Med gratis skolemad har regeringen åbnet en farlig buffet for landets værdikrigere

Det er mange penge, men politikerne fra de enige partier står næsten på nakken af hinanden for at forklare, hvorfor det er givet godt ud: Det vil give børnefamilierne mere ro, det vil være til gavn for udsatte børn, sikre lighed i klassen og højere trivsel. Så det burde jo være lige til at spise.

Men jeg tror, regeringen har undervurderet den madkamp af markeringer, de kommer til at blive serveret fra hele spektret på Christiansborg. Der er nemlig ikke noget, der hedder en gratis frokost, når først modstanderne får blod på tanden. Det vil ikke blive pærelet, men tværtimod en hård nød at knække.

Tagselvbordet er åben for værdikrigere.

Netop fordi danskerne går så meget op i mad, er det et strategisk smart sted at markere sig værdipolitisk. Alle har en holdning til mad, og alle har en holdning til, hvad hvordan statens penge skal bruges. Det er den perfekte storm.

Hvis regeringen tror, gratis skolemad er et hyggeligt, lille forslag, der er så sympatisk, at det bliver stemt direkte igennem, kan de godt tro om igen.

Morten Reimar

Nogle vil kunne huske i 2018, da DF's daværende folketingsmedlem, Kenneth Kristensen Berth fik nys om, at Herstedvester Skole i Albertslund var holdt op med at servere svinekød.

Angiveligt fordi skolen havde en stor andel muslimske elever. Derfor ønskede Berth gris på gaflen mindst én gang om ugen i de danske børnehaver, vuggestuer og folkeskoler samt et forbud imod halalslagtet kød.

Vil DF kunne nære sig fra at rejse den debat en gang til – nu i større skala?

Det må være fristende for dem at kræve, at når det offentlige går ind og dikterer, hvad danske børn skal have at spise, må det også følge dansk madkultur: Flæskesteg, frikadeller, medisterpølse. Så skal de bare læne sig tilbage og vente på, at Radikale eller Moderaterne siger noget om at være inkluderende, og så har vi balladen.

Ligeledes kan man forestille sig, at et parti som Danmarksdemokraterne ville kræve, at størstedelen af råvarerne skal være fra dansk produktion. Når vi taler om så mange penge, vil en endnu et subsidium af det stolte danske landbrug være et betydeligt point for dem, der ikke fik deres i Den Grønne Trepart og så entydigt står på fødevareerhvervets side.

Hvem vil ikke kunne se fornuften i, at et offentligt indkøb i den størrelsesorden skal komme et trængt erhverv til gode? Særligt når hovedparten af arbejdspladserne ligger i de i forvejen tyndbefolkede områder, hvor arbejdspladserne forsvinder, og de små bysamfund forsvinder og så videre og så videre.

I teksten står der, at forsøgsordningen skal "tilrettelægges under hensyntagen til De officielle Kostråd, som viser vejen til mad og drikke, der er sund, og som samtidigt har et lavere klimaaftryk." Og det kan jo tolkes på 100 måder.

Betyder et lavere klimaaftryk, at der serveres danskproduceret svinekød fremfor argentinske oksebøffer? Eller betyder det, at maden i skolerne skal være vegetarisk eller vegansk?

Sidstnævnte vil især Alternativet, Enhedslisten og måske også SF kunne se sig i. De vil også kunne se den opdragende effekt i, at vegansk mad for hele generationer bliver et nyt normalt, som vil komme til at præge deres indkøbsvaner i al fremtid.

Alle kommer til at have en mening, og for mange kokke fordærver som bekendt maden.

Morten Reimar

Men husk bare tilbage til 2020, da den daværende regering indførte to ugentlige kødfrie dage i offentlige kantiner. Blandt de rød-grønne partier var begejstringen til at tage og føle på, men det førte også et ramaskrig med sig. Ikke bare fra de offentligt ansattes fagforeninger, men også fra de blå partier. Således kaldte LA's formand, Alex Vanopslagh, det dengang for "noget identitetspolitisk pjat."

Og nu vi er ved Liberal Alliance, vil de så acceptere, at staten skal diktere, hvad og hvor meget dine og mine børn må og ikke må spise til frokost? Og vil Konservative acceptere, at det offentlige bruger penge på noget, familierne i 100 år selv har ordnet stort set gnidningsfrit?

For slet ikke at nævne, at det endnu ikke står klart, om frokostordningen er obligatorisk. Vil det sige, at børnene er tvunget til at spise netop dén frokost, om de vil have den eller ej? Vil der være valgmuligheder? Og vil muligheden for at have sin egen måske bedre madpakke med ikke netop understrege den sociale ulighed, ordningen skulle gøre op med?

Forsøgsordningen med skattefinansieret skolemad er en relativt set lille post på et enormt budget, men kan ende med at få langt større effekt, end partierne bag ser ud til at forvente.

Hvis de tror, det er et næsten hyggeligt, lille forslag, der er så sympatisk, at det bliver stemt direkte igennem, kan de godt tro om igen. For alle kommer til at have en mening, og for mange kokke fordærver som bekendt maden.