Medicinsk udstyr får hård kritik - men udløser sjældent patienterstatninger

PATIENTSIKKERHED: Mediernes skrækhistorier om medicinsk udstyr harmonerer ikke med tal fra Patienterstatningen, hvor under en procent af anerkendte skader vedrører udstyr. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Ugens mediehistorier om lemfældig kontrol med medicinsk udstyr efterlader et indtryk af et område til stor fare for patientsikkerheden. Men noget tyder på, at problemet er begrænset i Danmark. 

Der blinker i hvert fald ingen røde lamper hos Patienterstatningen. Her anerkendte man sidste år 2590 behandlingsskader, hvoraf 25 vedrørte medicinsk udstyr.

"Det er under en procent. Så det fylder ikke særligt meget. Vi sidder ikke herinde og oplever, at der kommer noget hele tiden," siger direktør Karen-Inger Bast. 

Mange har gavn af implantater
Gennemsnittet for anerkendte behandlingsskader, der involverer medicinsk udstyr, har ligget på 32 årlige skader i løbet af de sidste fem år, oplyser Patienterstatningen.

Man skal huske, at rigtig mange patienter har gavn af medicinsk udstyr. Lægerne opererer jo proteser og implantater ind i folk i et forsøg på at hjælpe dem.

Karen-Inger Bast
Direktør, Patienterstatningen

Det dækker over alle sager, der omhandler apparatur:

"Det er en blandet landhandel. Det kan være en sprøjte, der knækker, eller et iltapparat, der går i stykker," siger Karen-Inger Bast og tilføjer:

”Dét, man opererer ind i folk, kan give særlige problemer. I den forbindelse ser vi især sager med hofte- og knæproteser. Det skal imidlertid holdes op imod, at der bliver lavet virkelig mange hofte- og knæoperationer i Danmark,” siger direktøren og tilføjer:

”Man skal huske, at rigtig mange patienter har gavn af medicinsk udstyr. Lægerne opererer jo proteser og implantater ind i folk i et forsøg på at hjælpe dem," siger hun og understreger, at Patienterstatningen kun ser de skader, der bliver anmeldt.

Ikke store problemer
Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er enig i, at der ikke er et akut patientsikkerhedsproblem herhjemme:

"Noget tyder på, at vi ikke har lige så store problemer på området, som det er tilfældet i visse lande. Jeg tror, det skyldes, at vi har fornuftige indkøbsordninger og nogle samvittighedsfulde læger," siger han.

Han understreger, at problemstillingen vedrørende kontrol med medicinsk udstyr alligevel er relevant - ikke mindst i forhold til at forebygge nye sager. 

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed. Her kan du også læse, hvilke principielle problemer Lægeforeningens formand og formanden for Dansk Selskab for Patientsikkerhed mener, der er med medicinsk udstyr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rudkjøbing

Direktør, Steno Diabetes Center Sjælland, formand, Den Nationale Videnskabsetiske Medicinske Komité 2
cand.med. (Københavns Uni. 2008), ph.d. i folkesundhed, M.Sc. i sundhedsøkonomi, politik og management (London School of Economics)

Karen-Inger Bast

Direktør, Patienterstatningen
cand.jur. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00