Efter mindre end et år som formand for det socialdemokratiske parti, SPD, har Martin Schulz valgt at trække sig fra sin post.
Det skriver Politico.
Allerede i sidste uge var det kendt, at Martin Schulz havde planer om at trække sig som formand, og sent i går, tirsdag, skete det så officielt.
Schulz' beslutning kommer i kølvandet på en koalition mellem SPD og kansler Angela Merkels kristendemokratiske parti, CDU. Den nye regeringskoalition blev offentliggjort i sidste uge, onsdag 7. februar.
Med koalitionen endte en fire måneders lang politisk proces, der strækker sig hele vejen tilbage til september måned sidste år. 24. september 2017 blev der afholdt forbundsdagsvalg i Tyskland, og det var altså først i sidste uge, man formåede at finde et acceptabelt grundlag for en ny forbundsregering.
Schulz håber ifølge Politico, at tilbagetrækningen vil forene partiet og give anledning til en debat om de fordele, der er ved den nye koalition. Om et par uger skal SPD's medlemmer stemmer om, hvorvidt de vil acceptere koalitionsaftalen.
Den socialdemokratiske borgmester i Hamburg, Olaf Scholz, er valgt som midlertidig formand for partiet, indtil en ny forventes at vælges i april ved en ekstraordinær partikongres.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































