Medbragt it i folkeskolen er skjult brugerbetaling

Af Mette With Hagensen
Landsformand for Skole og Forældre

Det er en kommunal opgave at drive folkeskolerne, og dermed er det også en kommunal opgave at finansiere det udstyr, der skal bruges til undervisningen. Man har aldrig forventet, at forældre sørger for bøger, selvom bøgerne står hjemme i reolen. 

Mette With Hagensen
Landsformand for Skole og Forældre

It er en del af vores arbejdsliv og hverdag, så selvfølgelig skal it også have en plads i skolen og være en del af undervisningen for vores børn, både som redskab og som emne.

Så langt kan vi sikkert alle blive enige, men når det kommer til form og indhold, så skilles vandene. Nogle kommuner indfører it i skolen ved at opfordre forældre til at give deres børn eget it-udstyr med i skole, Bring Your Own Device (BYOD). Andre kommuner indkøber tablets, PC eller en anden device og stiller udstyret til rådighed for alle elever.

BYOD er ved at være en meget udbredt model ud fra devisen om, at eleverne jo alligevel har udstyret derhjemme, og at det er rart for eleverne at arbejde med udstyr, som de er fortrolige med. Det kan også virke fornuftigt ikke at anvende offentlige midler på udstyr, når borgerne nu selv har udstyret.

Ubesvarede spørgsmål
BYOD kan være en god løsning, men den løsning rejser mange nye spørgsmål: Hvad med sikring? Det kan friste nogle at vide, at der er it-udstyr for mange penge i et klasselokale, der står tomt, mens eleverne holder frikvarter.

Hvad med software? Kan skolen stille krav til forældrene om, at maskinen er udstyret med bestemt software, som skal bruges i undervisningen?

Hvad med mobning? Hvad sker der i en klasse, hvor nogle elever kommer med det nyeste udstyr, mens andre kommer med en aflagt maskine? Vigtige spørgsmål, som er nødvendige at diskutere både kommunalt og på den enkelte skole, inden man indfører BYOD på skolen.

Brugerbetaling ad bagdøren
Det vigtigste spørgsmål ved indførelse af BYOD er dog, hvad BYOD kan gøre ved vores folkeskole. En folkeskole, som prises af udlandet for sin kvalitet og ikke mindst den lige og fri adgang til undervisning af meget høj kvalitet. BYOD er et opgør med fri og lige ret til undervisning, som er kernen i den danske folkeskole. Ifølge §19 i Folkeskoleloven skal alle midler stilles gratis til rådighed i undervisningen, og derfor er det bekymrende, hvis udviklingen bliver, at det mere er reglen end undtagelsen, at forældre betaler for udstyr til undervisningsbrug.

Når kommuner og skoler opfordrer forældre til at give deres børn it-udstyr med i skole, så bliver der lagt et pres på forældrene, både fra skolen og fra børnene, som ikke vil være blandt de få, som benytter det udstyr, som skolen stiller til rådighed. BYOD er brugerbetaling sneget ind ad bagdøren, når skolen bliver afhængig af, at eleverne har it-udstyr med hjemmefra. It-udstyr koster væsentligt mere end den lommeregner og blyant, som forældrene altid har været ansvarlige for lå i tasken.

Kommunens opgave
Det er en kommunal opgave at drive folkeskolerne, og dermed er det også en kommunal opgave at finansiere det udstyr, der skal bruges til undervisningen. Man har aldrig forventet at forældre sørger for bøger, selvom bøgerne står hjemme i reolen. 

It-udstyr er et undervisningsmiddel, så derfor er det kommunens opgave at sikre, at det nødvendige udstyr er til rådighed på skolerne, så eleverne kan få en undervisning, der lever op til folkeskoleloven.