Maria Gjerding: Udflytning ligner en sort regerings forsøg på at stække miljøet

KOMMENTAR: Jeg frygter, hvad regeringen kan få gennemført på miljøområdet, mens Miljøstyrelsen ligger i flytterod og opstartsvanskeligheder, skriver Maria Gjerding (EL).

Der er vist ikke længere tvivl om, at miljøområdet ikke står øverst på regeringens dagsorden.

Regeringen har som en del af anden runde af flytning af statslige arbejdspladser valgt at flytte Miljøstyrelsen til Odense. Hvis det, vi så ved den første runde udflytninger, også vil gøre sig gældende denne gang, vil de fleste ansatte ikke flytte med til Odense.

Det vil være et videnstab af dimensioner, der vil blive umuligt at genoprette inden for en nær fremtid.

Miljøstyrelsens arbejde med miljøbeskyttelse er unikt og altafgørende for vores natur. Udflytningen er den nyeste i en række omstruktureringer, regeringen har foretaget i forhold til styrelsen.

Det startede med, at Miljøministeriet og Fødevareministeriet blev lagt sammen. I 2015 splittede regeringen Naturstyrelsen i to, og der blev flyttet medarbejdere til både Randbøl Hede, Augustenborg og Lemvig. I februar 2017 samlede man Styrelsen for Vand og Naturforvaltning og Miljøstyrelsen i én styrelse, som nu skal udflyttes til Odense.

Ud over de medarbejdere, der kan vælge mellem at trække deres familier op med rode eller se sig om efter et andet arbejde, er den store taber igen vores natur og miljø.

Når man gang på gang vælger at omstrukturere eller flytte – og dermed kan ende med at stå med en næsten helt ny medarbejderstab – mister man både viden og vigtigst af alt den dygtighed og erfaring, der er bygget op over en årrække. Jeg frygter, hvad regeringen kan få gennemført på miljøområdet, mens Miljøstyrelsen ligger i flytterod og opstartsvanskeligheder.

Når man samtidig med at flytte Miljøstyrelsen til Odense vælger at flytte ministerbetjeningen til departementet i Miljø- og Fødevareministeriet, bliver gennemsigtigheden i forhold til ministeriets arbejde mindre – og netop gennemsigtighed er vigtigt i et demokrati. Når man centraliserer beslutningerne hos departementet, hvor journalister og andre ikke har mulighed for at søge aktindsigt, bidrager det til en yderst bekymrende udvikling, som regeringen gemmer bag en politik om at tilgodese yderområderne.

Det er en bunden politisk opgave at gøre Danmark mere lige. For i dag er vores land reelt knækket over i to mellem på den ene side de store byer med de mange offentlige arbejdspladser, den gode service og uddannelserne. Og på den anden side landdistrikterne, hvor folk flytter væk, skoler lukker, og hvor færre og færre i beskæftigelse skal holde hånden under flere og flere på overførselsindkomster.

Udflytning af statslige arbejdspladser kan være et greb til at mindske den skævhed. Men en god udflytning tager tid og koster penge – to ting, der ikke umiddelbart ser ud til at bekymre regeringen.

Derfor kan udflytningen i praksis ende som en skjult nedskæringsmanøvre.

Enhedslisten mener principielt, at udflytning af arbejdspladser kan være en god idé, hvis det gøres på en intelligent facon og ud fra en langsigtet og gennemtænkt plan. Men det er svært at se denne atomisering af miljøområdet som andet end et bevist led i at stække de miljøfaglige stemmer i centraladministrationen.

Forrige artikel Sigrid Friis: Jeg undervurderede Trump Sigrid Friis: Jeg undervurderede Trump Næste artikel Flemming Chr. Nielsen: Sigtede unge er ofre for overvågningen af vores privatliv Flemming Chr. Nielsen: Sigtede unge er ofre for overvågningen af vores privatliv
De brune gymnasier bliver brunere og brunere

De brune gymnasier bliver brunere og brunere

SKÆVT: Når andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger, falder det samlede elevtal på en række gymnasier. Det kan koste gymnasierne livet, lyder det fra flere gymnasierektorer. S kritiserer LA for manglende handling.