Debat

Mellemøstkorrespondent: Udskamning af islam er vand på jihadisternes mølle

DEBAT: Selvom ofrene ved to terrormord i Frankrig har været kirkegængere, er angrebene ikke udtryk for en muslimsk religionskrig imod kristendommen. Men snarere for en indre muslimsk religionskrig, skriver Hanne Foighel.

Betragter man de seneste terrorangreb alene gennem et europæisk kristent filter, overser man den interne kamp mellem den politiske islam og den moderate, skriver Hanne Foighel. 
Betragter man de seneste terrorangreb alene gennem et europæisk kristent filter, overser man den interne kamp mellem den politiske islam og den moderate, skriver Hanne Foighel. Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Foighel
Journalist og korrespondent i Mellemøsten for Kristeligt Dagblad

Da en fransk skolelærer bestialsk blev dræbt af en tjetnisk jihadist for at have vist sine elever muhammedtegninger, fløj utallige kommentatorer i blækhuset og erklærede, at vi befinder os i en frihedskamp.

Men da en nordafrikansk jihadist angreb og dræbte tre franske kirkegængere, skiftede ordvalget hos nogen kommentatorer, som mente, at der var tale om en religionskrig. En krig mellem islam og kristendom.

Logikken synes ligetil: Vores – og det franske – liberale livssyn og ytringsfrihed til at tegne eller kommentere, hvad som helst, er en torn i øjet på visse militante muslimer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Derfor må vi stå frem og hylde friheden, hver gang der råbes "Allahu Akbar", mens en kniv skærer i det levende kød. For det er islam, der angriber kristendommen, argumenteres der.

Vi har – selvfølgelig – et selvcentreret fokus. Vi er i disse dage i Frankrig og Østrig vidne til rystende islamistiske terrorangreb. Og set igennem en europæisk prisme er krigen vendt imod os. Islam har erklæret kristendommen krig.

Hvis man udelukkende fokuserer smalt på, at "muslimer angriber kristne, vi er i religionskrig," misser man den større sammenhæng og ender med at sende signaler, der i sidste ende støtter islamisterne. 

Hanne Foighel
Journalist og korrespondent i Mellemøsten for Kristeligt Dagblad

Men betragter man udelukkende disse angreb gennem et europæisk, kristent filter, overser man den interne sunnimuslimske kamp mellem den politiske islam – islamisterne eller jihadisterne – og den islam, der i mangel af et bedre udtryk ofte kaldes moderat.

Det er en blodig kamp. De grusomme billeder af uendelige rækker af "vantro," som Islamisk Stat lukkede inde i bure og brændte levende og henrettede ved nakkeskud og halshugninger i Syrien, Irak og Nordafrika, er det mest voldsomme grafiske udtryk for den kamp. Langt de fleste af Islamisk Stats "vantro" ofre var muslimer.

Den politiske islam
Men det er også en politisk kamp, der føres med alle de mest beskidte trick i bogen.

Da Syriens præsident, Bashar al-Assad, i marts 2011 følte sig truet af tusinder af fredeligt demonstrerende unge syreres krav om demokrati, åbnede han fængselsportene for et par tusinde af regimets værste fjender: Militante syriske islamister.

Assad vidste, at de omgående ville finde støtte og våben og derefter fortsætte den islamistiske krig imod regimet, som de oprindelig var blevet fængslet for. Våben og penge kom blandt andet fra Al Qaeda, Qatar og velhavende islamister i det øvrige Mellemøsten.

Læs også

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, løftede omgående grænsebommene til Syrien og lod dem stå pivåbne, så jihadister fra hele verden kunne rejse til Syrien for at kæmpe for oprettelse af Islamisk Stats ultimative kalifat.

Oprøret, der havde udfordret Assads diktatur, var blevet vendt til et sekulært muslimsk regimes overlevelseskamp imod islamistiske terrorister.

Erdoğan betragter i dag sig selv som global leder af den politiske islam. Han støtter islamister i Afrika (Libyen), Mellemøsten (Gaza, Syrien) og sender våben og syrisk lejesoldater til Aserbajdsjan. Også Qatar støtter islamistiske bevægelser i Mellemøsten og Afrika.

Og selvom det er en ubehagelig erkendelse, betyder det, at de diktatoriske regimer som Egypten, Saudi Arabien, UAE og selv Syriens Assadregime befinder sig på den moderate islams fløj.

Udskamning kan vække islamistisk motivation
I Europa er problemet ikke, at danske eller franske kristne tegner eller mener noget om Muhammed og dermed fornærmer militante muslimer.

Problemet er, at der i Danmark, Frankrig og mange andre europæiske, arabiske og muslimske lande er muslimer, der ikke lader sig fornærme af det.

For disse ikke-militante er en torn i øjet på den militante islam. Adskillige tolerante dialogsøgende europæiske muslimer udsættes jævnligt for lokale islamisters smædeord og trusler.

Når jihadister vælger at angribe kristne i Frankrig eller en vagt ved en synagoge i Østrig, kan det under ingen omstændigheder udelukkes, at den enkelte gerningsmand agerer ud fra et dybt had og intolerance overfor "vantro".

Men overordnet kommer kirker og synagoger, kristne, jøder og moderate muslimer til at fungere som islamisternes trædesten.

Angreb af denne type provokerer chokerede liberale franskmænd (og danskere) til at angribe islam og nedkalde deres vrede over (alle) muslimer. De forudsigelige generaliserende reaktioner er som at springe i en fælde med begge ben.

Religionskrigsretorik og udskamning af islam er vand på jihadisternes mølle, for erfaringen viser, at det er et effektivt middel, der kan vække islamistisk motivation og kan skubbe moderate muslimer i retning af den rabiate jihadistfløj.

Hvis man udelukkende fokuserer smalt på, "muslimer angriber kristne, vi er i religionskrig," misser man den større sammenhæng og ender med at sende signaler, der i sidste ende støtter islamisterne.

Derved gøres Europas moderate muslimer til dobbeltofre. En nuance, der bør tages med i debatten.

-----

Hanne Foighel er journalist og forfatter, mangeårig mellemøstenkommentator for 'Orientering' og 'Verden ifølge Gram' på P1 og melleøstenkorrespondent for Kristeligt Dagblad. Hun har tidligere været mellemøstenkorrespondent for Politiken og Berlingske. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00