Martin Ågerup: Hvis Liberal Alliance vil have blåt flertal, må den borgerlige familie stå ved sine uenigheder

Liberale alternativer

Det er i opposition, partier har tiden og frirummet til at udvikle ny politik. Dilemmaet er, at man i opposition til gengæld ikke har embedsapparatet til rådighed. Det kan derfor være fristende at nøjes med at formulere helt overordnede politiske ambitioner og undlade at gå i detaljer med, hvordan målene skal udmøntes i konkret politik.

Problemet med den tilgang er, at når valget er vundet, og man går i regering, så kører bussen. Der bliver lynhurtigt lagt en plan for regeringens arbejde, og pludselig binder den. Så kan der ikke længere tænkes ret meget nyt, også selvom man nu har hele embedsapparatet til at gøre det med. 

Der er brug for, at LA træder ud af statistrollen og leverer en borgerlig forsvarspolitik.

Martin Ågerup
Fhv. direktør, Cepos og modtager af Fonsmark-prisen 2024

Hvis LA har ambitioner om under en kommende borgerlig regering at være i stand til at trække Danmark betydeligt i en liberal retning, bør partiet derfor nu gå i gang med målrettet at udvikle langt mere konkret politik, der kan sætte en retning for arbejdet på flere områder end i dag.

Et andet vigtigt formål med konkret politikudvikling er, at det styrker et partis evne til at blive slagkraftig i rollen som oppositionsparti, der graver sig dybere ned i detaljerne på regeringens politik og løbende kritiserer regeringens politik og opstiller liberale alternativer. 

Reduceret til statister 

Blandt de store spørgsmål, der kalder på liberal politikudvikling, er udviklingen af det danske og europæiske forsvar. SVM-regeringens "køb, køb, køb" tilgang til udbygningen af Forsvaret udtrykker handlekraft, men ikke omtanke. Forsvaret er kendt for dårlig økonomistyring og en række skandalesager. 

I øjeblikket er LA – og den borgerlige opposition i øvrigt – reduceret til statister i et spil, der ser ud til at handle om at smide det størst tænkelige beløb på bordet med en målsætning om at bruge pengene så hurtigt som muligt.

Der er brug for, at LA – og de borgerlige generelt – træder ud af statistrollen og leverer en borgerlig forsvarspolitik, der dels udviser respekt for skattebetalernes penge og dels i højere grad har fokus på at sikre, at de mange milliarder giver mest muligt forsvar for pengene, hvilket også indebærer de rigtige forsvarsløsninger givet de geostrategiske udfordringer.

Forstå mig ret: Forsvaret skal udbygges og så hurtigt som muligt. Men ikke hurtigere end muligt. Og ikke på måder, der sviner med pengene.

Liberal Alliance og den borgerlige opposition bør i øvrigt udvikle en borgerlig forsvarspolitik. Den skal blandt andet beskrive en organisations- og beslutningsstruktur, som minimerer risikoen for gigantiske fejldispositioner, der nemt kan blive af et omfang, som får offentlige skandaleprojekter som IC4-skandalen, Niels Bohr Instituttets milliardstore budgetskred og diverse fejlslagne IT-projekter til at ligne mindre bump på vejen. 

Samfundet er ved at sande til

Et problem, der er mere relateret til den nye geopolitiske situation, end mange har indset, er det lave innovationstempo i det danske samfund, både i det offentlige og i det private erhvervsliv.

De borgerlige partier bør gøre vilje til at samarbejde til succeskriteriet.

Martin Ågerup
Fhv. direktør, Cepos og modtager af Fonsmark-prisen 2024

Det har vist sig, at et land som Ukraine, når det møder en eksistentiel risiko fra Putins Rusland, er i stand til på et par år at opbygge en kapacitet til at producere cirka to millioner droner om året, hvilket blev nået i 2024.

I Danmark tager det årevis at træffe beslutninger og at få godkendelser og tilladelser. Vores samfund er ved at sande til i regulering og langsommelighed. Liberal Alliance har allerede sat sig tungt på den dagsorden med nogle fremragende forslag: regelstop, byrdereduktion og færre administrative medarbejdere, men der er potentiale for langt mere til.

Dette politikområde bør være under løbende udvikling, og målet om at reducere administrative byrder af regulering bør suppleres med et større fokus på de langt vigtigere samfundsøkonomiske byrder af regulering – altså den vækst og det tempo, der går tabt som følge af, at regler bremser initiativ og innovation. 

Borgerligt samarbejde

Breder man perspektivet ud til hele det borgerlige partilandskab, er der en del diskussion om, hvorvidt et eventuelt borgerligt flertal efter et valg vil kunne finde ud af at samarbejde. Ligger partierne for langt fra hinanden? Det har skabt et vist ønske hos de borgerlige partier om at udvikle fælles udspil, der skal signalere enighed. 

Det er den forkerte strategi. Der er intet som helst problem i, at forskellige partier har forskellig politik. Tværtimod er det et tegn på et velfungerende demokrati, at vælgerne har et reelt valg i stemmeboksen.

Signaler om enighed kalder på, at medier graver i, hvor dybt enigheden rent faktisk stikker.

Martin Ågerup
Fhv. direktør, Cepos og modtager af Fonsmark-prisen 2024

Politisk forskellighed i den borgerlige familie gør den også attraktiv for et bredere udsnit af vælgerne, fordi der samlet set er et større udvalg på hylderne. Det øger sandsynligheden for et borgerligt flertal.

De borgerlige partier skal således ikke frygte forskellighed, og de skal ikke forkrampet signalere enighed. Tværtimod. Signaler om enighed kalder på, at medier graver i, hvor dybt enigheden rent faktisk stikker. Hvis enighed gøres til succeskriteriet, bliver uenighed – selv den mindste – til et problem. 

De borgerlige partier bør i stedet gøre vilje til at samarbejde til succeskriteriet. Partierne bør stolt stå ved deres politiske uenighed, men lige så stolt fremvise gode indbyrdes relationer, vilje til at samarbejde og indgå kompromiser, hvor alle bliver imødekommet og taget hensyn til, når den dag kommer, hvor der igen er et borgerligt flertal i Danmark.