Marie Krarup
Liselott BlixtMarie Krarup træder ud af DF's bestyrelse
Liselott Blixt overtager Marie Krarups post i Dansk Folkepartis bestyrelse. Det sker efter Marie Krarups eget ønske.
Det skriver partiet på Twitter.
Ifølge tweetet skyldes fratrædelsen, at Marie Krarup ønsker at "hellige sig sine ordførerskaber og bruge mindre tid på organisatorisk arbejde". Fratrædelsen sker kun et halvt år efter, at Marie Krarup indtrådte i bestyrelsen.
DF's gruppebestyrelse består fremover af Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen, Rene Christensen og Liselott Blixt.
Altinget har tidligere torsdag forudsagt fratrædelsen. Heraf fremgår det, at beslutningen skyldes uro, efter at Marie Krarup egenhændigt påtog sig opgaven at undersøge, hvorvidt partiets folketingsmedlemmer er tilfredse med den betjening, de får. Dette var ikke clearet med resten af gruppens bestyrelse eller personalechefen og udløste derfor kritik.
Torsdag er det så blevet offentliggjort fra partiets officielle twitterprofil, at Marie Krarup træder ud af bestyrelsen. Marie Krarup fortsætter med sit integrationsordførerskab og gynmasieordførerskab.
DF’s gruppebestyrelse består således fremover af Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen, Rene Christensen og Liselott Blixt. 2/2 #dkpol
— Dansk Folkeparti (@DanskDf1995) 16. januar 2020
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































