Messerschmidt: Derfor får Danmark gavn af britisk EU-aftale

DEBAT: Med den britiske EU-aftale er den hovedløse march mod "Europas Forenede Stater" blevet budt alvorlig modstand. Og det får kommende danske regeringer også gavn af, skriver Morten Messerschmidt (DF).

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Hvis jeg var britisk borger og vælger, ville jeg stadig være stærkt skeptisk og fristet til at stemme nej 23. juni; på den anden side ville jeg nok lade min ængstelse over en uvis fremtid med økonomisk turbulens for Storbritannien tage overhånd og lede mig til et ja 23. juni.

Men briterne om det; jeg skal tage stilling som dansker og som dansk politiker, og jeg er ikke i tvivl om, at det er i Danmarks interesse, at Storbritannien forbliver i EU, så derfor håber jeg på et britisk ja. Og gerne et ja så snævert som muligt, for det eneste, som EU-eliten har respekt for, er folkelig modstand og protest.

De politiske kommentarer, i Danmark som ude i Europa, er bemærkelsesværdigt forskellige. Standen af mediefolk, blå som røde, har altid været loyale over for EU-projektet og derfor overvejende fjendtligt indstillet over for, hvad de anser for britisk ”fodslæberi”.

Men nu fremstiller de resultatet af forhandlingerne i Bruxelles vidt forskelligt: nogle forsøger at fremstille David Camerons resultater som betydningsløse, mens andre mener, at dødsklokkerne ringer for EU; i Danmark hælder kommentorerne til at nedgøre udfaldet for Danmarks vedkommende ved at begrænse det til at handle om børnepengene.

Indeksering af børnecheck er stort fremskridt 
Men hver gang et enkelt land fravrister Bruxelles en bid overherredømme, er det et fremskridt, som andre lande kan få gavn af, således også med børnepengene; det er et stort fremskridt, at alle lande fremover får mulighed for at udbetale børnetilskud til andre landes EU-borgere efter en gradueret og mere retfærdig skala. Ikke bare for at spare 50 millioner danske kroner, men fordi borgernes retfærdighedssans er udfordret af, at de fra dag ét skal betale nationale ydelser, som måske ser beskedne ud her, men som i modtagerlandet er urimeligt høje.

Dog skal vi være på vagt. Såvel indrømmelsen om børnepenge og landenes mulighed for at træde på den såkaldte ”nødbremse”, hvis de sociale ydelser kommer under pres, kan blive udfordret af både Europa-Parlamentet og ikke mindst EU-Domstolen, som vanen tro begge føler sig hævet over nationalstaterne og deres indbyrdes aftaler. Det samme gælder de nye muligheder, som gerne skulle gøre det nemmere for et land at afvise og hjemsende uønskede EU-borgere.

Muligheden for, at de nationale parlamenter med et flertal om et ”rødt kort” kan feje Kommissionens forslag af bordet, og at lande uden for euroen ikke kan trækkes ind i Eurozonens eksperimenter, er også væsentlige resultater, som kan komme Danmark til gode.

Opgør med "en stadig tættere union"
Men det er især en vigtig indrømmelse, at Storbritannien får indskrevet et forbehold over for EU’s traktatfastsatte mål om ”en stadig tættere union”, i fremtidige revisioner af traktaterne. Med Danmarks eget retsforbehold – bekræftet og styrket af det danske folk 3. december 2015 - har jeg tiltro til, at Danmark klogeligt holder sig til Storbritannien og ikke brænder vingerne ved at søge ind mod EU’s ”kerne”. Hvis andre lande føler sig mere trygge ved at styre i den retning, så værsgo’; men kommende danske regeringer har nu større mulighed for at sige nej.

Selv om vi ikke har fået en tiltrængt og omfattende reform af hele EU-apparatet, så har Europas folkelige og EU-kritiske kræfter med Storbritannien i spidsen opnået en moralsk sejr: for første gang siden Den Europæiske Unions fødsel er den hovedløse march mod "Europas Forenede Stater" blevet budt alvorlig modstand og i det mindste forsinket. Derfor håber jeg på et Storbritannien sammen med Danmark i EU efter 23. juni.

Forrige artikel Justitia: Hvor meget skal politiet kunne se og høre? Justitia: Hvor meget skal politiet kunne se og høre? Næste artikel Professor: Her er de EU-retlige problemer i landbrugspakken Professor: Her er de EU-retlige problemer i landbrugspakken
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.