Markant færre penge til unge på kontanthjælp

Det får arbejdsmarkedsparate unge under 30 år i månedlig ydelse med den nye reform af kontanthjælpen. I parentes er angivet den gamle sats.
Hjemmeboende under 25 år: 2.479 kr. (3.265 kr.)
Udeboende under 25 år: 5.753 kr. (6.767 kr.)
25-29-årige: 5.753 kr. (10.500 kr.)
Enlige forsørgere: 11.505 kr. (13.952 kr.)
Øvrige Forsørgere: 5.753 kr. (13.952 kr.)
Samlevende over 25 år vil fremover blive omfattet af gensidig forsørgerpligt, så deres ydelse vil afhænge af parrets samlede indkomst og formue.
Flertallet af kontanthjælpsmodtagere under 30 er såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate, der enten har sociale, psykiske eller misbrugsproblemer. Disse unge beholder den nuværende ydelse i de perioder, hvor de deltager i aktive tilbud
Mere pisk og mindre gulerod. Det er den kur, som reformen af kontanthjælpen lægger op til for de unge på kontanthjælp under 30 år.
Eller i hvert fald nogle af dem. Ydelserne for de uddannelsesparate unge bliver sat markant ned med flere tusinde kr. til SU-niveau (5.753 kr.). Det sker i et forsøg på at øge de unges tilskyndelse til at tage en uddannelse eller et arbejde.
Men hovedparten af de cirka 50.000 unge på kontanthjælp kan fortsat modtage den nuværende ydelse, fordi de ikke er jobparate - ofte på grund af psykisk sygdom eller misbrugsproblemer.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
































