Margrethe VestagerMargrethe Vestager skal rådgive palæstinensisk hospital i Jerusalem

Margrethe Vestager er nyt medlem af den rådgivende bestyrelse for Augusta Victoria hospitalet i Østjerusalem.
Det oplyser Folkekirkens Mellemkirkelige Råd i en pressemeddelelse.
"At kunne bidrage til adgang til sundhed for palæstinensere, oplever jeg som en meget vigtig mission at være på. Augusta Victoria Hospital er det hospital, som den danske regering for et stykke tid siden ville pege på og give markant støtte til med henblik på behandling af palæstinensere fra Gaza," siger Margrethe Vestager.
Det nye bestyrelsesmedlem har tidligere været EU-kommissær, økonomi- og indenrigsminister, leder af Radikale. Vestager var medlem af Folketinget fra 2001 til 2014. Hun er i dag bestyrelsesleder for DTU.
Augusta Victoria Hospitalet er drevet af Det Lutherske Verdensforbund, som folkekirken er stiftende medlem af. Det Lutherske Verdensforbund har siden anden verdenskrig været de lutherske kirkers internationale aktør for humanitær bistand.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"














































