Den tidligere radikale folketingsprofil, Manu Sareen, har takket ja til at blive ny ambassadør for Børneulykkesfonden. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
48-årige Manu Sareen var minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i Helle Thorning-Schmidts regering sidste valgperiode, og har i mange år gjort sig gældende på den politiske scene i både Folketinget og i Københavns Borgerrepræsentation. Han fik ikke stemmer nok til at komme i Folketinget ved det seneste valg og meddelte derefter, at han var færdig med politik, men der gik kun godt et halvt år, før han var klar til at tage fat igen, og han er nu endnu en gang folketingskandidat for De Radikale på Nørrebro.
Sideløbende med sin politiske karriere har han udgivet en række børnebøger, og han fortæller i pressemeddelelsen, at børns vilkår ligger ham stærkt på sinde, hvorfor han ser frem til at kunne yde en indsats for Børneulykkesfonden.
"Jeg er glad for at kunne være med til at udbrede kendskabet til Børneulykkesfonden og arbejde for at gøre Danmark til det land i Europa, der er mest sikkert for børn. Børn skal naturligvis have plads til at være fysisk aktive, og de skal ikke pakkes ind i vat. Det handler bare om, at skabe nogle sikre rammer, så vi undgår de alvorlige ulykker," siger Manu Sareen.
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne










































