Menneskerettighedschef: Offentligt ansatte frygter fyreseddel, hvis de blander sig i debatten

Det gælder for eksempel sygeplejersker, sosu'er, jordemødre og læger i sundhedsvæsenet. Sagsbehandlere, skolelærere, socialrådgivere og pædagoger i kommunerne, og økonomer, biologer, undervisere og forskere i den statslige sektor.  

Hvis medarbejderne ikke tør tage del i debatten, kommer vi til at træffe vigtige samfundsmæssige beslutninger på et ufuldstændigt grundlag.

Udbredt selvcensur

Desværre viser flere undersøgelser, at der hersker en ret udbredt selvcensur i Danmark.  

Da Institut for Menneskerettigheder gennemførte en større undersøgelse om ytringsfrihed og selvcensur tidligere i år, fremgik det, at hver tiende dansker inden for det seneste år har undladt at give deres mening til kende i det offentlige rum af frygt for negative reaktioner.

 I arbejdet med den kommende lov bør man også sikre en mere effektiv gennemslagskraft og håndhævelse af reglerne.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

13 procent af dem, der holder sig tilbage fra at ytre sig, angiver specifikt frygten for negative konsekvenser fra deres arbejdsgiver, som den primære årsag. Alene risikoen for at få en fyreseddel, en advarsel eller at blive betragtet som en mindre værdifuld medarbejder, afholder altså folk fra at deltage i den offentlige debat.  

Andre tidligere undersøgelser fra de faglige organisationer har ligeledes vist, at en stor del af de offentligt ansatte holder sig tilbage fra at ytre sig, selvom de for eksempel har kendskab til problematiske forhold, som offentligheden burde få kendskab til.  

De ansattes frygt for at blive udsat for ubehageligheder har desværre hold i virkeligheden. Fra Ombudsmandens praksis ved vi, at flere offentligt ansatte konkret har oplevet, at deres arbejdsgiver reagerer negativt, hvis de har ytret kritik eller synspunkter offentligt.  

Det sker, selv om de ansatte er beskyttet af ytringsfriheden og derfor ikke lovligt kan sanktioneres. Ikke overraskende er det med til at dæmpe appetitten på at debattere offentligt.  

Det har længe været drøftet, hvordan rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed kan forbedres. Selvom der har været fokus på området, og man har forsøgt at højne informationsniveauet på arbejdspladserne, bliver der ved med at opstå sager, hvor medarbejderne får deres ytringsfrihed krænket.

Fokus på ytringsfrihed

Det er derfor gode nyheder, at der nu politisk bliver lagt op til et gearskifte. I kraft af en politisk aftale fra foråret mellem regeringen og Dansk Folkeparti skal vi nu have en egentlig lov om offentlige ansattes ytringsfrihed. Lovforslaget står til at blive fremsat i begyndelsen af det nye år.  

Det er helt centralt, at den kommende lovgivning har ytringsfriheden som sit klare udgangspunkt, hvilket også følger af både grundloven og menneskerettighederne.

Loven skal også gerne kunne bidrage til større klarhed over, hvornår man som offentligt ansat helt undtagelsesvist ikke må ytre sig, for eksempel hvis man bryder sin tavshedspligt eller siger noget usandt eller injurierende. For lige præcis tvivlen skaber utryghed og selvcensur.  

Det er dog også vigtigt, at ytringsfriheden ikke kun gælder på papiret, men også i praksis. I arbejdet med den kommende lov bør man derfor også sikre en mere effektiv gennemslagskraft og håndhævelse af reglerne.  

Det bør for eksempel overvejes at indføre egentlige sanktioner over for arbejdsgiverne i form af godtgørelse, hvis de overtræder reglerne om ytringsfrihed. Det vil også være oplagt at indføre en skærpet oplysningspligt, så arbejdspladsen skal oplyse medarbejderne om deres ytringsfrihed og rettigheder.  

Ingen skal straffes for at ytre sig lovligt. Det er derfor helt afgørende, at en kommende lov giver de offentligt ansatte en større sikkerhed for, at de kan ytre sig frit uden at skulle frygte formelle eller uformelle negative konsekvenser.