Messerschmidt: Hvem lagde egentlig mærke til, at det var Europadag?

DEBAT: Danmarks EU-elite tager munden for fuld, når den fremstiller danskernes forhold til EU som glæde og begejstring. Hvis danskerne var så EU-begejstrede, havde de vel ikke gjort DF til det største danske parti ved sidste EU-valg og fastholdt retsforbeholdet i 2015, skriver Morten Messerschmidt.

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Nå, for søren. Så var det igen Europadag i går. Men hvem lagde mærke til det?

Jeg må indrømme, at jeg ikke skænkede den syntetiske mærkedag en tanke, førend jeg så nogle små, våde EU-flag på en bus. 

Alligevel hører vi, at aldrig før har danskerne været så glade for EU. Mindst syv ud af ti danskere vil ikke forlade Den Europæiske Union, viser adskillige meningsmålinger, som jeg ingen grund ser til at betvivle.

Og selv om danskerne ikke var vidne til det sejpineri, som det britiske folks vej ud af EU er blevet udsat for, ville der formentlig stadig være et flertal blandt danskerne for ikke at bryde med den tilvante tryghed, der følger af 45 års medlemskab af, hvad der dengang i 1972 blev præsenteret som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, altså et økonomisk samarbejde.

EU-forsigtighed, ikke EU-begejstring
Men jeg tror, at den danske EU-elite tager munden for fuld, når den i sine medier fremstiller danskernes forsigtighed som glæde og begejstring.

For hvis danskerne virkelig ønskede at overføre mere magt til Bruxelles, så havde de vel ikke stemt nej til Maastricht og nej til euroen?

Hvis de havde tillid til, at EU-apparatet ville forhindre en hovedkulds masseindvandring, så havde de vel ikke valgt at fastholde det danske retsforbehold i 2015? Eller udtalt overvældende støtte til grænsekontrol i den ene meningsmåling efter den anden?

Og hvis danskerne ville sende supereuropæere til Europa-Parlamentet, så havde de vel ikke gjort Dansk Folkeparti til Danmarks største parti med 605.766 stemmer til europaparlamentsvalget i 2014?

Mere Danmark – mindre EU
Dengang stillede jeg op under parolen ”Mere Danmark – mindre EU”. En beskeden, typisk dansk, endda lidt underspillet parole, som ikke lovede bål og brand og fanatisme i form af komplet urealistiske politiske projekter.

Parolen lovede derimod en daglig, konstruktiv og stædig modstand imod at blive løbet over ende af den fædrelandsløse ensretning, som dybest set er unionens ideologi.

”Mere EU – mindre Danmark” er derimod det uudtalte ønske hos de fleste danske EU-kandidater, dog ærligt udmeldt af De Radikale, og som en ”misforståelsesmulig” finke af panden hos de konservatives løsslupne spidskandidat.

Men det er også en position, som de danske socialister gradvist nærmer sig: Hvor – om ikke nede i EU – skal de ellers finde hjælp til tvungen barselsorlov, opløsning af kernefamilien, ophævelse af grænsekontrol og indførelse af klimadiktatoriske femårsplaner og tvangsfordeling af millioner af migranter?

Masseindvandring er vigtigere for vælgerne end klima
I et års tid har vi fået tudet ørerne fulde med, at denne gang er det klima, miljø, plastikposer, sugerør og så videre, som rangerer højest blandt vælgernes bekymringer.

For et par uger siden aftrykte flere danske aviser dovent og kritikløst en pressemeddelelse om en meningsmåling fra den EU-betalte tænketank European Council on Foreign Relations, som angiveligt leverede beviset for netop den ønskedrøm. En nærlæsning af undersøgelsen viste dog, at det stadig er masseindvandring og (islamisk) terrorisme, som troligt bytter første- og andenpladsen med hinanden.

En vigtig afgørelse om indvandring til Danmark er nu undervejs i EU’s domstol i Luxembourg. Dommen risikerer at tvinge Danmark til at give ret til familiesammenføring til tusindvis af tyrkere, som ellers har fået afslag ifølge dansk lovgivning. EU-domstolen har allerede antydet et udfald, der går Danmark imod.

Det er muligt, at et flertal af danskerne ikke kan forestille sig et Danmark uden for EU, men jeg er overbevist om, at et lige så stort flertal vil blive provokeret af endnu en gang at se dansk lovgivning underkendt nede i EU. Så ønsker de uvilkårligt ”Mere Danmark – mindre EU”, og så er der ikke andre partier at stemme på end Dansk Folkeparti.

Forrige artikel Rasmus Ejrnæs: Partier dumper den naturpolitiske eksamen på stribe Rasmus Ejrnæs: Partier dumper den naturpolitiske eksamen på stribe Næste artikel Alternativets Unge: Forbyd plastik i valgkampene Alternativets Unge: Forbyd plastik i valgkampene
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.