det er supernødvendigt at få lukket en aftale hurtigt. Så ministeriet kan komme videre med IT-system og lovgivning, så reguleringsmodellen er klar til næste efterår. Der er risiko for, at der kommer et valg på et tidspunkt, der sætter embedsværket i stå. Men hvis man vil holde aftalen, er det meget vigtigt, det ikke bliver forsinket,” siger han.

Han mener således ikke, at politikerne bør tærske for meget langhalm på at diskutere modeller og kompensation på nuværende tidspunkt. Det skal nok blive relevant at se på igen meget snart.

For der er i den grønne trepart aftalt et genbesøg i sommeren 2026, hvor man skal beslutte, hvordan man kommer i mål opland for opland. Det bør politikerne have øjnene rettet på.

”Der kommer nogle vilde diskussioner om et halvt år. Dér skal man begynde at snakke om statsligt opkøb eller eventuelt ekspropriation. Ellers kan man øge reguleringstrykket væsentligt, hvis man altså ikke får sat en realistisk pris på at udlægge sit areal til skov eller natur,” siger Morten Ejrnæs.

Forhandler i blinde

For nuværende anbefaler Morten Ejrnæs politikerne, at de sikrer, at de er klædt meget bedre på, inden de mødes igen i 2026.

”Mit råd vil være at få skrevet ind i aftalen, at man skal have opdaterede regnestykker på, hvor stor kvælstofeffekten er af de tiltag, der er nødvendige. Og at man får lavet nogle regnestykker på, hvad der skal til for, at landbrugerne rent faktisk vælger at deltage i de frivillige ordninger,” siger Morten Ejrnæs.

Med et fagligt udtryk efterspørger Morten Ejrnæs det, der bliver kaldt ”reservationsprisen”. Det handler grundlæggende om at finde ud af, hvor mange penge, der skal til før det bliver interessant  for landbrugeren at omlægge sin jord.

”De tal tror jeg godt Københavns Universitet kan beregne. Men det har man ikke bedt om endnu. Og det gør, at politikerne reelt sidder og forhandler i blinde,” siger Morten Ejrnæs.

I et skriftligt svar på kritikken, lyder det fra trepartsminister Jeppe Bruus (S), at regeringens bud på kvælstofmode skaber "et stort arealudtag, der svarer til ambitionerne i den grønne trepart."

I forhold til kritikken af tilskudssatserne lyder det, at regeringen har lyttet til eksperter.

"Satserne for tilskud er baseret på Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform og beregnet til at dække det tab, som lodsejerne forventer at få, når jorden lægges om. Formålet er altså ikke, at tilskuddet skal svare til hele jordens værdi, fordi lodsejerne beholder jorden, og derfor stadig har værdi af den efter omlægning," lyder det fra Jeppe Bruus.

Ifølge Altingets oplysninger pågår der bilaterale forhandlinger i disse dage. Torsdag er der planlagt et forhandlingsmøde, hvor alle partierne deltager.